Domaine du Pégau hed tidligere Domaine de Pegäu, men den
lettere
besynderlige udtale var truet - flere og flere udtalte det som Pegau,
og det fik konsekvenser. Vinmarkerne har været i familiens
besiddelse siden det 17. århundrede, men Domaine du Pégau
blev først skabt i 1987, da den unge datter vendte tilbage fra
sine vinstudier for at hjælpe sin far, Paul Feraud (Domaine
Feraud). Historien om domænets marker begynder med dyrkning af
oliven- og kirsebærlunde, som gav en lille indtægt, der
kunne dække udplantning af vinstokke og vindyrkning. Der
vinificeres traditionelt med nænsom presning af
druerne for at få hul på drueskindet, hvorefter
drueklaserne gæres hele i omtrent 15 dage. I dag produceres vin
fra 17 hektar med røde druer, og 1 hektar med hvide druer. Pegau
ejer parceller i de bedste og mest centrale områder af
Châteauneuf-du-Pape, fx La Crau, Montpertuis (70% grenache, 30%
mourvedre, hvor grenache-stokkene er ældst), Les Bosquets (80
år gamle vinstokke bestående primært af grenache,
cinsault, syrah & counoise), Les Fond des Papes (køligt
placeret parcel udelukkende beplanet med grenache-stokke), Les Argiles
& Les Relagnes (blanding af røde og hvide druer, her vokser
druerne der bliver til den hvide cuvée), Pingan (med meget unge
stokke, omkring 10 år). Parcellernes forskellige jordbundforhold
og soleksponering resulterer i forskellige karakteristiska --
Montpertuis gi'r rygrad, syre og lakrids & vinstokkene fra Les
Bosquet bidrager med dybde, frugtighed og elegance. Domaine du Pegau
anbefaler en serveringstemperatur på omkring 14 grader for de
hvide vine, og 18 grader for de røde.
Kvaliteten
af Châteauneuf-du-pape er steget stødt de seneste 20
år.
Det samme er priserne -- og det mærkes også på
Pégaus vine. Parker gav i sin tid årgang 2000 95 points,
og den slags blåstemplinger har det med at skubbe yderligere til
priserne. Mange Châteauneuf-kendere sætter pris
på domænets vine og deres solide resultater år efter
år. André Devald, skriben på Vinbladet, har
tidligere karakteriseret domænet således: "Skal man pege
på én enkelt producent, der er selve indbegrebet af
Châteauneuf-du-Pape, må det blive Domaine du Pégau."
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker de
syrah-baserede vine fra den nordlige rhônedal, men hvis det skal
være Châteauneuf, så skader det ikke, hvis det er
noget i
stil med Pégau!
Smagenote på Chateaneuf-du-Pape, Cuvée
Réservée, 2000 -- fra Domaine du Pégau
Cuvée Réservée udgøres af 75% grenache, 20%
syrah og en blanding af mourvédre, counoise og andre druer for
de sidste 5%. Réservée-navnet er et efterslæb fra
dengang 90% af domænets most solgtes til negocianter. I dag
betegner det blot basis-cuvéen. Der vinificeres traditionelt
uden afstilkning og med lang
gæring og 18 måneders lagring på fade af forskellig
størrelse og alder. Der aftappes uden klaring eller filtrering.
Meget krydret og herbal, ganske lukket næse. Karamel -- en tone
af karamel banker mig tilbage til barndommens æbler, der solgtes
på bakken (eller var det Tivoli) med et lag rød
frugtkaramel og kokosdrys. Den karamel -- grenachesødme,
glycerin, en anelse kokos. Blød følelse i mundhulen,
let, elegante, fløjl. Velintegrerede tanniner, middel
viskositet. Jordbær, hindbær, blomme, ribs, tobak, sort
peber,
lakrids og noget juleagtigt krydderi -- allehånde. Middellang og
meget blød eftersmag. Flot kerne & struktur. Eftersmagen
slutter med en anelse mørk blæk og tobaksaromaer.
Tør finale.
André Devalds smagenote på Pégau 2000, fra
Vinbladet, 2004
Årgang 2000
er ikke langt efter [årgang 2001]), hverken i kvalitet eller
stil, trods årgangenes forskellighed. Den er begyndt at lukke sig
lidt, og duften er mere reserveret med masser af hvid peber, ristede
krydderurter, lakrids, kirsebær og en animalsk tone. Meget fyldig
og koncentreret, fast og tanninrig, ekstremt krydret med lang, lidt
tør eftersmag, der har et dejligt bid. Hamrende klassisk
Pégau, der er frisk og kølig for årgangen. 94/100.
Domaine du Peéaus egen beskrivelse af Cuvée
Réservée 2000
The colour is the deep, ruby purple
characteristic of very ripe vintages. The nose is a complex of sweet
ripe aromas; kirsch liqueur, liquorice and a jammy black fruits. In
the mouth the silky texture, sweet ripe fruit and tannin mask the
immense structure. A multi-layered wine with great balance – the
concentrated essence of a Châteauneuf-du-Pape.
Robert Parker om Domaine du Pégau, 2000
The 2000 Châteauneuf du Pape
Cuvee
Reservee may be one of the few 2000s that is better than its 1998
counterpart. A deep ruby/purple color is accompanied by sweet aromas of
creme de cassis, kirsch liqueur, cedar, licorice, and pepper. It smells
like an open-air Provencal market. Sweet, fat, opulent, and voluptuous,
with fabulous fruit concentration, sweet tannin, and a long, 45+ second
finish, this powerful, deep, seamless 2000 is impeccably well-balanced.
A tour de force in traditional Châteauneuf du Pape, it is
accessible
now, but should age easily for 15-20 years. This is one of the
benchmarks for traditionally-made Châteauneuf du Pape. (Februar, 2003)
Stephen Tanzer om Pégau, 2000
Full ruby-red. Liqueur-like aromas of
black raspberry, black cherry and licorice. Lush, fat and full in the
mouth, with superb concentration and richness. A seamless wine with
great Châteauneuf du Pape character. Complicating notes of tar
and
chocolate. Finishes with dusty, broad tannins and great persistence.
This can be enjoyed now with the right dishes but should age
gracefully. 93 points. (Februar, 2003)
Mad - inspiration - madforslag, her; Vin, her; Hovedside, her