Domaine Sainte Anne - Côtes-du-Rhône-Villages, 2005
Om nordlig og sydlig rhône -- & hemmeligheden Domaine
Sainte Anne, 2005
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg generelt
foretrækker vinene fra den nordlige rhônedal frem for
vinene fra den sydlige rhônedal. Der er dog undtagelser. Fx var
jeg meget venlig stemt over for Domaine
du Pégaus Châteauneuf-du-Pape i kanonårgangen
2000. Châteaueneuf-du-pape står de danske hjerter
nær, og der sælges både skidt og kanel. Fra de gode,
solide producenters terrori-drevne vine over solmættede
grænsende til de overekstraherede top-cuvéer, der synes
særligt minded på at hjemtage en flot Parker-rating til
direkte masseproduceret tynd vin, der nok kan sælges til omkring
100,-, men smager væsentligt dårligere end en god
genereiske côtes-du-rhône eller
côtes-du-rhône-villages. Jeg talte med Steen Rasmussen for
nyligt om The Wine Company porteføljeprioritering af nordlig vs.
sydlig rhône.
For 5-6 år siden udgjortes rhône-sortimentet af ca. 50/50,
nu er der 16 domæner fra den sydlige del af rhônedalen
repræsenteret -- og blot 5 fra den nordlige rhônedal. Den
generelle danske smag er til de sydlige umiddelbart mere
lettilgængelige vine -- der byder på begrænset tannin
(i hvert fald i forehold til de garvesyreholdige børster fra
Nord) og en mere læskende frugt som unge, hvor de nordlige vine
på syrah fremstår langt mere stålsatte og stringente
-- af og til som rene granitbomber. Jeg har tidligeret været glad
for de køligere côtes-du-rhône-vine -- som jeg har
fundet en del eksempler på i Cairanne. Også vine med en
druesammensætning med vægt på syrah og
mourvédre er generelt faldet i min smag. Domaine Sainte-Anne er
blevet kaldt en af de bedst gemte hemmeligheder i den sydlige
rhônedal -- så det var med en vis forventningens
glæde, at jeg proppede en flaske op i den roste 2005-årgang.
Om Domaine Sainte Anne & den mourvédre-baserede
cuvée "Saint Gervais"
Domaine Sainte Anne ligger i Les Celettes, godt 3 km nord fra Saint
Gervais, derigen ligger nord for Bagnols. Vi befinder os i den centrale
del af den oprindelige Côte-du-rhône-appellation -- fra
dengang kun
vinene omkring Bagnols og Uzès måtte bære
betegnelsen. Senere blev appellationen udvidet til også at
dække områder på den vestlige flod -- og
pluralisformen Côtes-du-rhône introduceredes.
Domaine Sainte Anne har siden oprettelsen været i
Steinamier-familiens hænder. Oprindeligt fra Wien, men emigrerede
i 30'erne til Bourgogne, hvor de etablerede vinmarker i
Chalon-sur-Saône. I 1965 tilkøbtes 13 hektar vinmarker
på bakkerne over Saint Gervais. Ydligere 10 hektar blev
tilkøbt i 1973. Igennem ejerskab og familiebrug igennem
generationer er sikret dels know-how, dels vinstokke med en høj
alder. Cuvée Saint Gervais udgøres af 50-60%
Mouvédre afhængig af årgang og en blanding af syrah
og grenache for resten.
Domænets vine er generelt længelevede - bl.a. pg.a.
druesammensætningen. Grenachebaserede vine modner generelt
tidligere og hurtigere end vine på syrah og mourvédre.
Mouvédre kendes også fra Bandol, hvor den producerer
blæksorte vine, der kræver lang tid for at blive
drikkeklare, men til gengæld holder en menneskealder (eller mere)
for de bedste producenter. Den kendteste rhônevin med et
højt indhold af mouvédre er nok Beaucastels
top-cuvée Hommage à Jacques Perrin, hvis druemateriale
stammer fra 70-95 år gamle stokke - og 70% af druemosten
udgøres af mourvédre.
Der produceres en række forskellige
cuvéer - Cuvée Notre Dame des Celettes produceres fra de
ældste vinstokke. Cuvée Saint Gervais er som sagt baseret
på store mængder mourvédre og endelig er der en
cuvée på 100% syrah, Saint-Gervais les Mourillons.
Generelt holder vinene moderate alkoholniveauer, hvilket i mine
øjne er berfiende i disse dage, hvor selv små supermarkeds
rhône-vine snildt sniger sig op på 13-14,5% procent. Ofte
går balancen og elegancen fløjten, når vi når
disse niveauer, med mindre vinen har en meget kraftig rygrad, og det
har den sjældent i de prisintervaller.
Der vinificeres traditionelt, og samtlige cuvéer undtagen den
syrah-baserede lagres i cementtanke . Der arbejdes med
macerationsperioder på 8-15 dage. Flere smagenoter nævner
vaniljearomaer -- ud over provencalske urter (garrigue), men de kommer så
ikke fra egefadene, som man traditionelt ser, men er naturligt
udviklede smagsnuancer fra druesaft, skal og evt. stilke.
Smagenote på Domaine Sainte Anne "Saint Gervais" 2005
Allerede proppen lover godt -- toner af mørk, tæt
frugt. Vinen fremstår funklende klar-mørk i glasset.
Overraskende blød i næsen - meget velafbalancerede toner.
Klassisk sydlig rhônekarakter med garrique (provencekrydderi og
en anelse varm jord), lakrids, krydderi. Smagt uden dekantering i
første omgang og syre- og garvesyreniveauerne føltes i
begyndelsen ganske moderate. God koncentration, uden at kmme over - de
14% alkohol fornemmes ikke pg.a. en fin balance mellem syre, frugt
& tannin - præg af viol. Efter 20 minutters iltning
træder syre og tannin tydligere frem, og en vin de garde
(gemmevin) åbenbarer sig. Fremragende balance mellem dybde,
mineralitet og florale & herbale elementer, dybde og intensitet og
så en underspillet up-front frugt. Efter længeret tids
dekantering bliver de florale og herbale elementer endnu kraftigere, og
der dukker juletoner frem (måske fordi julestemningen er der,
måske fordi de naturligt er til stede) af allehånde og en
anelse (tahiti)vanilje.
Forslag til vin, der vil matche Domaine Sainte Anne "Saint Gervais"
2005
Generelt synes jeg unge vine med en solid frugt, men også dybde
og mineralitet som Saint Annes "Saint Gervais" spiller godt sammen med
rødt el. rosastegt andebryst. Jeg husker at drikke en god
Châteauneuf-du-Pape på Chateau de Fontager i
Sèrves-sur-Rhône til rødt andebryst med kantareller
og en gratineret kartoffelmos. Det var et godt match! Til Sainte Annes
vin spiste vi pocheret og grillet andebryst af berberiand med sauce
på andefond, gastrique og rødvin. Andefonden var kogt
på et helt skrog og urter, så der var naturlig bindemiddel
nok tilstede til at binde og jævne, men hvis der bruges en
tyndere fond, kan saucen med fordel jævnes med en god, brun roux
lavet på hvedemel og andefedt. Tilebehøret blev kartofler
stegt i andefedt & en krydret julekål, der var kogt på
rødvin fremfor lagereddike, som det er dansk tradition, for at
gøre den mere vinvenlig. Vinen havde krop og frugt nok til at
matche den let bitre, syrlige & julekrydrede kål.
