Mange tak for indspark. Jeg sidder og skriver på en artikel (om bloggens magt og hvad det ændrede mediebillede betyder for virkssomheder og pr-folk) sammen med en ven til Kommunikationsforum.dk — og jeg er glad for at have tænkt og skrevet mig igennem ovenstående. Mere følger…

@Holmgård — tak for link og perspektivering til journalistikken. Du agerer jo som journalist i dit daglige virke, det gør langt de færreste bloggere.

Jeg er enig med dig i, at der er en stor kvalitativ forskel på de danske madblogs, og blogs generelt. Vi er jo også pt. midt i en eller anden form for udskillelses- og konsolideringsfase — Trine Lai, der bli’r hyret af Politiken, er et godt eksempel på den bevægelse.

Hvis markedsføringslovens §4 gælder for alt, der publiceres online, ja så er der rigtig mange modeblogs, der har et stort problem, skulle jeg mene.

Visse meget positive vinsites, ingen nævnt ingen glemt, men du har vist skrevet en blogpost om ét af dem, anlægger, så vidt jeg kan bedømme, den linje, at det er kun er de vine, man bryder sig om, der anmeldes. Og så er den paragraf klaret, omend forbrugeren ikke står tilbage med et synderligt retvisende billed.

Jeg skriver også selv om de vine, jeg kan li’, men jeg gi’r heller ikke stjerner eller opfordrer til indsending af prøver.

@Lars Kiilerich — den er sgu ikke helt ueffen, den erklæring. Tak for link!

Go’ onsdag til alle!

Kasper Bergholt

.. og jeg synes den er ganske udemærket, den kommer ihvertifald lidt omkring.

I forbindelse med diskussionen omkring “de købte modebloggere” og deres ukritiske hype (halelujastemning kalder vi det vist i min virksomhed), fik jeg pløjet mig igennem en række artikler, hvoraf den ene (jeg kan desværre ikke finde den igen) ganske fornuftigt (og logisk) anbefaler, at den enkelte blogger nedfælder sin egen politik for området – en sådan politik kan naturligvis være af mere eller mindre formel karakter. Hvilken form vi vælger på http://GastroMand.dk diskuterer vi stadig. Til gengæld er vi enige om, at der ikke er hverken objektivitet, hype eller haleluja-stemning til salg hos os – ihvertfald ikke indtil videre:)!

I øvrigt kommer der et tidspunkt, hvor vi må tage diskussionen om, i hvilken grad bloggen som medie bør “anerkendes og respekteres”, som du skriver det, Kim. Jeg har stor respekt for enkelte, specifikke bloggere. Men der er faretruende kort imellem indholdet af den personlige blog og brugerkommentarerne på fx politiken.dk, og at anerkende den formelle kvalitet af den slags er jeg vist ikke helt moden til endnu.

NB. Ja tak til indsigt og passion over transparens og objektivitet. Objektivitet!? Hvornår var det nu lige, objektiv kulturformidling var sexet?

Jeg har selv tidligere blogget, hvor jeg var partisk uden selv at lægge mærke til det. Men en skarp læser gjorde opmærksom på, at jeg havde revset én virksomheds bloganalyse, mens jeg havde hyldet en anden virksomheds lignende analyse. Det fik mig til at tænke over hvorfor.

Den dag i dag mener jeg stadig, at den sidstnævnte analyse var bedre end den første på flere punkter, men episoden fik mig også til at tænke over, om en “disclaimer” der beskriver mit personlige forhold til den/det beskrevne burde være en fast afslutning på ethvert blogindlæg?

Jeg har lagt mærke til, at TechCrunch nogle gange anfører, når en skribent har aktiver, bestyrelsesposter eller lignende i en af de teknologier eller virksomheder, som de omtaler. Det virker godt og oprigtigt over for læserne synes jeg. Og så er det vel bare en god måde også at imødegå kritik af ens blogs upartiskhed på?

Jesper