Bergholts opskrifter

gastronomi siden 2007


Den hvide kæphest

| 5 Comments

Tilfældighederne ville, at der blev spillet 50 kasser Cheval Blanc min vej til favorabel distribution til vinglade venner og bekendte. Af samme årsag, støvede jeg de gamle sommeliernoter af og genopfriskede hukommelsen om et ret fantastisk vinslot, et særpræget navn og en lang historie af topårgange. Én ifølge topsmagerne endda verdens bedste af slagsen.

Tekst: Kristian Brask Thomsen; Foto: Château Cheval Blanc, Louis Vuitton, Sotheby’s m.fl.

Vinslottet Château Cheval Blanc, Saint-Emilion, Bordeaux

Der findes få vinslotte mere gådefulde end Château Cheval Blanc, og denne Premier Grand Cru Classé ”A” indtager også en ganske unik position i Saint-Émilion og resten af Bordeaux. Med sit mystiske navn, vinmarker utradionelt domineret af Cabernet Franc og en unik historie om skabelsen af en fantastisk vin, er det ikke så underligt, at Cheval Blanc uimodståeligt har lokket så mange tilhængere til. Jeg tilslutter mig også let denne gruppe af nydere, der føler sig tiltrukket af denne herlige sag, da den smager intet mindre end fantastisk.

FRA FIGEAC TIL CHEVAL BLANC

Selvom oprindelsen af navnet Cheval Blanc er vanskelige at belyse, er historien bag de mere håndgribelige dele af boet ikke så tilbageholdende. Det var i 1832 at den første del af det, der skulle blive Cheval Blanc, blev erhvervet af Ducasse-familien fra naboejendommen – det meget større Château Figeac, der på daværende tidspunkt var ejet af grevinde Félicité de Carle-Trajet.

Grevinden solgte dele af sin ejendom til en række købere (hvilket også forklarer hvorfor mange vinslotte i Saint-Émilion bærer navnet Figeac), og Ducasse-familien indkøbte i 1838 endnu mere af vingården. I 1852 giftede Mademoiselle Henriette Ducasse sig så med Jean Laussac-Fourcaud, og hendes medgift inkluderede Ducasse-familiens nyerhvervede vinmarker. Disse var af høj kvalitet og omfattede to af de fem grusgravhøje, der krydser igennem Figeac og Cheval Blanc – den del af det grusede terroir, der også berører en af naboerne og måske verdens dyreste vin, Château Pétrus i Pomerol. Laussac-Fourcaud udvidede i de kommende år yderlige boet, købte et antal af de omliggende boer, for i 1871 at være spredt udover de 41 hektarer, som det er i dag.

Closeup-billede af vinetik, Cheval Blanc, Bordeaux

I modsætning til mange af Bordeauxs slotte undgik Cheval Blanc rutjseturene gennem Phylloxera-perioden (vinpesten) og økonomiske depressioner. Tiderne var hårde men ejendommen var velholdt af Laussac-Fourcaud familien, der var ansvarlige for de mange betydelige udviklinger af ejendommen, og samtidig også holdt uopsigelighed af slottet indtil udløbet af det 20. århundrede. Dokumenter viser, at Lassac-Fourcaud forestod omfattende renovationer af godset, og påbegyndte i løbet af få år opførslen af selve slottet i at erhverve sig den første del af en vingård. En attraktiv to-etagers sag blev afsluttet i 1860 og er i dag suppleret med et fornyligt bygget vinificeringshus samt et lille kapel og et orangeri.


Med hensyn til vingården, så var den mest bemærkelsesværdige udvikling, installationen af et effektivt net af markdræn, der skulle forhindre de oversvømmelser, der indtil da havde plaget vinstokkene. Ejendommen var den første i Saint-Émilion, der blev velsignet med dette system. Med en sådan opmærksomhed på vingården var det også uundgåeligt at kvaliteten steg. I de første år fortsatte Laussac-Fourcaud-familien dog med at sælge vinen under Figeac-mærket, men snart ville den blive selvstændigt produceret som Cheval Blanc.

Skilt ved Cheval Blanc-vinmarkerne i Bordeaux

———————————

FRIGIVELSE OG SALG

Da Laussac-Fourcad-familien endeligt frigav vinen under eget navn, viste det sig at være en stor succes, og den vandt prestigefyldte medaljer (hvis reproduktioner kan ses på etiketten i dag) på de internationale udstillinger i London og Paris i henholdsvis 1862 og 1867. Familiens formue var dermed sikret og i 1893, da familiens overhoved døde, arvede hans søn, Albert, en vinejendom i meget sund tilstand.

Det var Albert (som efter faderens død vendte sit efternavn til Fourcard-Laussac), der styrede Cheval Blanc igennem store årgange fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede, specielt duoen 1899 og 1900 og den fantastiske 1921. Albert Fourcard-Laussac skulle også vise sig at have så meget forretningssans og fremsynethed, at han konverterede Cheval Blanc til et Société Civile, der blev drevet af hans børn. Så ved hans død i 1927 undgik familien dermed skattemæssige spørgsmål og de arveskænderier, der nemt kunne ødelægge en ellers vellykket vingård. Hans efterkommere fortsatte deres embedsperiode op gennem det 20. århundrede, og ledelsen af ejendommen gik efterfølgende til Jacques Hébrard, der var gift med Alberts barnebarn.

I 1998 var alt dog forandret, og Château Cheval Blanc alt for stor en perle til ikke at tiltrække sig opmærksomhed fra de store luksusportfølje-virksomheder, der gør sig inden for opkøb af prestigefyldte vinslotte.

Pludseligt var det familiære og romantiske blevet til big business: De store ejendomme i Bordeaux har desværre en stor appel til de internationale forretningskonsortier, der i stedet burde investere noget af den endeløse rigdom i nogle af de mindre, underydende og undervurderede områder, hvor det kunne have en revolutionerende effekt. Cheval Blanc blev således offer for en joint venture-investering fra LVMH, luksusvaregruppen med håndtasker, parfumer og Champagne samt fra Belgiens rigeste mand, Albert Frère. De indsatte Pierre Lurton (familienavnet Lurton er synonym med Bordeaux) som godsforvalter, og han deler i dag sin kostbare tid mellem Cheval Blanc og den anden ejendom han er chef for: Château d’Yquem.

Med en corporate-overtagelse og godset nu prisgivet revisorerne, forventede man naturligt en kvalitetsforringelse, men det har vist sig ikke at være tilfældet, da årgangene efter overtagelsen har været lige så fantastiske som altid. Samtidig påbegyndte slottet i 2010, i samarbejde med den berømte arkitekt Christian de Portzamparc, et større byggeprojekt, der omfatter en ny vingård, kældre, vinifikationsfaciliteter, smagerum og anlagte haver.

———————————–—-

VINMARKERNE OG VINENE

Cheval Blanc-vinmarkerne og ejendommen selv grænser lige op til Pomerol. Cheval Blancs nærmeste nabo er Château L’Evangile, en Pomerol-ejendom, der ligger lige på den anden side af vejen. Vinstokkene, som er 57% Cabernet Franc mens resten hovedsageligt er Merlot (39%) suppleret med 3% Cabernet Sauvignon og 1% Malbec, ligger på tre terroirs. Først en blanding af grus og sand over en stor del af vingården, dels et stort område af sand og ler over kompakt blå ler, og endeligt en mindre andel af ejendommen, der er af sandet lerjord med et højt jernindhold.

Vinstokkene er i gennemsnit 45 år (hele vejen fra 1 til 90 år) og der er en samvittighedsfuld tilgang til driften. Herbicider er et ukendt fænomen og alt andet end naturlig gødning undgås. Jorden mellem rækkerne pløjes for at bekæmpe ukrudt samt for at tilskynde dyb roddannelse for stokkene. Vinstokkende høstes med et lavt høstudbytte – typisk 35 hektoliter per hektar bistået af en grøn høst i løbet af sommeren.

En streng udvælgelse finder sted i både markerne og på gården, før alkoholgæringen, i beton, -og i de rustfri stålkar, med hver vinmark vinificeret separat. Druerne modtager et blidt, hydraulisk pres og noget af saften fra presset blandes i den endelige blanding – den præcise procent afhængig af årgangen. Efter den malolaktiske gæring, lagres vinen på 100% ny Limousine-eg (225-liters barriques) i 18 måneder og der produceres ca. 6000 kasser vin om året.

Med sit fremragende terroir og usædvanlige store andel af Cabernet Franc (og Merlot), har Cheval Blanc en helt unik smag. Samtidig har vinen haft et større antal fremragende årgange end nogen anden klassificerede Bordeaux Cru Classé i det seneste århundrede. Og deri ligger det måske mest unikke og appellerende aspekt af Cheval Blanc: Vinen er simpelthen en gåde. Med en dyb farve i ungdommen er den smooth og smigrende, og med en så stor tilgængelighed, der fuldstændig modsiger vinens evne til i løbet af årene at modne sig til noget endnu større. En anden usædvanlig egenskab er, at når Cheval Blanc når sit højdepunkt, fastholdes det i meget lang tid. Vinen er på en gang kraftfuld, blød, rig, rund og som silke. Den har en enorm frugt og elegance samt en enestående, kontinuerlig kvalitet.

———————————–——

FREMTRÆDENDE ÅRGANGE

1899, 1900, 1921, 1947, 1949, 1959, 1961, 1964, 1975, 1982, 1986, 1990, 1995, 1998, 1999, 2000, 2005, 2008, 2009.

Årgang 1947 går blandt mange internationale vineksperter for at være den bedste vin nogensinde lavet, og blev i 2007 solgt for $147,000 på Sotheby’s for en kasse med 12 flasker. Endvidere er blot én flaske solgt for så meget som $24,000 i Hong Kong (de er skøre, de asiater). Jancis Robinson, dronningen af vin og redaktør af Oxford Wines, som jeg tidligere har haft fornøjelsen af at have til bords (se Himlen over Klampenborg), beskriver den nu 64-årige vin som følger:

Still bright crimson. Tingling with life and excitement. Rich but reverberating – like celestial sweet Earl Grey tea. Floral, lovely and so FRESH! This wine floats across the palate. There’s the most amazing transparency to it – it’s not heavy yet it makes an extraordinary impression. Then the flavours develop on the finish in a peacock’s tail of complexity. I honestly don’t expect ever to taste a wine better than this.”

Årgang 1961 – ligeledes en kultårgang – er vinen, som Miles i filmen ”Sideways” har gemt til genforeningen med hans ekskone, der dog aldrig kommer tilbage til ham, til hvorfor han i en nærmest borderline-tilstand ender med at drikke vinen af et papkrus sammen med en burger og nogle onion fries på en diner. Denne lille detalje skulle på et fejlagtigt grundlag, vise sig at gå hen og vende op og ned på et helt vinmarked.

Nysgerrig? Læs da Sideways – da verden blev taget kærligt ved næsen.

Cheval Blanc har i de sidste 50 år været kendt som numero uno i Saint-Émilion samt som en af the Big 8 of Bordeaux, der udover Cheval Blanc tæller Château Ausone (den anden Grand Cru Classé ”A” i Saint-Èmilion), Château Pétrus fra nabokommunen Pomerol samt de 5 Premier Cru Classés fra venstrebredden af Gironde-floden: Château Lafite Rothschild fra Pauillac-kommunen, Château Mouton Rothschild og Château Latour, ligeledes fra Pauillac, Château Margaux fra Margaux og endelig Château Haut-Brion fra Pessac i Graves.

———————————–——————

SAINT-ÉMILION KLASSIFIKATIONEN

Saint-Émilion klassifikationen blev første gang foretaget i 1955, altså 100 år efter Medoc Cru Classé klassifikationen af 1855. Den er siden blevet revideret 3 gange; i 1959, 1969 og senest i 1996. Den gældende klassifikation fremgår herunder:

Premiers Grand Crus Classés A:
Château Ausone
Château Cheval Blanc

Premiers Grand Crus Classés B:
Château Angélus
Château Beau-Séjour Becot
Château Beauséjour
Château Belair
Château Canon
Château Clos Fourtet
Château Figeac
Château La Gaffeliere
Château Magdelaine
Château Pavie
Château Trottevieille

Grands Crus Classés: (55)
Château L’Arrosée, Château Balestard-La-Tonelle, Château Bellevue, Château Bergat, Château Berliquet, Château Cadet-Bon, Château Cadet-Piola, Château Canon-La-Gaffeliere, Château Cap de Mourlin, Château Chauvin, Château Clos des Jacobins, Château Clos de l’Oratoire, Château Clos St.Martin, Château La Clotte, Château La Clusiere, Château Corbin, Château Corbin-Michotte, Château La Couspade, Château Couvent-des-Jacobins, Château Curé-Bon, Château Dassault, Château La Dominique, Château Faurie-de-Socchard, Château Fonplégade, Château Fonroque, Château Franc-Mayne, Château Grand-Mayne, Château Grand-Pontet, Château Les Grandes-Murailles, Château Guadet St. Julien, Château Haut-Corbin, Château Haut-Sarpe, Château Lamarzelle, Château Laniote, Château Larcis-Ducasse, Château Larmande, Château Laroque,  Château Laroze, Château Matras, Château Moulin du Cadet, Château Pavie-Decesse, Château Pavie-Macquin, Château Petit-Faurie-de-Soutard, Château Le Prieuré, Château Ripeau, Château St. Georges-Côte Pavie, Château La Serre, Château Soutard, Château Tertre-Daugay, Château La Tour-Figeac, Château La Tour-du-Pin-Figeac (Giraud-Belivier), Château La Tour-du-Pin-Figeac (Moueix), Château Troplong-Mondot, Château Villemaurine og Château Yon-Figeac.

18 liters flaske af Cheval Blanc, solgt hos auktionshuset Sothebys

Hvis du elsker god vin i store pakker, vil du med sikkerhed være interesseret i denne 18-liters flaske 2006 Château Cheval Blanc, der har været på auktion hos Sotheby's. Auktionshuset siger, at det er ”fænomenalt sjælden" at have en flaske af en sådan størrelse, og endnu mere usædvanligt at det er en Bordeauxvin. Melchioren (falskestørrelsen - 24 almindelige flasker) vejer 25 kg, er 75cm høj med en omkreds på 70cm og indeholder nok grand vin til 144 glas.

———————————-

Kristian Brask Thomsen – tidligere restaurantdirektør og sommelier, ved bl.a. Konrad, Formel B, The Square i London & Sofitel Plaza. Inkarnationen af passion og professionalitet: Tjener af den gamle skole, skribent, bon vivant og netværksmand på internationalt topniveau.

Når han ikke svinger pennen, rådgiver han bl.a. bedre restauranter og hoteller i forretningsførelse og kommunikation. Desuden står han bag en lang række tiltag inden for mad, vin, kunst, natteliv og social networking — senest The Dinner Party.

Læs mere her om Kristian Brask Thomsen, inklusiv en oversigt over udvalgte artikler fra dennes hånd.

Synes du om denne artikel? Anbefal den da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på denne side.

Author: Kristian Brask Thomsen

Kristian Brask Thomsen – tidligere restaurantdirektør og chefsommelier, ved bl.a. Konrad, Formel B, The Square i London & Sofitel Plaza. Inkarnationen af passion og professionalitet: Tjener af den gamle skole, skribent, bon vivant og netværksmand på internationalt niveau, som medstifter af varierende on-line social networking sites. Når han ikke svinger pennen, rådgiver han bl.a. gourmet restauranter, topkokke og bedre hoteller samt brands indenfor det gode liv i kommunikation. Desuden står han bag en lang række tiltag inden for mad, vin, kunst, natteliv og social networking — senest The Dinner Party.

5 Comments

  1. En dejlig beretning om et af de mest charmerende slotte. Man kan nemt lade tankerne glide på langfart og vende tilbage til gode minder. Det er en vin der meget sjældent skuffer.
    Jeg håber at du har fundet god anvendelse for de omtalte 50 kasser, men hvis du har nogen i overskud, så må du endelig sige til.

    Prisudviklingen i top Bordeaux, sammenholdt med ansættelse i vinbranchen, gør at jeg alt for sjældent smager Cheval Blanc. Sidste gang var i 2008 hvor vi nød en 1975.
    http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2008/12/21/Le-Grand-Dinner-2008.aspx

    Tak for en god historie.

    /Frederik Kreutzer

  2. My pleasure, Frederik. Din middagsoplevelse med ’75eren og de andre vinøse lækkerier ser absolut herlig ud. Jeg vil samtidig se frem til at følge Maries og din føljeton i den gode smags tjeneste på Børsen TV. Og til en dag selvfølgelig at dele et godt glas!

    Se forresten også gerne denne korte erindring fra en middag af en anden verden. Specielt tror jeg vinlisten vil kunne interessere dig: http://bergholt.net/gastronomi/himlen-over-klampenborg

    Skål.

  3. Hej!
    Jeg har en flaske Saint Emmilion Chateau Fonplegade 1955,
    Har i nogen ide* om hvad sådan en flaske er værd, bare Ca

    Hilsen
    Kuirt W. Jensen

  4. Kære Kurt!

    Jeg må melde pas på dit spørgsmål, men har sendt det videre til gæsteindlæggets forfatter, Kristian Brask Thomsen.

    Alt godt,

    Kasper

  5. Hej Kurt!

    Det er godt og interessant spørgsmål – specielt da årgangen er af det første klassifikationsår (1955) i St. Emilion. Men jeg kan desværre ikke komme med et fyldestgørende svar, da jeg kun synes at kunne finde priser tilbage til 1961 på Château Fonplegade.

    Se i den forbindelse gerne prisudviklingen på denne og andre årgange her (1961-2010) : http://www.wine-searcher.com/wine-14643-1961-chateau-fonplegade-saint-emilion-grand-cru-france

    Det kan give dig en god indikation på sagerne.

Leave a Reply

Required fields are marked *.