Tekst: Kristian Brask Thomsen; Foto: Signe Birck

Vi koncentrerer os ofte om at illustrere smage, fange nuancer, hylde de hvide duge og feinschmeckeriet. Det er unægteligt også nemt at blive fascineret af, da der mange steder bliver brugt smukke kræfter på at frembringe fantastiske oplevelser, der fortjener stor opmærksomhed. Faktisk så går 70 procent af en bedre restaurants virke til forberedelsen af at skabe det skønhedsmoment, du oplever, når tæppet går. Der hvor du sætter dig blødt til rette i smagfulde omgivelser og rejser ind i en tidslomme af skønhed.

Men bordets glæder er mere end som så. Det handler også om optakten. Om at glæde sig. At tænke alverdens tanker, imens man glæder sig. Forventningen om det gode selskab af nære og måske nye venner. Nye smage, liflige vine og beruselsens forførende væsen, man ønsker at dele. Og deri ligger essensen: at dele.

Når god mad bliver serveret med velvalgte vine, er disse absolut hovedemner i en enhver sammenkomst. Men efterhånden som en aften skrider frem, viger måltidet efterhånden for et øget nærvær, som handler om det væsentlige — det at være sammen og delagtiggøre hinanden i tanker og hændelser. Når sulten bliver stillet, træder ånden i karakter, og det er i realiteten mere det, der fæster sig i bevidstheden.

Man kan nyde de bedste smage til overflod. Men oplevelserne vil aldrig nå sande højder, hvis man ikke deler dem med dem, man holder af. Den sande gourmet er derfor også en person, der formår at bibeholde sin åndelighed, samtidig med at han forstår at værdsætte smagsnuancerne i et måltid uden at lade det være altdominerende, – og altså ikke en person, der kun fokuserer på sin tallerken og udelader omverdenen.

Synes du om denne artikel? Anbefal den da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på denne side.