Vinen til aftenens omgang oksecuvette a la bourguignon blev en Flor de Pingus i årgang 2003.

Valget var drevet af dels formodningen om et fornuftigt smagsmatch (kød, kraft, sødme, syre, sekundære aromaer fra portobellosvampene, cremet tekstur fra kartoffelmosen); dels et ønske om at følge udviklingen på Peter Sissecks mini-klassiker.

Den klarede skærene og fremstod moden — bedre end forventet, faktisk. Der var fortsat en god kerne af frugt — og frugtsyre — tilbage i vinen, som jeg havde frygtet var kammet lidt over på grund af den meget varme årgang.

-

Sammenlignende smagenote på Flor de Pingus i årgang 2003, 2003 og 2004. Tidlige smagenote på Flor de Pingus 2003.