@Morten — jeg tror, du har ret. Det er standardkommunikation. Og jeg overreagerede nok også en anelse.

God pointe ang. Google — pt. er den røget endnu højere op….

Dit argument om den manglende mulighed for at tage billeder er spot on. Men det handler vel om kontrol — kontrol
over mediet. Man vil gerne have omtalen, men kun hvis man kan styre den selv. Det er en lidt gammeldaws facon
at lægge sig fast på, når man gerne vil interagere med diverse repræsentanter for de sociale medier, herunder
madbloggerne.

Idéen om at kunne møde Wassim Hallal eller kokkeholdene er god.

@Kristian — enig ang. timing og initiativ. Din andelignelse er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår

@Kim — Kaffe eller et glas vin inden er jeg helt med på. Gi’ et praj her eller per mail.

@Anders — Hehe — så er det jo godt, det er snart er februar, så må vi se, om jeg skal gi’ titlen videre.

@Rimbau — mange tak for indspark!

@Brian — Takker — det skulle være online nu — og handler om The Marriott. Kan læses her:

http://bergholt.net/gastronomi/the-marriott/

Go’ mandag til alle!

Kasper Bergholt

Uden at have den store kendskab til tv produktion så tror jeg næsten at det er standard, hvad skal jeg kalde de, måde at skrive på..

Nå men jeg glæder mig til dit næste indlæg, blog on

Kristian — din argumentation er gennemhullet. Du beskylder Bergholt for på én og samme tid for at gå i for store og for små sko. At være jantelovsramt og sætte sig selv på en piedestal.

Det hænger bare ikke sammen!

Selvfølgelig er der nogle måder, tv-produktioner foregår på, men man har vel lov til at sige ellers tak. Og invitere lægmand indenfor, så man kan se, hvad der foregår bag produktionerne. BLU står fx også bag X-factor.

Bergholt, tak for fremragende læsning igennem lang tid. Du gør det godt!

Rimbau

Jeg er dig tak skyldig for din læsning af kommunikationsindsatsen & din fine perspektivering til, hvordan andre vælger — måske mere produktivt og elegant — at interagere med de mennesker, man kalder bloggere.

Det er overordnet betragtet terra nova for mange. Det gør det spændende at arbejde med, synes jeg.

I USA har der de sidste mange måneder været hed debat om blogosfæren. Dels de juridiske aspekter i forhold til markedsføringsloven; dels klassisske presseetiske problemstillinger; dels masser af kommunikationsstrategiske og praktiske problemstillinger. Men den slags kender du jo som chefredaktør og blogger jo alt til.

Der behøver ikke gå metaselvsving i den hér, men jeg synes, der er noget at arbejde videre med. For alle.

Jeg er igennem det sidste halve år blevet kontaktet repræsentanter for nogle af verdens største brand mhp. på annoncering. De fleste har jeg takket nej til indtil videre, selv om der også er nogle interessante muligheder, som der arbejdes videre med.

Når/hvis jeg jeg indgår en kommerciel aftale, vil jeg publicere en slags kodeks — et forsøg på at indføre transparens, så læserne ikke er i tvivl om, hvornår jeg skriver om noget, jeg har modtaget gratis eller har fået betaling for at skrive om.

Jeg synes, Storm Hansen og samskribenter har nogle gode pointer her:

http://www.dseneste.dk/index.php/blogs/modebloggere-pa-kant-med-loven/

Og så tilbage til sagen: Det er altid nemt at være et brokhoved, og det har jeg været. Helt klart. Men efter at have sovet på sagen — endda to nætter, så står jeg ved mine oprindelige indskydelser, tanker og refleksioner.

Og det er jo det bloggen af og til kan. Give et noget mindre strategisk og mere subjektivt indtryk.

Når det er sagt, så ser ikke mig selv som blogger. Bergholts opskrifter et et hobbyprojekt, en slags terapi — ligesom at lave mad. Et frirum. Der handler om at skrive…

Go’ lørdag!

Kasper

Jeg har siddet og bikset med et samlet indlæg, som indfanger kernen af det oprindelige, kommentarer på Facebook fra venner, bekendte, kritikere og folk, der kalder mig både det ene og det andet. Det lader sig pt. ikke gøre.

I stedet vil jeg svare jer hver især hér. I har brugt tid på at læse, forstå, danne jeres egen mening og videregive den her. Det er fedt og prisværdigt.

I verden er tid vel den mest begrænsede ressource i disse dage. Så I forjtner repsons.

Det ærgerlige er, at det kommer til at ta’ lidt tid. Men lad os lægge for ovenfra ned –

Og så lige en warning — Kristian2s indlæg bevæger sig lige på grænsen for, hvad jeg finder værdigt at bringe. Så helst ikke grovere vendinger, beskyldninger og skyden i skoen.

Alt godt & go’ weekend til alle!

Kasper Bergholt

Gode inputs; jeg kan sagtens forstå din læsning af situationen og fornærmetheden, som kan virke ganske teenageagtig og forsmået.

En lille misforståelse: jeg har ikke meldt mig til nogen database. Jeg er blevet inviteret til arrangementet af Kim fra Madblogs.dk.

Gårsdagens post var ikke udtryk for en dårlig dag — bare lidt dramaturgi. Det er vist også den slags, der driver mange tv-programmer(s) seertal.

Derudover vil jeg henvise til Mortens (& Klingenbergs) fine perspektivering af, hvordan målgruppen kunne have været tacklet langt mere elegant og produktivt.

Alt godt,

Kasper Bergholt

Hvor høje tanker er det lige du/I har om jer selv??
“JEG er madblogger så JEG skal have særbehandling!” eller hvad??

Hvis TV2/Blu havde lavet noget “spin” på deres invitationer havde i garanteret også brokket jer over at de ville prøve at lokke jer til godeanmeldelser..

Din påtagede indignation og latterlige fornærmethed gør absolut ikke denne blog nogen ære, og du skulle måske prøve at stige bare en lille smule ned fra din ophøjede piedestal??

TV2/Blu har sendt en invitation baseret på en database som du selv har tilmeldt dig uden at polere alt for meget på den, og har inkluderet de for en tvproduktion absolut nødvendige forbehold.
Hvordan kan du ikke se det?

Men selvfølgelig, den indledende kommentar siger jo alt om holdningen: Der er nogen her der føler sig forsmåede og er ærgerlige over at de ikke får de samme økonomiske resourcer ud af deres forsøg på at lege skribenter som andre gør.
Med sådan en indledning lægger denne blog sig solidt i førertrøjen i kategorien indskrænket jantelovs-pamperi og dertilhørende indignerede amatører.

Dårlig smag i munden, det er sgu det eneste jeg får ud af sådant et indlæg. Håber det var udtryk for en dårlig dag for skribenten, ellers står det ikke for godt til for den danske blogosfære…

(og nej, jeg har intet med produktionen at gøre, bliver bare møjhamrende irriteret over sådanne småligheder!)

Vi er enige om, at det er dumt at tale ned til de danske madbloggere, men på den anden side skal vi heller ikke sætte os selv op på en piedestal og forvente at blive “talt op” til blot for at please og skabe positiv omtale!

Nu må man jo blot håbe at Blu og TV2 vedkender the saying “dårlig reklame er bedre end ingen reklame”

Synd du ikke skal være med, er vi mange madbloggere, er vi der bare på vores (forskellige) måde(r)… jeg håber der kommer flere, tror det bliver sjovt at mødes. Måske skal vi tage en kop kaffe et sted inden…

Med hensyn til emailen, kan jeg i det overordnede ikke se noget galt i den, men det er måske fordi jeg ikke tænker over den slags ting. De har deres måde at gøre tingene på og jeg gider ikke bruge min tid på at føle mig trådt på.
Hvis den siger som en and, ligner en and og smager som and, så er det fordi det er en and.

Jeg savner dog noget mere initiativ fra produktionsselskabet.
Man modtager en mail den 28 om en begivenhed den 3 – det syntes jeg er for kort varsel, især når der er så mange regler man skal lære at kende inden seancen, og da mange af os bloggere også påtager os rigtigt arbejde, burde de måske have været lidt tidligere ude – så var jeg osse kommet!

Jeg ville rigtig gerne have været med, mest for at få inspiration til mig selv og smage noget forhåbentlig lækkert mad, ikke fordi jeg føler jeg er den suveræne anmelder og jeg kan sikkert heller ikke holde mig til ikke at kommentere alt det man ikke må skrive om.

Morten – glæder mig til at høre om din oplevelse, forhåbentlig efter præmieren så jeg har noget at se frem til

Men jeg må sige som en der har slået sine folder indenfor reklameproduktion må jeg indrømme at det slog mig at mailen slet ikke er skrevet med hensyn til de muligheder der ligger i at invitere bloggere. Heller ikke at vi kan finde på at lufte forundringer og forurettelse.

På grydeskeen.dk har vi et princip – Foodporn. Billeder af mad i lange baner. Langt de fleste madbloggere i Danmark bruger alle mange billeder – men den overvejelse er ikke taget med.

Vi må heller ikke skrive om vores oplevelse på forhånd. Nuvel, der skal være spænding til når den bliver set. Men det kunne måske have været en ide at lade os fortælle om maden uden at skrive om hvad der skete i køkkenet. Eller lave en begivenhed som at møde den danske Ramsey på forhånd, hvilket heller ikke kan lade sig gøre da vi ikke må komme tidligere. Noget at skrive om – lave lidt hype!

Det ville have kunne givet en masse positiv omtale på forhånd er jeg sikker på – plus den danske version af Hells Kitchen kunne have været den begivenhed der samlede danske madbloggere – det kunne Blu og TV2 med garanti have fået en god pressemeddelse ud af.

Men jeg er sikker på at de markedsføringsmæssige aspekter ikke er kalkuleret ind i deres kommunikation. Der er jo TV og så skal vi jo være glade for at være blevet spurgt

Jeg ved kun hvad vi har af besøgende på grydeskeen om måneden, men jeg er sikker på at lagde man besøgstallet samme for alle tilmeldte bloggere – så vil det ikke være et ubetydeligt antal sidevisninger der vil kunne hentes der – Der er intet som gratis reklame siges der.

Jeg har iøvrigt tænkt mig at deltage, men uden billeder bliver det svært at få nogen til at læse et efterfølgende indlæg hos os er jeg sikker på.Men nu får vi at se om jeg kommer ind:)Det kunne ellers blive et godt indlæg:)

Iøvrigt Kasper er det ganske interessant når man søger på Hells kitchen ligger det her indlæg som nummer 3 på google søgninger i dk.

Jeg vil dog godt lige rose Kim fra Madblogs.dk for det arbejde han har lagt i det her – godt arbejde:)

Det lugter mere af irritationsmoment end oprigtig interesse, men måske hænger det sammen med danskernes manglende viden om, hvordan og hvorledes man skal se på bloguniverset. Jeg havde møde med en kvinde, som tidligere sad på et internationalt PR-bureau – her var kundernes ønsker soleklare: Få fat i bloggerne – men det skal være på deres præmisser. Det første blandt andet til presseture til diverse storbyer, som ønskede anderledes branding. Der blev budt på fly og hotel – resten var op til bloggerne. De skulle finde deres egne historier ud fra deres interesseområder. Veltænkt!