Per opfordring fra de utallige madbloggere, der tidligere på måneden deltog til stjernekokken Ronny Emborgs gæstevisit på Mortens Kro i Aalborg, er opskriften på den spartansk udseende, men fantastisk smagende petit four “kakaolæder med saltet karamel” blevet listet ud af Troldmandens Lærling, der som bekendt regerer køkkenregionerne på Restaurant AOC under de historiske kælderhvælvinger fra det 17. århundrede i Dronningens Tværgade.
Tekst: Kristian Brask Thomsen; Foto: Gastromand og Foodzite.
Opskriften er til 25 kuverter.
Tak til Monsieur Emborg. Følg ham eventuelt på Facebook.
____________________________
KAKAOLÆDER
Ingredienser:
1000 gram vand – 10 gram agar – 10 gram pektin – 200 gram druesukker – 200 gram sukker – 200 gram kakaopulver.
Fremgangsmåde:
Vand, agar og pektin piskes sammen og koges igennem i 2 minutter. De resterende ingredienserne tilsættes og massen koges op igen, og blendes. Massen sættes på køl natten over. Dagen efter blendes massen glat. Massen smøres tyndt ud på en silikonemåtte, ca. 2 mm tyndt og tørres ved stuetemperatur i 14 timer. Kakaolæderet skæres ud i firekanter.
____________________________
SALTET KARAMEL
Ingredienser:
1 dåse kondenseret mælk – 10 gram salt.
Fremgangsmåde:
Dåsen lægges i en gryde og dækkes med vand. Dåsen koges i 5 timer. Det er vigtig at dåsen er under vand under hele kogningen i de 5 timer. Dåsen køles af. Karamel røres op med salt.
C’est tout!
Klasse Petit Four: Kakaolæder med saltet karamel,


Pingback: Æg med tomat-læder og blomkålspuré « Sjønne's Mad