Det var en østrigsk vinproducent, der introducerede mig for analogien. Jeg tror ikke helt, jeg fangede pointen sensorisk, men jeg fangede metaforikken og et princip, der lugtede lidt af Derridas différance-tænkning. En fejlstavning, der ikke kan høres, kun ses på skrift. Og som skaber et produktivt fortolkningsrum.
Et kategorigreb. En forståelse. Af vin. Af vin produktion. Filosofi uden metafysik. Torsdagens Pingus 2003 var om noget en jordens vin for mig. Mørk, dyb, robust, længelevet. Dunkel, ekstraktrig, toner af cedertræ, blyantsspids, kaffe. Kombineret med en nedtonet profil for primærfrugt og frugtsyre. Kontrasten? Solens vin?
Côte-Rôtie, La Turque, 2001 fra Guigal. Én af de tre LaLaLa’er, der — a la Pingus — roses højst af Robert Parker. En kildrende frugtsyre fornemmes på spidsen af tungen. Et helt andet balanceret udtryk mellem tanning og frugtsyre. Helt andre ekstraktionsniveauer. En langt mere feminin, subtil vin, i min optik. Men stadig med jordforbindelse. Dyb, dyb, dyb mørk frugt. Sten, granit, mineralitet par excellence. Underspillet, i kernen, i rygraden.
Related posts:
May 2, 2011 at 10:53 am
Super dejlig vin… undrer mig over dit valg af glas her? Hvorfor et Bordeaux glas?
Den invitation fandt jeg heller ikke i postkassen
Hyg dig
May 2, 2011 at 11:23 am
Kære Frederik!
Hehe, PostDanmark er ikke blevet mere pålidelige af at sætte priserne op, kan vi konkludere.
Glasset er skam ikke et bordeaux-glas, det er et Riedel Vinum Syrah-glas. Og det mest passende, jeg kunne finde på dagen. Jeg drak La Turque sammen med min far (og glasudbuddet på de kanter er en anelse mere begrænset end hjemme).
Christian Aarø Mortensen serverede for en sjat år siden Cornas fra Alain Voge i Spiegelaus Bourgogneglas, ud fra en betragtning om, at koldklima syrah inden for den drikkehorisont (7-10 år på bagen) performede bedst med en bred overflade.
Jeg har efterhånden været igennem rigtigt mange glas — og ender ofte ved Authentis 02 — standard rødvin — eller mit Riedel Extreme Riesling-glas.
Jeg har også et Hermitage-glas fra Riedel, og efter jeg har sluppet frygten for at smadre det, har jeg haft et par gode oplevelser. Men jeg synes på ingen måde, at det — generelt betragtet — performer specielt godt til nordlig rhône-syrah, navn og design til trods.
Alt godt,
Kasper
May 2, 2011 at 11:31 am
Beklager at kalde det et Bordeaux glas, min optik må trænge til at blive pudset af.
Jeg vil på ingen måde være uenig med Christian Aarø i den betragtning. Jeg bruger selv ofte Riedel Bourgogne Vinum til Syrah. Derudover har jeg også Riedel Sommelier Syrah, desværre kun i 2 eksemplarer, som jeg nyder at bruge til mange forskellige vine. Prøv det eventuelt til ung Riesling, det basker lidt gang i sagerne.
Frygten vil altid være der med de priser, jeg har haft flere, men har absolut fortrængt hvordan de forsvandt.
Frederik