Bergholts opskrifter

– om opskrifter, gastronomi & vin


Hvide asparges, Nordkraft og rødvinssauce — månedens top tre

| 2 Comments

hvide asparges

Hvide asparges, smørdampede som tilbehør til rødspætte med ramsløgknas

Det er lidt tid siden, jeg sidst har budt på en top tre. Dengang var det en ugens top tre, i dag bli’r det en månedens top tre. Man må sige, at de sidste tredive dage har stået i de hvide asparges tegn. Det er dejligt, at der er læseropmærksomhed omkring sæsonvarer, en tendens, der ser ud til at være i stigning. Måske på grund af det nye nordiske køkkens insisteren på lokale råvarer. Man spiser det, der vokser tæt på, og man spiser det, når det er sæson.

Sæson
I Tyskland og Østrig eksisterer der en helt anden tradition for sæsonvarer som asparges og kantareller. Markederne flyder over med forskellige sorter af asparges, og restauranterne — også de billige af slagsen — byder på særlige menuer med årstidens særprodukter, asparges, kantareller eller vildt. Livsbekræftende og dejligt! En go’ måde at trække opmærksomhed og spisende gæster på synes jeg.

Nordkraft de luxe

Nordkraft de luxe

Andenpladsen, hvad angår læserinteresse, gik — ganske velfortjent må man sige — til Brask Thomsens fine skildring af Aalborg anno 2011. Kommentarsporet taler også sit eget tydelige sprog om interessen for gode spise- og oplevelsesmuligheder i dobbelt A. Læs her: Nordkraft de luxe.

Rødvinssauce
Klassisk sauce lavet fra bunden strøg ind på en tredjeplads — og det varmer mit hjerte. Kalvefond, gastrique og roux. Det ta’r tid at koge sin egen fond, men for dælen, hvor det smager. Købefonderne har alt for ofte et alt for højt saltindhold til at man kan frembringe en fornuftig reduktion.  Læs her: Rødvinssauce lavet fra bunden.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Hvide asparges, Nordkraft og rødvinssauce -- månedens top tre, 10.0 out of 10 based on 1 rating

2 Comments

  1. Fond og gastrique glæder mig at se i top 3
    Jeg er en stor fortaler for IKKE at købe sin fond. Har altid flere liter i fryseren endda godt nedkogte.
    Går næsten i panik når det tynder ud i forrådet.

    Gastrique har jeg skrevet om i et inslæg, har stor glæde af altid at have en flaske stående klar

    Så dejligt at se andre også fatter interesse for det grundlæggende

    /Erland

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Hej Erland!

    Ja, det varmede også mit saucehjerte! :) Fond, gastrique og roux, så er man godt på vej. Og jeg har en idé om, at man spiser mindre, fordi man bli’r mæt på smagen også.

    En dansk opbagt sovs baseret på kogevand fra kartofler, lidt fedtafkog fra panden, mel, mælk og saucekulør, ja, det rykker altså bare ikke…

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Leave a Reply

Required fields are marked *.