Det kan næppe undre, at Noma strøg ind på en førsteplads, hvad angår opmærksomhed hér og andre steder. At blive udnævnt til at være verdens bedste restaurant er noget, der skaber opmærksomhed.
Hvide asparges fås i supermarkederne til meget lave priser sammenlignet med tidligere. De første, jeg fik i år, var fra Tyskland. Og mens der ikke skal herske tvivl om, at danske asparges produceret lokalt kan være bedre, så var det dejligt at ta’ forskud på sæsonen. Sprøde, velduftende, friske. Hvad angår de grønne, kan jeg anbefale at snuse lidt til aspargeshovederne inden køb — hvis de lugter af fisk (og det er der forbavsende mange, der gør), så læg dem tilbage, og gi’ gerne rønthandleren et praj samtidigt. De bli’r sjældent gode.
Læs her om årets første hvide asparges — som blev serveret i selskab med en let beurre blanc og rødspættefilet paneret med daggammelt brød, ramsløg og kondenseret fløde.
Digression — Falsled Kro, hvide asparges, grüner veltliner og rygeost
I går bragte Politiken en anmeldelse af Falsled Kro — dér var hvide asparges med bl.a. stenbiderrogn og rygeost til. Fem ud af seks kokkehuer lød bedømmelsen af Grønlykkefamiliens højborg i det sydfynske. For noget tid siden vendtes forskellige vinforslag til den sarte stenbiderrogn. Jeg foreslog bl.a. grüner veltliner med god alder på og et mineral præg. Det stod den også på på Falsled Kro. Bare til orientering. Selvfølgelig spiller rygeostens røgaromaer også ind på vinmatchet.
Béarnaise
– lavet fra bunden med hvidvinseddike, estragonstilke, skalotteløg. Den strøg ind på tredjepladsen… Der er jo ofte en grund til, at ting opnår klassikerstatus.
Læs mere her: Hjemmelavet béarnaise. Hvis det er første gang, så vil jeg lige slå endnu et slag for Jens Hultquist fine dannelsesrejse udi denne de legerede saucers vanskeligste: Verdens hårdeste rally — eller Jens Hultquists fortsatte béarnaiseeksperimenter .
Related posts: