Med generøsitet, nærhed og en god portion jysk charme har Rasmus Michau fundet vejen til toppen af Paris’ natteliv. Kristian Brask Thomsen festede med i den franske sommernat og fandt ud af hvordan.
Tekst: Kristian Brask Thomsen; Foto: Signe Birck; Location: Bagatelle, Paris.
Laissez faire blandet op med jovialitet. Bag det generøse ydre gemmer der sig også en ganske driftig forretningsherre. Med eget bureau, magasin, Tequila-mærke, bar og snart også en karaokerestaurant i det livlige Maraiskvarter.
Jeg stødte første gang på Rasmus Michaus navn i en artikel på aSmallWorld. Her blev han så flatterende portrætteret, at jeg efterfølgende kontaktede ham for at finde ud af, hvad han mon var for en. Ret hurtigt modtog jeg et generøst tilbud om at være hans gæst, næste gang jeg besøgte Paris. Det gør jeg relativt ofte, men alligevel skulle der gå små to år, før det igen lykkedes mig at stå, hvor jeg var nu, foran et imponerende mansion i Boulogneskoven.
Mit første indtryk af Rasmus var laissez faire blandet op med jovialitet. Med et udseende som en svensk tennisstjerne, der har trukket sig tilbage og nyder livet i fulde drag, modtog han venner med åbne arme og et glas lækkert Champagne. Dette var tydeligvis hans hjemmebane — en have bag palæet dekoreret med sydens parasoler, kulørte lamper, havemøbler og ædle bobler af størrelsen magnum. Tilbagelænet à la St. Tropez og dertilhørende lovning om en løssluppen nat.
Flere steder blev festlige fødselsdagslagkager bragt ind med stor bravour.
MED HIMLEN SOM LOFTET
Med godt 200 glade gæster til spisning af en velsmagende buffet, anrettet af kokke i fuldt skrud og tjenere i mørke jakkesæt, var der på intet tidspunkt tvivl om logistikken. Folk hyggede sig og skålede, og flere steder blev festlige fødselsdagslagkager bragt ind med stor bravour. Det var et scenarie af sjove og internationale personligheder samlet i en varm stemning under høje platantræer. Himlen var loftet.
I de følgende timer strømmede folk til. Dette, selvom destinationen var i den yderste del af det 16. arrondissement. Alle lækkert klædt på med ønsket om endnu en fantastisk nat i det fri. Inden jeg fik set mig om, var forsamlingen ganget op med tre, og køen fortsatte derudaf. De forreste borde blev fjernet, og i løbet af ingen tid dansede et mindre hav af mennesker foran en ophøjet DJ-pult, der mest af alt mindede om en krydsning mellem en UFO og dansegulvet på et fashionabelt 80′er diskotek. Der var fest!
Med et stærkt mix af house, elektro, funky soul og club classics smed DJ's en sand festbombe udover den franske sommernat. Festen stoppede først ved solopgang.
Boblerne flød, folk var glade og minglede rundt. På et tidspunkt sad jeg i en dybere samtale med et fremtrædende medlem af et meget verdenskendt rockband — for først langt inde i samtalen at huske, hvem han var, hvilket han fandt befriende morsomt. I denne tidslomme var alle lige og med samme dagsorden: At have det sjovt og helst uden at dukke op på side 3 i den kulørte presse. Det vidnede de diskrete silhuetter i udkanten af haven også om.
-
Hertil og ikke længere. Paparazzis får på munden.
DANOISE INTERNATIONAL
Alt dette hos Rasmus Michau, opvokset på Frederiksbjerg i Århus, søn af en dansk mor og fransk far. I en ung alder rejste han til Duino i Italien for efterfølgende at slå sig ned i Paris. Her læste han statskundskab og studerede senere handel på INSEAD. Før han gik solo, gjorde han karriere hos Booz Allen og L’Oréal.
Foruden sine legendariske fester på Bagatelle i Boulogneskoven og på taget af Centre Pompidou (!) driver han Say Hmm! – et kreativt bureau, der fokuserer udelukkende på luksusbranchen og laver events, design og kommunikationsstrategier for kunder som Cartier, Bulgari, Viktor & Rolf, De Beers og Hennessy.
Herudover Say Who?, der et on-line magasin med fotoreportager og interviews fra den bedre ende af det parisiske natteliv. I kølvandet har han nu startet eget Tequilamærke, “Blitz” – fremstillet i Tyskland med kildevand fra Schwarzwald. I 2010 åbner han i det livlige Marais-kvarter en karaokerestaurant i et gammelt art deco-teater fra 20′erne.
Få timer før jeg ankom til Boulogneskoven var Rasmus lige ankommet fra Palermo. Dagen efter suste han til Los Angeles, inden han i vanlig tilbagelænet stil ankom til “Burning Man” i Nevada-ørkenen. Jeg tilbragte denne første gang kun en 7-8 timer med ham, men kan med fuld overbevisning fortælle, at han er manden at kende i Paris.
Rasmus Michau kan kontaktes igennem www.sayhmm.com
Nærværende artikel blev oprindeligt bragt i BE – Bolig Eksklusiv, september 2009. Bagatelle-sæsonen 2010 blev i sidste weekend skudt i gang med et sædvanligt brag extra ordinaire!
Med et udseende som en pensioneret, svensk tennisstjerne der nyder livet i fulde drag, modtager Rasmus venner og gæster med åbne arme og et lækkert glas Champagne.
———————————-
Kristian Brask Thomsen – tidligere restaurantdirektør og sommelier, ved bl.a. Konrad, Formel B, The Square i London & Sofitel Plaza. Inkarnationen af passion og professionalitet: Tjener af den gamle skole, skribent, bon vivant og netværksmand på internationalt topniveau.
Når han ikke svinger pennen, rådgiver han bl.a. bedre restauranter og hoteller i forretningsførelse og kommunikation. Desuden står han bag en lang række tiltag inden for mad, vin, kunst, natteliv og social networking — senest The Dinner Party.
Læs mere her om Kristian Brask Thomsen, inklusiv en oversigt over udvalgte artikler fra dennes hånd.
Synes du om denne artikel? Anbefal den da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på denne side.
———————————-
Stemningsbilleder fra natten på Bagatelle:
Related posts:
January 8, 2011 at 2:04 pm
Jeg ved ikke om det er skriver eller historie, der mangler substans – berettigelse, flow og ekvilibrisme virker yderst forcereret, og mangelfuld.
January 9, 2011 at 3:38 pm
Kasper, jeg som skriver giver dig delvist ret.
Historien var oprindeligt over dobbelt så lang, men blev af uforudsete, redaktionelle årsager kogt ned til, det du ser foroven i det magasin historien blev udgivet i. For dem var det visuelle – billederne oftest det vigtigste. Argumentet var, at ingen alligevel gik i dybden med teksterne. Dette til min fortrydelse, da Rasmus Michau er en stor personlighed og en virkelig god historie.
Angående min grundlæggende substans som skriver, så kan jeg kun opfordre dig til at læse andre udvalgte ting fra min hånd via linket herunder, der forhåbentlig vil bevise det modsatte.
http://bergholt.net/gastronomi/kristian-brask-thomsen
Tak for din kritik og årvågenhed.
January 16, 2011 at 9:15 pm
@KK, der mangler greb om det danske sprog – navnlig ift. tegnsætningen.
January 18, 2011 at 9:07 pm
Kære Morten!
Jeg har svært ved at se, at Kristian Brask Thomsen skulle mangle forståelse for grundlæggende interpunktion.
Jeg har netop genlæst indlægget, og jeg er ikke stødt på nogen kommafejl.
Punktummer, som jo sættes på baggrund af semantiske skøn, kan man selvfølgelig altid diskutere; og forskellige mennesker har forskellige præferencer. Jeg ser dog ingen meningsforstyrende af slagens i teksten ovenfor.
Tankestregerne forekommer relativt hyppigt — det har den slags det med at gøre i netformidling, inkl. i mine tekster.
Jeg er selv akademiker, cand.mag. med sidefag i dansk, og folk skal være velkomne til at revse mig og mit sprog.
Kristian er først og fremmest gastronomisk uddannet, tjener af den gamle skole, og jeg synes, det er en skam, at anonyme kommentarer som din skal gå på idiosynkratisk perciperede småfejl, når der nu er så megen gastronomisk spændvidde og spænding at komme efter. Beretninger fra steder, kun et fåtal har adgang til.
Alt godt,
Kasper
January 19, 2011 at 11:34 am
@Kasper (admin)
Jeg kunne ikke drømme om at kritisere Kristian Brasks artikler. Tvætimod.
January 19, 2011 at 6:44 pm
Kære Morten!
Ah, jeg har læst din reference forkert så. Den gik altså ikke på Brask Thomsen, men på Kasper Kusks kommentar. Beklager! Men helt enig!
Alt godt,
Kasper