Bergholts opskrifter

gastronomi siden 2007


Pingus 2003 — mytisk most

| 2 Comments

Robert Parkers indflydelse inden for vinens verden er enorm, og det at opnå 96 points for én af første årgange, kan blive begyndelsen på en kometkarriere som vinmager. Vinmageren er Peter Sisseck, dansk, med et vinsyn påvirket af Vinding Diers. Tidligere erfaringer fra bl.a. Bordeaux, og med gamle tempranillovinstokke i hænderne. Området: Ribera del Duero.

Pingus 2003, Dominio de Pingus, Ribera del Duero
Ikke noget, man for 10-15 år siden forbandt med topvin af internationalt format, men det gør man i dag, og det er Peter Sisseck (og Robert Parkers) skyld eller fortjeneste om man vil. Og hvordan smager den så? Sådan en Pingus?

pingus-2003-smagning-flemming

Fra Saint-Joseph 2009 fra Dard & Ribo til Pingus 2003
Pingus 2003 udkøbt da restaurant Extra drejede nøglen om for nogle år siden. Opbevaret på smageadressen i 10 dage inden smagningen, så den kunne få lov at falde til ro oven på transporten. Vinkøleskab ved 14 grader, karaflet i ca. 30 minutter, og så smagte vi. Glas og smagsløg var blevet kalibreret med et ungt, frisk ukunstlet Dard & Ribo Saint-Joseph (Les Champs), 2009.

pingus-2003-karafel
Smagenote på Pingus 2003
Voldsom mørk farve. Ugennemtrængelig for lys og øjet. Tegn på høj ekstraktion eller meget lavt høstudbytte typisk. 2003 var et meget varmt år, de gamle døde i Paris under hedebølen, vinen er heldigvis ikke præget af varme, overmodne, kogte toner, som det fx ses i Châteauneuf-du-Pape. Kølig, og mindre prægnant næse, end jeg havde forventet og forestillet mig, men lovende, ingen tvivl om det.

pingus-glas-vinfarve
For ung vil nogen nok hævde. 7-10 års lagring på langs ville være godt. Jeg er tilhænder af frugt og frugtsyre, og drikker gerne vinene lidt for unge for at være på den sikre side. Massiv, smagsbuldrende bund. Mørk, dunkel potent frugt, espressoskum og klassisk købmandsbutikaromaer over sagerne, toner af blytanspisd som i bedre bordeaux, i samspilet med en forrygende fornemmelse i mundhulen: fedmefuld og cremet uden at være præget af en vanvittig høj viskositet.

Stor vin, ingen tvivl om det; men en anelse for lakrisal i eftersmagen — og en anelse for lidt frugt og frugtsyre til at få mig helt op at ringe. Voldsom længde på eftersmagen — og en lyst til at smage videre efter flere lag. Et godt tegn og en rar fornemmelse. Smagt igen efter ca. 40 minutters yderligere hvile på karaflen med stort set samme resultat, hvilket vidner om, at Pingus 2003 nok godt kan tåle at ligge længere endnu…

brask-thomsens-smagenoter-pingus-2003

Brask Thomsens smagenoter på Pingus 2003

Læs også: Smagenoter på Flor de Pingus 2002, 2003 og 2004.

2 Comments

  1. Lyder som en stor oplevelse. På en liste med vine man skal smage inden man mister sin smagssans, der står denne vin klokkeklart og højt oppe.
    For mig har den oplevelse desværre ikke været der endnu. Lyder som et rigtig interessant glas vin, men når jeg kender dine kommentarer og smag, så kan jeg forestille mig at du gerne vil smage en køligere årgang også?

    Hygge…

  2. Kære Frederik!

    Spot on ang kølighed. Det er en formidabel og stor vin, men det er og bli’r ikke min yndlingsvin, varm årgang eller ej, skulle jeg mene.

    Men jo, en 2004’er ville være ok at smage et sip af! :)

    Alt godt,

    Kasper

Leave a Reply

Required fields are marked *.