Bergholts opskrifter

gastronomi siden 2007


Sne, simremad og julens indsnigning

| 0 comments

Sneen falder hvirvlende lystigt udenfor og lægger sig dæmpende blødt på gade og vej. Fik købt den sidste kælk til ældste datter på 3 år, men den var sort. Det var ikke heldigt. Men nu kommer der pigeklistemærker på og så går det vist lige præcis an. Men heller ikke mere.

sne-creative-commons-paulo-brandao

sne-creative-commons-paulo-brandao

Krydret stifado med vintageport
Det er tid til de tungere retter, som gerne må ta’ tid. Ikke i egentlig udførelse, men i tilberedningstid. Simremad som stifado krydret med kanel, allehånde, lidt chili og måske også lid cayennepeber. Evt. tilsmagt med en solid 85% kakaoholdig chokolade mod slutningen. Prøv et glas vintage port i glasset til.

Colheita fra 1955 -- Burmester

Rødvinsbraiseret okseskank med selleribuger

Det kunne også være en omgang rødvinsbraiseret okseskank med en sprød selleriburger bestående af blød, cremet kartoffelmos indkapset af to tynde, sprøde skiver selleri, der har hygget sig i lidt andefedt krydret med timian.

En solid omgang  flæskesteg med sprød svær og hjemmelavet rødkål, skal man heller ikke kimse ad.

Og på den søde front kan jeg anbefale det børnevenlige peberkagehus, som er en æstetisk nydelse såvel som en smagsmæssigt.

Leave a Reply

Required fields are marked *.