Ugens top tre: Bruschetta, andebryst og lammeculotte
Hermed ugens top tre.
Bruschetta
Sommertid er tid til hurtig & nem aftensmad. Det er en god idé at vende øjet mod Italien, hvis det skal gå stærkt. Bruschetta smager fantastisk, hvis råvarerne er i orden. Solidt brød, gerne daggammelt, olivenolie, hvidløg, salt, peber og så tilbehør til toppen — tomat og basilikum er klassisk, men stort set alt pålæg kan gå an — god salami, artiskokhjerter, oliven — som evt. har været en tur i morteren, ansjoser.

Andebryst
Typisk spiser vi her i huset mest andebryst om efteråret og vinteren; men en sommerlig salat med rosastegt andebryst, små sprøde salater, lidt svampe og en dressing på balsamico, bredbladet persille, lidt citron og ufiltreret olivenolie er nu ikke tosset. Opskrift her på rosastegt andebryst.
Lammeculotte
Det er mit indtryk, at lammeculotten er en lidt overset udskæring, og det er en skam, for det er et godt sted at starte med lammekød, hvis man har haft uheldige trannede oplevelser med fx lammekølle. Kødstrukturen minder om oksefilet/okseculotte, og kødet egner sig fremragende til marinering og grillning på grund af et fornuftigt fedtindhold. Opskrift på grillet lammeculotte med sauce viérge.

Relateret:
Relateret



Mest læste og kommenterede