Jeg var forbi min lokale Netto for at kigge lidt nærmere på
deres vinfestivalstilbud. Der var en del spændende ting til
fornuftige priser. Men særligt én flaske fangede min
opmærksomhed -- en Hermitage fra det gennemsnitlige (for nogen
klassiske) år 2004 til 99,- Den slags vine kan være
farlige. Mange er blevet skuffede over de store vine, når de
købes til små priser i supermarkedet -- Barolo, Amarone,
Saint-Emilion, osv. Men til 99,- var det værd at ta' chancen.
Særligt her midt i finanskrisetiderne, hvor aktierne er på
rutschetur. Hermitage-vinene er legendariske og kæmper mod
Côte-Rôtie som den nordlige rhônedals ypperligste
vine. Tidligere tilføjede man Hermitage-most til Bordeauvinene
(Bordeaux ligger på samme breddegrad), hvis de fremstod lidt
tynde i det. Den slags går ikke i dag med strammere
appellationslovgivning, dengang skrev man blot 'Hermitagée'
på etiketten, og så var den sag klaret.
Smagenote på Hermitage 'Colline', 2004
Mit umiddelbare indtryk af næsen var -- sydlig rhône... Og det burde
det jo rettelig ikke være, når vinen er fra den bedst
kendte og (en af de dyreste) appellationer i den nordlige rhônedal.
Druesammensætningen er 100% syrah, og der indgår ikke
grenache som i vinene fra det sydlige rhône. Efter en 20
minutters tid i glasset er det sydlige halvvarme præget dampet
lidt af, og vinen gi'r sig til kende som mere nordlig i sit duftudtryk.
Brombær, lidt jordbær, sødme, foruden en anelse sort
peber og en anelse røg. Fin viskositet og fylde, de røde
bær går igen i smagen, der derudover også byder
på en anelse fadsødme, lidt røg og en fin
længde på eftersmagen. Ikke verdens største
Hermitage-vin, nej -- men klart drikkelig og nogenlunde typisk (lidt
røg, lakrids, viol & en anelse medicinskab), omend en anelse
lettere, end de vine, man normalt møder fra appellationen. Er
den penge værd? Ja, det synes jeg faktisk. Lidt lettere vine har
sandelig også deres plads -- prismæssigt såvel som i
det kulinariske spektrum, hvor andre Hermitager vil være for
tunge til en del retter og fremstå med en portagtig
koncentration. Fin balance mellem frugt- og garvesyre pt., kan nok
udvikle sig til en lidt blødere og rundere vin, men jeg tror
ikke, lagringen vil tilføje yderligere lag af kompleksitet.
13,5% alkohol, smagt af Spiegelau Authentis (rød) &
Spiegelau Hermitage-glas. Jeg vil skyde på, at vinen er dyret
på det lavtliggende og flade arealer omkring Hermitage-bjerget.
De parceller giver ofte lidt mere tyndbenede og ukomplicerede vine.
Sammenligning af billig Hermitage & billigere Crozes-Hermitage
Berlingske Tidenes anmelder gav tre ud af fem stjerner med
følgende kommentar: "Lysere
frugt end normalt for hermitage – nærmest jordbær. Men her
er også lidt lakrids, peber og medicinskab. Snarere
størrelse som crozes-hermitage." og det er ikke helt ved
siden af. Men vi kan jo ikke drike Chapoutier
'Le Pavillon' i modne årgange hver weekend, særligt
ikke al den stund, der kun produceres omkring 7,500 flasker af den vin
årligt.
Derudover er det værd at huske på, at Crozes-Hermitage i
dag ligger markant højere prismæssigt, end det gjorde for
et par år siden. Dansk supermarked forhandler 'La Triboulette'
fra Cave de Tain til en normalpris på 99,- -- altså det
samme, som Netto ta'r fra Hermitage-vinen. 'La Triboulette'
sælges dog også af og til på tilbud til 59,- og det
er en mere rigtig pris i mine øjne. De bedre
Crozes-Hermitage-producenter går for væsenligt
højere priser. Alain
Graillots standardcuvée koster fx 159,75 i nyeste
årgang (2006) hos Bichel Vine, Yann Chaves 'Le Rouvre' koster
155,- hos The Winecompany. Chaves Hermitage koster til sammenligning
350 i samme årgang som Hermitage 'La Colline'. Sammenlign evt.
smagenote på Hermitage, 'La Colline' med smagenote på Alain
Graillots Crozes-Hermitage 2004 eller Colombiers
Crozez-Hermitage i årgang 2005.
