Smagt
august 2008
Om Wachau & Hirtzberger &
generelt om grüner
veltliner; specifikt om grüner veltliner 'Rotes Tor', Federspiel,
2006)
Om grüner veltliner-druen, Østrigsk vin & Wachau
Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra
Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og
mark præcist, men jeg tror, det var 'Rotes Tor'. Det var
på restaurant Le Sommelier,
og
jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente
sommelieren
var for tungt (og burde gå hånd i hånd med
fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke
rigtigt lyst til. Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og
det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne
kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers
vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de
østrigske hvidvine. Wachau-vinene er generelt temmeligt
stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér.
Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De
er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen
måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse
varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i
Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin
som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks vine. De
er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler
& Knolls.
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs
nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige
sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide
bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger). Efter
kølervæskeskandalen i 80'erne, hvor visse lidt for
kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for
at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode
med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine,
den slags er der jo også brug for, men de mange små
producenter leverer år efter år vine, der er i
verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er
østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget
fint til mad, også mere vanskelige retter -- fx asparges,
asiatisk mad, osv - 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60
kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en
top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den
slags minimum det ti-dobbelte.
Grüner veltliner vs. chardonnay
Den svenske vinkender Jan Paulson, som er bosiddende i Wien arrangerede
i 2002 en blindsmagning af de bedste grüner veltliner-vine side om
side med nogle af de største bourgogne-vine (på
chardonnay). Juryen bestod af 39 vinskribenter og vinkendere fra 13
forskellige lande. Vinene blev smagt blindt i sæt af 6 og fik
karakterer på en 100-points-skala. Vinderen blev 1999 Grüner
Veltliner Spiegel Alte Reben fra Fred Loimer i Kamptal. 18 vine fra
årgangene 1999-2000 blev smagt. Efterfølgende har der
været rejst en vis kritik af eksperimentet. Bourgogne-vinene
kræver generelt længre lagring for at vise deres fulde
potentiale, mens grüner veltliner-vinene allerede efter et par
år på bagen stråler. Lignende argumenter
fremfæres i forbindelse med sammenlignende smagninger af pinot
noir/spätburgunder fra henholdsvis Tyskland og Bourgogne. Her
fremtræder de tyske vine markant bedre unge. På denn anden
side kan man også sige, at det, at en vin kan drikkes ung, er et
kvalitetskriterium. Østrigerne selv drikker gerne selv meget
store vine -- både på grüner og riesling -- meget
unge, mens syreniveauer er virkelig høje.
Anden omgang af eksperimentet bød på 12 vine fra
årgangene 1995 til 1998. Her blev vinderen Grüner Veltliner
Ried Lamm from Willi Bründlmayer in Kamptal. Hvis det kunne lokke,
så er Gobbelsburg grüner veltliner-vin fra samme Ried
(østrigsk betegnelse for mark) tilgængelig i årgang
2005 hos Bichel vine pt (august 2008), se smagenote af Parker nedenfor.
Lamm scorer generelt godt i den slags forbindelser. I en blindsmagning
ved det tekniske institut i Epernay i Champagne scorede Gobelsburgers
'Lamm' højest ud af de opstillede vine -- og det var 600!.
I heatet med de mere modne vine (årgang 1990 til 1992)
optrådte grüner veltiner vinene også som
medaljevindere. Førstepladsen gik til en Wachau-vin --
Grüner Veltliner Vinotheksfüllung fra Knoll. Hvilket
måske illustrerer at Wachau-vinene kræver lidt alder for at
udfolde sig helt i modsætning til Kamptal-vinene, som tidligere
beskrevet. Andenpladsen blev en chardonnay-baseret vin fra
Bründlmayer i Kamptal. Top fem for smageningen nedenfor. Vi skal
helt ned på en 21. plads for at finde en hvid bourgogne -- 1997
Montrachet, Domaine Baron Thénard, Burgundy, France.
Smagenote på Hirtzbergers grüner veltliner, 'Rotes Tor',
Federspiel, 2006
I Wachau klassificeres vinene efter mostvægt og deraf
følgende alkoholniveau efter gæringen. De letteste vine
får betegnelsen Steinfeder, midterkategorien Federspiel, og de
tungeste Smaragd. Syreniveauerne er generelt meget høje, men man
kan med en vis ret tale om en fornemmelse af syre, ligesom man taler
som en fornemmelse af sødme ifm. tyske vine, for frugten,
ekstrakten og alkoholen kan sløre syreniveauerne. Det gør
sig oftest gældende med de tunge smaragd-vine. Vinene er
udprægede madvine.
'Rotes Tor' vinmarken er placeret på Singerriedel-bjerget. Herfra
kommer én af verdens største rieslingvine, Hirtzberger
'Singerriedel', smaragd. Den er fænomenal, men skal bruge nogle
år på at finde sig selv. På restaurant Prémisse, hvis
restaurantchef og sommelier, Aarø-Mortensen, har en
forkærlighed fra smaragd-vinene fra Wachau, smagte jeg den til
Rasmus Grønbechs mad. Det var dæleme godt.
Aarø-Mortensen så vores begejstring og fandt uopfordret en
flaske beerenauslese frem fra kælderen -- vi havde ellers bestilt
Kracher (fra Burgenland) -- samme pris, fantastisk ombytning!
Smagenote - 'Rotes Tor', 2006
Næsen er elegant, men også tenderende til det
underspillede. Æble, sten (granit), feminin & sart, men der
lurer ligesom noget under overfladen. Meget kølig og
præcis fremtræden. Fornem fedme -- tungere end normalt for
en Federspiel (må tilskrives årgangen 2006, som skabte
exceptionelle vine generelt i Østrig). Floralitet,
minerlitet i afslutningen -- en anelse anis og grape, urtet &
grønt præg (på den gode måde). Inviterer med
sin stålsatte saftighed til endnu en tår, og endnu en
tår. Åbner sig gradvist i glasset og bliver mere
tilgængelig. Pæresaft, en anelse, sprød,
sprød vin.
Andre smagenoter på Hirtzbergers grüner veltliner 'Rotes
Tor', Federspiel, 2006
Wine Advocate #177, smagt af David Schildknect, 92 points - smagt juni
2008
With a classic aroma of lemon,
flowers, and lentil, the 2006 Gruner Veltliner Federspiel Rotes Tor
explodes on the palate with juicy, refreshing citrus, surprising red
raspberry, floral inner-mouth perfume, and a hint of honeyed richness
that does not detract from true Federspiel character. Herb and lentil
low tones in the finish keep this exuberant, multidimensional wine
firmly rooted in Gruner Veltliner typicity. As in so many vintages –
but especially in 2006 – would that there were more Federspiel
bottlings of this quality. It should drink well – though few will test
this! – for at least a half dozen years.
Tanzer's International Wine Cellar - 91 points - smagt december
2007
Pale green-yellow. Ripe apple and
subtle floral aromas, with an elegant hint of orange. Medium-bodied and
firmly structured, with refreshing, perfectly integrated acidity. The
intensely concentrated flavors of crushed green peppercorn and
grapefruit linger impressively on the finish. Offers good aging
potential. Drink now through 2015.
Smagning af grüner veltliner vs. chardonnay (baseret på
totale points tildelt af juryen)
Førsteplads -- 1997 Grüner Veltliner Ried Lamm,
Bründlmayer, Kamptal
Andenplads -- 1999 Grüner Veltliner Spiegel Alte Reben, Loimer,
Kamptal
Tredjeplads -- 1998 Byron Chardonnay, Nielson Vineyards, Mondavi,
California
Fjerdeplads -- 2000 Grüner Veltliner Exceptional Reserve, Freie
Weingärtner Wachau
Femteplads -- 1990 Grüner Veltliner Vinothekfüllung, Knoll,
Wachau
Parkers smagenote på Ried Lamm, Schloss Gobelsburg,
årgang 2006 --
In its notes of toasted almond, blond
tobacco, malt, honey, and buckwheat, Moosbrugger’s 2006 Gruner
Veltliner Lamm suggests elements of both white Burgundy and
Tokaji-Furmint. Rich and darkly-hued, with leathery and smoky pungency
and alkaline minerality emerging in the finish, this is wine of
symphonic proportions – minus the violin sections. A faint hint of heat
is all that might stand between this Gruner Veltliner and true
greatness or a decade’s worth of cellar enhancement, but I am betting
that it will achieve both.
