Smagt
februar 2009
Rhône - Vacqueyras, Domaine
Sanagra, 2007
Baggrund for smagenoten på Vacqueyras 2007 fra Domaine Sanagra
Ingen faste læsere er vist i tvivl om, at mit hjerte banker mest
for vinene fra den nordlige Rhônedal. Men af og til må man
jo lave en afstikker for at udfordre smagsløgene og tjekke om
præferencen stadig holder. Det har den gjort hidtil, selv om der
da helt klart også har været gode oplevelser med côtes-du-rhône-vine
fra den sydlige del af dalen. Forleden var jeg i Irma og fristedes af
en flaske Vacqueyras på tilbud -- 44,95. Normalprisen lød
på 70,- el. 79,-, jeg kan ikke helt huske det. Domaine Sanagra
tappes af det store vinfirma Atoine Ogier, og den slags vine plejer
ikke at sige mig helt så meget som vinene fra
smådomæner. Det er ligesom, at kravet for supermarkederne
er, at der er transportfaciliteter så tæt på A7 som
muligt. Naturligvis skal der også et vist kvantum til, så
alle butikker kan dækkes ind, og det levere Ogier. Domaine
Sanagra udgøres af 14 ha vinrmarker i og omkring Vacqueyras.
Om Vacqueyras-appellationen
Vacqueyras blev en selvstændig appellation i 1990, og vinmarkerne
andrager 1.3000 ha. Da appellationen blev knæsat som
selvstændig cru, var der stor debat, om Cairanne og Rasteau ikke
burde have været ophøjet til cru-status i stedet for --
eller i hvert fald i tillæg til Vacqueyras. Grenache dominerer
her som i de andre sydlige rhônevine. Prismæssigt ligger
hoveddelen af den producerede vin lavere end de beslægtede vine
fra nærliggende appellationer som Gigondas &
Châteauneuf-du-pape, men der laves også
specialcuvéer, der sælges til høje(re) priser. 97%
af produktionen er rødvin.
Vinene er generelt varme og krydrede -- noget der falder i danskernes
smag. Vacqueyrasvinene er ofte en anelse lettere og mindre ekstraherede
end fx Gigondas, hvor der er tradition for at vinificere lidt mere
ekstraherede vine. Jordbundsforhold spiller også en del af
forklaringen. Det lokale kooperativ, Cave les Vignerons de Vacqueyras, forestår vinficering og salg af langt den
største del af produktionen i området. En traditionalist
er Edmund Burle, hvis Vacqueyras-vine some ung fremstår meget
rå og børstet med en bondsk kant og dybde. Som
topproducenter anføres ofte Domaine Monardiere, Château
des Tours & Domaine le Sang des Cailloux.
Smagenote på Vacqueyras, 2007 fra Domaine Sanagra
Bolscheagtig næs, typisk ung grenache. OK koncentration, garrigue
(provenceurter), lidt lakrid. En anelse tyndbenet smagspalet, urter,
viol -- ok frugt. Jeg savner en anelse frugtsyre til at afbalancere de
urtede og florale indtryk. Et varmt alkoholtouch i finalen. Ok
Vacqueyras uden at være decideret spændende at
smage/drikke. Tilbudsprisen er rigtig -- og til den pris får man
en nogenlunde typisk sydlig rhônevin.
Andres smagenoter / vurderinger er Vacqueyrasvinen fra Domaine
Sanagra
Vinavisen har tidligere givet Domaine Sanagra 2005 følgende
anmeldelse -- "Fantastisk dejlig rødvin – til prisen en vin ud
over det sædvanlige, lækker, fyldig, krydret og med mange
facetter i smagen. Vinen har en lang eftersmag og vil være et
fint akkompagnement til mange retter." 2002-årgangen -- som
generelt er en udskældt årgang pga. vejrliget det år
-- rhônedalen nærmest stod under vand -- gjorde sig godt i
Berlingske Tidende: "Vacqueyras'en fra Domaine Sanagra er heller ikke
helt dum, selv om den ikke er den allerstørste af sin slags, er
den tro mod sit ophav og vil formentlig gøre sig godt til mad
fra grillen. [...] : Blød frugt i næsen samt et
meget rhône't drys af peber og andre krydderier. Rund, rar og
saftig, men ret let for Vacqueyras, hvilket formentlig delvis skyldes
årgangen. 2004-årgangen af Domaine Sanagras Vacqueyras fik
følgende ord på med vejen: "Klassisk Rhône-vin, der
dog forekommer lidt lukket i øjeblikket. Under overfladen
fornemmer man nuancer af peber og flødekaramel. Ikke så
kraftfuld, men vellavet vin." og der blev kvitteret med fire ud af seks
stjerner.
