Tanker om digital lyd & Arcam CD192-cdafspiller fra 2004

CD-afspiller fra britiske Arcam - 192khz og 24 bit upsamling
CD-afspiller fra britiske Arcam - 192khz og 24 bit upsamling

Mange betages af høje tal, og tal, der stiger over tid. Inden for lydgengivelse ser man det for eksempel udtrykt i ønsket om den højst mulige opløsning konkret udmøntet i oversampling: Jo flere kHz, jo bedre; jo flere bits, jo bedre lyder argumentet, men er det nødvendigvis rigtigt?

Arcam CD-192-cdafspiller på prøve

Jeg havde på eBay købt en Arcam CD192-cdafspiller med tilfredsgaranti på 14. dage: Min plan var at bruge afspilleren til løbende at lytte op mod min DAC, der er non-oversampling. Min DAC (forkortelse for Digital Audio Converter)  har en “tussegammel” DAC-chip i maven, en Philips TDA-1543, der, så vidt jeg kan læse mig til, kom på markedet i 1987.

Mange, der er interesserede i vintage-hifi, mener at den storebror, TDA-1541 er den bedste DAC-chip, der nogensinde er produceret, særligt de to udgaver, der hedder TDA1541S og TDA1541S2.

Chippen er så eftertragtet, at der er begyndt at dukke forfalskninger op af den. Det er nærmest som at læse en bid af en William Gibson-roman.

Datablad på en DAC-chippen TDA-1541A fra Philips
Datablad på en DAC-chippen TDA-1541A fra Philips

Hvad koster en TDA-1541S-chip

På eBay er der pt. en NOS (new old stock) udgave af 1541S’eren til salg for 188 dollars, så ca. 1.600 danske kroner, hvis man brænder varm på sådan en, med moms, told og fortoldningsgebyr til Postnord, hvis pakken bliver udtaget til behandling. En anden vej at gå er at købe en gammel CD-afspiller. Pt. er der tre ubrugte til salg, der ligger mellem 200 og 300 dollars.

Mee info om chippen her: In praise of the Philips TDA1541/A/S1/S2 chips (lang tråds på Steve Hofmman Music Forums).

I USA, Tyskland, Frankrig og England lader det til, at man næsten kan leve af at tage rundt til loppemarkeder og opkøbe gamle cdafspiller (og lignende), skille dem ad og sælge visse komponenter i dem.

Arcams egen beskrivelse af CD192

Så missionen var, kan man sige, at sammenligne et gammelt stykke teknologi med et nyere stykke. Arcam beskriver CD192 således:

“Baseret på designerfaringerne fra Arcams mest succesrige cd-afspiller, FMJ CD33, har Arcam CD192 en unik upsampling-teknologi. Ved at konvertere CD-signalet til højere samplingshastigheder og bitdybder, der kendes fra DVD-audio kan kvalitetsfordelene fra sidstnævnte implementeres i en normal cd-afspiller. To Wolfson WM8740 DAC-chips per side (24bit/192kHZ) konverterer efterfølgende signalet tilbage til det analog domæne gennem en Analog Devices AD1896-converter.”

Arcam cd-afspiller tilsluttet med signalkabel Belden 8402-kabel mdSwitchcraft 3502AAU-stik.
Arcam cd-afspiller tilsluttet med signalkabel baseret på Belden 8402-kabel Switchcraft 3502AAU-stik.

Marketing speech

Arcam afslutter i rigtig ‘marketing speech’:

The employed upsampling and DAC techniques effectively “upgrade” your CD collection offering more detail, greater imaging and an overall more emotional portrayal of the music.

To betydninger, der udelukker hinanden?

Value proposition: Køb vores produkt, og du får løftet hele din CD-samling. Det kan vel betyde to ting: Enten 1) formår den nye teknologi at ‘ekstrahere’ ting fra CD-formatet, som tidligere teknologier ikke formåede; eller 2) at teknologien tilfører den musik, der er gemt på cd’erne, noget.

Hvordan finder man så ud af, om en nyere teknologi kan give musik et dybere emotionelt udtryk, en højere detaljerigdom og større stereoperspektiv i forhold til lyden, 10 eller 20 (eller mere) år gammel teknologi kan bringe til bordet?

Man lytter.

Belden-signalkabel tilslutning til Audio Note DAC 01x
Belden-signalkabel tilslutning til Audio Note DAC 01x

Kunst, digte, vin, lyd

Der er for mig både en nærmest øjeblikkelig intuitiv fornemmelse – ligesom der er, når man ser et stærkt kunstværk, læser et digt, drikker en fremragende vin, ser et smukt menneske, eller indånder essensen af mineralitet, lige det sekund forårsregnen falder . Det behøver ikke tage mere end et til to sekunder, tror jeg, måske endda mindre.

Mange har et katalog af numre, de lytter til – ofte med særligt fokus på enkeltpassager. Det gør jeg også selv.

Audio Notes filosofi

Som nævnt i min post om duelund-kabler har jeg inden for det sidste halve års tid læst en del af, hvad Peter Qvortrup fra Audio Note har skrevet om lyd, lydgengivelse; det har sat tanker i gang – og jeg vil anbefale alle, der har interesse i lyd, musik og akustik at læse essayet Are You on the Road to Audio Hell.

Audio Note DAC 0.1x
Audio Note DAC 0.1x

Lytter til Kamasi Washington: ‘The Epic’

Arcam’en er min første CD-afspiller i mange knap tyve måske, og jeg solgte i forbindelse med en flytning næsten alle mine CD’er. Så jeg havde forberedt mig lidt ved at købe Kamasi Washingtons ‘The Epic’-album fra 2015, som jeg synes er fantastisk og har hørt i sin helhed mange gange, først på Tidal siden på Qobuz (som jeg er gået over til ovenpå MQA-gate).

Så det lyttede jeg til. Og blev skuffet. Ikke meget, men dog skuffet.

Kamasi Washington - The Epic - 2016
Kamasi Washington – The Epic – 2016

Roger Lagadec om musikoptagelse og -gengivelse

“Du kan ikke genskabe, hvad der skete I studiet, for der var ikke noget studie til at starte med. Der var mange studier og mange individuelle optagelser; og derfor er det eneste, du kan reproducere det, der er blevet mixet sammen til sidst og overdraget til en dygtig ’recording engineer’. Dette kan genskabes meget troværdigt af en CD, for du genskaber ikke en oplevelse, der aldrig har eksisteret” — Roger Lagadec (min oversættelse)  i ‘Perfecting Sound Forever — The Story of Recorded Music‘ af Greg Milner, der udkom i 2009. En bog, jeg på det varmeste kan anbefale.

The Nyquist Frequency /

Nyquist-frequensen

“In the twenties, Harry Nyquist, a Bell Labs engineer, concluded that any analog signal can be re-created digitally if it is sampled at precise intervals, at at rate that is at least two times faster than the highest frequency component of the signal. In other words, the system must be fast engouh to get at least two good samples of every wave. If a signal tops at 13 kHz, it must be sampled at 26 kHz, or 26,000 times a second. This value is known as the Nyquist frenquency, or the Nyquist-Shannon sampling theorem” — ‘Perfecting Sound Forever – The Story of Recorded Music, s.193-194.

Violinen i Arvo Pärt-symfonier

Et stykke lyd, i mangel af bedre ord, eller sonisk kvalitet måske, jeg vender tilbage til er førsteanstrøget af violinen i Arvo Pärts Ludus-komposition (del 1 af ‘Tabula Rasa’ fra 1977), der er vidt, vidt forskelligt i følgende udgaver: Gideon Kremer, ECM, 1984; Gil Shaham, Deutsche Grammophon, 2012; Tasmin Little & Richard Studt, 1997.

Side et i nodearkene for Arvo Pärts Tabula Rasa-symfoni fra 1977
Side et i nodearkene for Arvo Pärts Tabula Rasa-symfoni fra 1977

Ny cd-afspiller på vej, Onkyo Integra

Efter at have lyttet ‘The Epic’ igennem kunne jeg mærke, at Arcam’en og mig ikke blev gode venner. Den fik dog to chancer mere to efterfølgende dage. Min plan om at reetablere en cdsamling er derfor også på standby; dog har jeg kig på en Onkyo Integra-afspiller, som var min store, og helt utilnærmelige drøm i midten af halvfemserne. Den står i flot champagne.

Se også: Lytter til Doroth Ashbys ‘Afro-Harping’ fra 1968

Onkyo Integra-startknap
Onkyo Integra-startknap

 

DAC-chip i Sony Playsation I

AK4309AVM-chip Ashahi Kasei Microsystems (AKM)
AK4309AVM-chip Ashahi Kasei Microsystems (AKM)

Fra A & R Acoustics til Arcam

Arcam, en forkortelse for Amplification & Recording Cambridge, stiftet i 1976 af studerende fra University of Cambridge. Siden juli 2017 en del af sydkoreanske Samsung igennem Samsungs amerikanske underafdeling Harman International Industries. Arcams A60-integrerede forstærker blev en klassiker kort efter lanceringen i 1976, en anden darling er firmaets SA-200-effektforstærker (som jeg godt kunne tænke mig at lytte til en dag).

Data på CD192

  • High performance 192kHz 24-bit sample rate converter and multiple 24-bit digital to analogue conversion
  • Laser pick-up 3 beam
  • Laser wavelength 780nm
  • Numerical aperture 0.45
  • Signal to noise ratio 114dB
  • Harmonic distortion, 24-bit (1kHz) 0.0008% *
  • Frequency response (±0.5dB) 0.15Hz–20kHz
  • Output level (0dB) 2.2Vrms
  • Output impedance 47Ω
  • Minimum recommended load 5kΩ
  • * Using 16-bit, triangular p.d.f. dithered data
  • Dimensions W430 x D290 x H85mm
  • Weight 5.6kg nett/7.5kg packed
  • Power consumption 32VA maximum
  • Digital output connection 75Ω co-axial
  • optical TOSLINK

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *