Sidste uge fik jeg betaadgang til tekstmotoren GPT-3 (Generative Pre-trained Transformer) fra OpenAI, et konsortium der støttes af blandt andet Elon Musk og Microsoft. I dag har jeg lavet (skrevet?) to tekster med OpenAI’s webinterface ved navn ‘playground’ ud fra to forholdsvis simple termer (‘French gastronomy‘ & ‘Auguste Escoffier‘). Min inspiration kom fra, at jeg… Læs mere GPT3 fra OpenAI: Så god er AI blevet til at skrive tekster
Kategori: kunstig intelligens
Her på siden finder du artikler, der handler om kunstig intelligens (på engelsk artificial intelligence, ofte forkortet til AI).
Pionerer inden for feltet er Alan Turing, John von Neumann og Claude Shannon,
I dag er de største aktører i USA er Deepmind og OpenAI.
Den digitale computer, tidligere dækkede betegneles ‘computer’ også en person, der arbejdede med udregninger, kan siges at vokse ud af teknologi, der er udviklet til krigsformål, ligesom internettet, hvis kernestruktur blev skabt ud af brugen for et redundant netværk, uden centraler ‘noder’, i tilfælde af en atomkrig.
Turings arbejde, der er er fint beskrevet i filmen The Imitation Game, der på alle måder kan anbefales, handlede konkret om at bryde algoritmen/koderne for tyskernes Enigma-maskiner. Det anslås, at Turings arbejde har reddet millioner af liv og forkortet 2. verdenskrig med omkring 2 år.
Ud af destruktion og kaos voksede struktur, orden og skabelse af den mest disruptive teknologi i menneskehedens historie. I første omgang teknologi, der gav en uhørt grad af fordel i at forudse og reagere på fjendens planer, i anden omgang computeren og i tredje omgang kunstig intelligens.
Kontrastivt til AI står SI (synthetic intelligence), hvis kongstanke er, at computerintelligens ikke behøver svare til menneskelig intelligens, lidt på samme måde som at man først formåede at skabe en flyver ved at opgive tankerne om vinger, der mindede om en fugls og i stedet brugte faste vinger, som ikke kendes fra naturens verden.
AI-forskeren og filosoffen, nok mest det sidste, John Haugeland (1945 – 2010) har sammenlignet syntetisk intelligens med syntetiske dimanter versus simulerede diamanter – her betragter vi kun førstnævne for at være en rigtig diamant.
Fra det perspektiv kan den måde, vi tænker og forsker i kunstig intelligens vise sig at være en blindgyde, og at det sidse, endelig spring mod det, der kaldes singulariteten, vil ske i en anden disciplin mere eller mindre uforudset.
Videre læsning: Having Thought, Essays in the Metaphysics of Mind, John Haugeland, 2000.