Hvad er Pu Erh-te? En kort introduktion

 

Resterne af mine sidste 12 gram Qing Da Gu Shu Pu Erh-te 2016 ved siden af to Yixing-tepotter.
Resterne af mine sidste 12 gram Qing Da Gu Shu 2016 ved siden af to Yixing-tepotter.

For to uger siden blev jeg færdig med min første rigtige Pu Erh-te, en Da Qing Gu Shu, årgang 2016 fra den amerikanske forhandler Yunnan Sourcing – en klassisk omgang af 357 gram te.

Bladresterne kan ses på billedet over for. En stor mængde te, vil mange nok tænke umiddelbart, men der er mening med galskaben.

Fra japansk te til Pu Erh
Jeg har tidligere smagt en del japansk te af høj kvalitet (bancha, sencha, gyokuro, kabusa cha) og i forbindelse med en mindre ordre modtog jeg en smagsprøve på Pu Erh-te, som duftede helt, helt anderledes, end noget, jeg er stødt på før – mest måske henad oolong-te.

Den var i løsblade og smagte ikke specielt godt – primært på grund af en meget jordet tone (henad propsyg vin), men der var også en frugtighed, der mindede om de gærtoner, man finder i naturvin (eller Weissbierg, hvis det skal være mere nede på jorden).

Så interessen var vakt — hér var tale om noget ganske særegent.

Jeg gik derfor i gang med lidt research og lidt bestillinger af mindre tekager direkte fra Kina via eBay. Traditionelt presses teen sammen i en stenpresse i kager af 357 gram — men mindre og større ses også.

Læs mere Hvad er Pu Erh-te? En kort introduktion

Pocheret T-bone, fond, blomstret kørvel & savoykål

Pochering er tilberedning i væske under kogepunktet — i modsætning til braissering, hvor kogepunktet nås.

I dag faldt jeg over en fin T-bone i Netto nedsat på grund af snarligt datoudløb.

Kraftig grillning for at opnå stegeskorpe og maillardeffekt er den klassiske vej at gå. I stedet kastede kastede jeg mig over en, ja, pochering.

Basen var en af Henriks gode kalvefonder (Sauce Umami). Det er et produkt, der har min allervarmeste anbefaling.

Fonden blev bragt i kog. Der blev tilsat hoisinsauce. Citronsaft og en smule honning. Masser af groftkværnet Kerala-peber. Fin-strimlet savoykål og hakkede stænger fra kørvel i blomst.

Mørbrad blev fraskåret benet – og tyndstegsstykket ligeså. Sidstnævnte fik 20-30 sekunder i bouillonen, der stod under kogepunktet.

Mørbraden blev strimlet helt, helt fint og lagt i bunden af en dyb tallerken, hvorover resten af rettet blev hældt.

Hvide kørvelblomster på toppen.

Lyder måske lidt som en rodebutik, men jeg syntes, det fungerede upåklageligt.

Ingen vin — i stedet en te (et område, jeg har kastet mig noget nysgerrigt over på det seneste). Bulang 2012 fra Essence of Tea — let fermenteret te med lidt alder på fra Yunnan-provinsen i Kina.

Se også: Hvad er det Pu Erh-te kan?

Skal det være mere klassisk?

Kalvefilet, sauce bordelaise & svampekompot

Muscadet sur lie med 17 år på bagen. ‘ Comte Saint Hubert’, Château du Coing, 2000.

muscadet-sur-lie-

Det er altid lidt et sats at købe en hvidvin med 17 år på bagen. Det kan gå begge veje: Fra oxideret vin med en frugtsyre, der er forsvundet gradvist år for år, til en kompleks, afrundet vin med en masse tertiære aromaer, man ikke finder i ung vin.

Normalt betragter man søde vine (fx Sauternes eller Trockenbeerenauslese eller vintage port), som dem, der kan holde sig bedst. Og dem, som kan vinde, i mangel af et bedre ord, ved lagring over 4-5 år.

Der er selvfølgelig undtagelser. De fleste halv- til helstore bordeauxvine. Og vine fra både den nordlige og sydlige rhônedal kan ofte holde sig i flere årtier. Om vinene bliver bedre af det, det er en smagssag.

Over til Château du Coings muscadet-vin i årgan 2000. Jeg ved forsvindende lidt om muscadet, men jeg fornemmer, at den er blevet lettere trendy de sidste 5 års tid, ligesom grüner veltliner blev det for 10-15 år siden. Hvad angår sidstnævnte, så er priserne tæt på  tre-doblet. Det gælder også nordlig rhône.

Og så over til dagens vin. Så vidt jeg kan læse mig til, er der tale om druer fra 70 år gamle vinstokke, hvilket jo tit er et godt sted at starte, selvom det ikke altid er garanti for noget særligt.

Læs mere Muscadet sur lie med 17 år på bagen. ‘ Comte Saint Hubert’, Château du Coing, 2000.

Evergreen (fra 2008): Andebryst, kardemommeæbler & løg i hyldebærsaft og rødvin

Det er sæson for andekød i forskellige udskæringer. Det er anbefalelsesværdigt at betragte andekødet som værende af to typer: Der er det mørke, og der er det lyse andekød, og det kræver forskellig tilberedning.

Men det korte af det lange er, at andelår og -vinger egner sig med til braisering, glasering og confitering, mens det mere sarte andebryst bedst præsenterer sig gastronomisk ved pochering, intervalstegning (evt. med efterfølgende bruning af skindsiden, så der opnås sprødt skind, hvilket mange sætter pris på).

Pandestegt andebryst

Læs mere Evergreen (fra 2008): Andebryst, kardemommeæbler & løg i hyldebærsaft og rødvin

Initiativet må overalt tilhøre tilbereden

“Vigtigt er det ogsaa, at den Arbejdende maa forstaa, at alle Vægt- og Maalforhold kun kan angives relativt, eftersom Jævne-Evnen og Smagsstyrken er forskellige og ofte afviger betydeligt i de anvendte varer.

Initiativet maa derfor overalt bibeholdes hos den udøvende Mad-Tilbereder.”

(Escoffier)

Onglet — nyretap(per) — ‘hanger steak’

 

De har været glade for den udskæring i Frankrig i mange år. Den har også været på menuen ude hos Niels på ‘Le Petit Gourmet‘ (tidligere Blegdammens stjerne).

Man kan vel sige, at det er en udskæring, der kombinerer mørbradens mørhed med højrebets smagsintensitet.

Tilberedning hér af to fine stykker købt i Irma ved Nørreport for 60,- for 450 gram. Dét er billigt — særligt fordi udskæringen var befriet for sener. Havde den ikke været det, så havde jeg ikke kastet mig ud i projektet.

Læs mere Onglet — nyretap(per) — ‘hanger steak’

Cornas Coteaux, 2011, Tardieu-Laurent

Det er lang tid siden, jeg har smagt en Cornas fra Tardieu-Laurent. Senest vist i 2009, hvor det var årgang 2001, det gik ud over. Historien om Tardieu-Laurent står her.

Alle — i hvert fald mere end én — siger, Cornas endelig ikke må drikkes ung. Det er jeg uenig i. Jo, nogle af vinene kan være brutale og barske målt på tanninniveau. Men der er en god sjat producenter, hvis vine sagtens kan drikkes unge i min optik. Tardieu-Laurent er en af dem.
Læs mere Cornas Coteaux, 2011, Tardieu-Laurent