1 x Ephedra distachya, Ledris 1 x Geum urbanum, Febernellikerod 1 x Hypericum perforatum, Perikon 1 x Salvia officinalis, Salvie 1 x Scutellaria lateriflora, Skjolddrager 1 x Thymus vulgaris, Timian 1 x Valeriana officinalis, Baldrian 1 x Silene latifolia, Aftenpragtstjerne 1 x Capsella bursa-pastoris, Hyrdetask 1 x Capparis spinosa, Kapers 1 x Achillea millefolium, Røllike 1 x Lavandula angustifolia, Lavendel 1 x Salvia verbenaca, Jernurtsalvie
Man bliver aldrig færdig med en have, siger man. Så i en mørk tid er jeg gået i gang med forspiring af en masse forskellige gastronomi- og lægeurter. Om alt går vel er de spiret ud om en halv måneds tid, så de kan vokse sig store i solskinnnet på min altan.
ESSAY OM TE [-] William læste til agronom i Frankrig og mødte, efter at have tabt sit hjerte til Pu Erh-te, sin kommende hustru Yubai i Yunnan-regionens bjergrige. Det er vel sådan, franskmænd gør, og en god historie begynder.
Et bryllupsbillede følger ikke – blot et billede af en te, som William & Yubai har begåeti samspil med gamle traditioner og og nye produktionsprincipper.
Te produceret fra vilde buske og træer på jordlodder nedarvet generation for generation igennem etniske stammer i området, som igennem årevis har eksisteret uden problemer. Folkeslagene tæller blandt andet: Akha, Bulang, Dai, Jinuo, Lahu and Yao, hvor af næstførste i dag bruges som navn for en række af områdets allerbedste og måske allermest robuste teer.
Som moderne forbruger oplever man således et produktmæssigt unikt møde mellem kultur, videnskab og natur, en forståelse for det, der ikke naturvidenskabeligt er det vigtigste.
Aa Ping Zhang Ancient Tea Garden, Jingmai Mountains. Credit: Farmer Leaf.
OM DEN SMAGE TE
Vi har at gøre med William og Yubais ’Spring He Huan 2018, ’ – en te, der er klassisk produceret og forholdsvist hårdt presset (dog uden at være på niveau iron cake) fra Yubais families små parceller på Da Ping Zhang-plateauet i Jingmai. Teplantere her, eller retter tetræerne, byder på en afart af camellia sinensis, som man ser i de klassiske teproducerende områder.
Bladene er markant mindre, som særligt ses i Jingmai, og tilskrives ofte stærkere ‘punch’, som må vente til senere beskrivelse. Men ser på billedet.
Korte kraftige stilke, behårede tynde grene med et sølvagtigt skær, rundethed modkanten af kagen, ligesom et princip for selvbeskyttelse. Et lille stykke af kosmos.
Det er smagsmæssigt en oplevelse af helt særlig art, som stiller krav til håndtering af vand og keramik (hvis man som jeg bruger en gaiwan, hvilket er det mest smagsneutrale) eller ler (fx yi-xing); sidstnævnte kan blive en dyr fornøjelse, hvis man er lidt kluntet eller uheldig.
Men Pu Erh-te er grundlæggende langt mere simpelt end hvid og grøn te – ooolong ved jeg ikke så meget om.
Vandet skal være 100 grader – eller sværger 95 nogle til – til starte med og for hver infusion fastholdes samme eller stigende vandtemperatur, mens hver infusion trækkes ud.
Det siges, at hvis man vil nyde en te, skal infusionerne være korte, mens hvis man vurdere en te, skal de være lange, teens fejl skulle på den måde træde klarere i karaktér, hvilket giver mening.
Ping Zhang Garden, Jingmai Mountains. Farmer Leaf. De store træer, med de dybeste, rødder, skaber skygge og vokserum for de små mindre buske og træer. Edderkoppe holder uønskede og ødelæggene skaddyr væk fra skovens bund og træer.
Bladene er markant mindre, som særligt ses i Jingmai, og tilskrives ofte stærkere ‘punch’, som må vente til senere beskrivelse. Men ser på billedet.
Korte kraftige stilke, behårede tynde grene med et sølvagtigt skær, rundethed modkanten af kagen, ligesom et princip for selvbeskyttelse. Et lille stykke af kosmos.
Det er smagsmæssigt en oplevelse af helt særlig art, som stiller krav til håndtering af vand og keramik (hvis man som jeg bruger en gaiwan, hvilket er det mest smagsneutrale) eller ler (fx yi-xing).
Men Pu Erh-te er grundlæggende langt mere simpelt end hvid og grøn te – ooolong ved jeg ikke så meget om.
Vandet skal være 100 grader til starte med og for hver infusion fastholdes samme eller stigende vandtemperatur, mens hver infusion trækkes ud.
Det siges, at hvis man vil nyde en te, skal infusionerne være korte, mens hvis man vurdere en te, skal de være lange, teens fejl skulle på den måde træde klarere i karaktér, hvilket giver mening.
Ping Zhang Garden, Jingmai Mountains. Farmer Leaf. De store træer, med de dybeste, rødder, skabber skygge og vokserum for de små mindre buske og træer. Edderkoppe holder uønskede og ødelæggene skaddyr væk fra skovens bund og træer.
BRYKNING
Jeg anvendte 5 gram af denne unikke råte til 100ml vand – med en første rensning (eller awakening, som telitteraturen ofte nævner) af både gaiwan og teblade.
Det giver bondefornuftigst mening, at når man har soltørret, rullet, dampet og presset en mængde rå te, skal der lidt til at få gang i smagene igen – både rent fysisk-strukturelt (bladene skal folde sig ud) og membranmæssigt vand skal ud mellem cellevæg, hvilket i og for sig er en interessant permeabel proces.
Pu Erh-te bedømmes i hjemlandet Kina ikke så meget på duften og den umiddelbare smag, men mere på sin tyksflydenhed (høs viskositet), følelese i mundhulen, herunder bred tungedæking, og den tørstslukkende følelse, som i litteraturen benævnes ‘hui gan’, ‘returning sweetness).
For andre er det blot som at skylle munden i artiskokvand.
Efter igennem mange år at have smagt mig igennem store mængder vin – og herunder nogle af, hvad man kan kalde verdens bedste, blær til side – finder jeg mange ligheder mellem Pu erh-teens grundkerne af mineralitet, som igen slog mig som en bevægelse af hele kroppen på vejen hjem ad Vesterbrogade for nogle minutter siden; en helt særlig forårs- og sommerfornemmelse, der er i luften de 10-20 sekunder før regnen falder med sin rensende og opbyggende kraft – som lader sig indfange på tværs af områder – fra metalramt, flintesten over knivmusling til sarte toner i visse slags tang.
JINGMAI HE HUAN, 2018 First experience with an ancient gardens tea from Farmer-leaf turned out to be a highly interesting experience in terms of fragrance, viscosity, general structure, in lack of a better term, and mellowness.
I used around 7 grams in a 90m gaiwain, which lasted med for 9 attention-focused infusions & 5 less focused through several hours with long steeping times of more than 20 minutes.
DA PIN ZHANG PLATEAU The leaves picked in the Da Ping Zhang ancient garden in the Eastern end of the old forest.
Google Maps image of the He huan plot in the Eastern end of the Da Ping Zhang ancient tea forest.
Initially, very delicately fruity notes from the package (I’ve kept the 100gm cake stored in the originale packaging from Farmer-Leaf (a plastic zipper bag of high quality).
It’s my impression that humidity conditions remain favourable to a European climate (Copenhagen), but experimenting with different setups is on my to-do list.
Spring 2018 Jingmai He Huan, raw pu erh from Farmer Leaf. The photograph renders the tea a slightly bit more red than it is in a natural light setting – meaning that tea looks more aged than it presented itself in the tasting sessions. Image shot with a Pentax K5 with a 1.88 77 lense. A limited lense for a limited tea, one could say.
JINGMAI HE HUAN: IMPRESSIONS/TASTING NOTES / THOUGHTS Very oily first infusion – around 5 seconds. Balanced structure, classic Jingmai orchard notes, flowery, very high viscosity. Infusions vary a lot over time – and I found it non-linear in its progression, e.g. oiliness remaining throughout the sessios while the bitterness / tannin expression oscillated a lot.
Some teas can be drunk in large quantities (drinking like an ox), while teas of higher quality, to my somewhat limited experience, cannot.
Tea drunkenness is often mentioned in notes and it makes sense that high-gade leaves from ancient trees punch a heavier mineral profile.
I bought to cakes a couple of months again with the plan of tasting one right-away and re-taste a couple of times a year, whilst trying to save the other one for 5-10 years.
FIRST-GRADE PU ERH – FUTURE EXPECTATIONS As noted previously, my experience with teas of this quality is limited. The closest thing I have to compare to is Farmer-Leafs’ Shengtai 2015, which at the time of purchase cost £35 for a 357g cake (at present the He Huan costs $58 for 100g (which is the only size it comes in).
I’m looking very much forward to retasting this particular at different age ranges, expecting being on a journey with a yet to show itself trajectory. Producer’s own description of the He Huan 2018:
The tea features an oily and active mouthfeel. The tea leaves your mouth with heavy sweetness and flowery fragrance. The tea has a good upfront bite, medium bitterness is present and remains just long enough for you to notice it. This is a fairly aggressive tea, not because of high bitterness and astringency, but because it feels active and dynamic in the mouth. (source)
Resterne af mine sidste 12 gram Qing Da Gu Shu 2016 ved siden af to Yixing-tepotter.
For to uger siden blev jeg færdig med min første rigtige Pu Erh-te, en Da Qing Gu Shu, årgang 2016 fra den amerikanske forhandler Yunnan Sourcing – en klassisk omgang af 357 gram te.
Bladresterne kan ses på billedet over for. En stor mængde te, vil mange nok tænke umiddelbart, men der er mening med galskaben.
Fra japansk te til Pu Erh Jeg har tidligere smagt en del japansk te af høj kvalitet (bancha, sencha, gyokuro, kabusa cha) og i forbindelse med en mindre ordre modtog jeg en smagsprøve på Pu Erh-te, som duftede helt, helt anderledes, end noget, jeg er stødt på før – mest måske henad oolong-te.
Den var i løsblade og smagte ikke specielt godt – primært på grund af en meget jordet tone (henad propsyg vin), men der var også en frugtighed, der mindede om de gærtoner, man finder i naturvin (eller Weissbierg, hvis det skal være mere nede på jorden).
Så interessen var vakt — hér var tale om noget ganske særegent.
Jeg gik derfor i gang med lidt research og lidt bestillinger af mindre tekager direkte fra Kina via eBay. Traditionelt presses teen sammen i en stenpresse i kager af 357 gram — men mindre og større ses også.
Pochering er tilberedning i væske under kogepunktet — i modsætning til braissering, hvor kogepunktet nås.
I dag faldt jeg over en fin T-bone i Netto nedsat på grund af snarligt datoudløb.
Kraftig grillning for at opnå stegeskorpe og maillardeffekt er den klassiske vej at gå. I stedet kastede kastede jeg mig over en, ja, pochering.
Basen var en af Henriks gode kalvefonder (Sauce Umami). Det er et produkt, der har min allervarmeste anbefaling.
Fonden blev bragt i kog. Der blev tilsat hoisinsauce. Citronsaft og en smule honning. Masser af groftkværnet Kerala-peber. Fin-strimlet savoykål og hakkede stænger fra kørvel i blomst.
Mørbrad blev fraskåret benet – og tyndstegsstykket ligeså. Sidstnævnte fik 20-30 sekunder i bouillonen, der stod under kogepunktet.
Mørbraden blev strimlet helt, helt fint og lagt i bunden af en dyb tallerken, hvorover resten af rettet blev hældt.
Hvide kørvelblomster på toppen.
Lyder måske lidt som en rodebutik, men jeg syntes, det fungerede upåklageligt.
Ingen vin — i stedet en te (et område, jeg har kastet mig noget nysgerrigt over på det seneste). Bulang 2012 fra Essence of Tea — let fermenteret te med lidt alder på fra Yunnan-provinsen i Kina.
Det er altid lidt et sats at købe en hvidvin med 17 år på bagen. Det kan gå begge veje: Fra oxideret vin med en frugtsyre, der er forsvundet gradvist år for år, til en kompleks, afrundet vin med en masse tertiære aromaer, man ikke finder i ung vin.
Normalt betragter man søde vine (fx Sauternes eller Trockenbeerenauslese eller vintage port), som dem, der kan holde sig bedst. Og dem, som kan vinde, i mangel af et bedre ord, ved lagring over 4-5 år.
Der er selvfølgelig undtagelser. De fleste halv- til helstore bordeauxvine. Og vine fra både den nordlige og sydlige rhônedal kan ofte holde sig i flere årtier. Om vinene bliver bedre af det, det er en smagssag.
Over til Château du Coings muscadet-vin i årgan 2000. Jeg ved forsvindende lidt om muscadet, men jeg fornemmer, at den er blevet lettere trendy de sidste 5 års tid, ligesom grüner veltliner blev det for 10-15 år siden. Hvad angår sidstnævnte, så er priserne tæt på tre-doblet. Det gælder også nordlig rhône.
Og så over til dagens vin. Så vidt jeg kan læse mig til, er der tale om druer fra 70 år gamle vinstokke, hvilket jo tit er et godt sted at starte, selvom det ikke altid er garanti for noget særligt.
Det er sæson for andekød i forskellige udskæringer. Det er anbefalelsesværdigt at betragte andekødet som værende af to typer: Der er det mørke, og der er det lyse andekød, og de to kræver ofte forskellig tilberedning, hvis resultatet skal være optimalt.
Men det korte af det lange er, at andelår og -vinger egner sig bedre til braisering, glasering og confitering, mens det mere sarte andebryst bedst præsenterer sig gastronomisk ved pochering, intervalstegning (evt. med efterfølgende bruning af skindsiden, så der opnås sprødt skind, hvilket mange sætter pris på) eller hård varmebehandling i kortere tid.
Hjemmesiden anvender cookies bl.a. til at huske dine indstillinger, statistik og annonceafvikling.Cookie settingsOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
