Bagte rabarber med stjerneanis, mynte og creme

Rabarber til salg ved Torvehallerne i København
Rabarber til salg ved Torvehallerne i København

Om bagte rabarber — fra Falsled Kro til Karrebæksminde, oprindeligt bragt 2010

friske rabarbere i Falsled Kros køkkenhave

Sæsonen for rabarber blev lang i år. Årets første rabarber nød jeg på Falsled Kro i midten af april. Nogle af de sidste blev spist i løbet af sidste uges sommerferie i Karrebæksminde.

Syltede rabarber på Falsled Kro

På Falsled Kro indgik syltede rabarber samt rabarbersorbet i forening med en hvid chokolademousse på nøddebund, dryp af en kirsebærsaftreduktion, en sprød tuile, akkompagneret af pistacieis og pistaciecrumble. Sommerferiemad synes jeg med fordel kan laves lidt mere simpelt.

rabarber m mynte og stjerneanis klar itl bagning i mørk sukker og Marches de Cayx

Opskrift på bagte abarber i Marches de Cayx

Så det blev ovnbagte rabarber — bagt i Marches de Cayx — en kraftig, bondsk Cahors med en god ren uegetæmmet garvesyre, som jeg afbalancerede med gode mængder mørk rørsukker.

Derudover frisk mynte plukket i haven — og lidt stjerneanis. Langsom bagning v. 90 grader i en halvanden times tid og så en hurtig reduktion af saften i gryde i ca. 3-5 minutter.

Nå ja, det er skam ikke fordi jeg mener, at prinsgemalens vin nødvendigvis bør bruges i desserter, men der var en sjat tilbage. De tilberedte rabarber blev serveret med en let creme på fløde, æggeblomme, sukker, lidt mel og en sjat hvidvin. Ikke dårligt!

bagte_rabarber_creme

Se også: Arme riddere med æbleglace & vaniljeis