Beaujolais cru, Morgon, Côte du Py, Jean-Marc Burgaud

Balancen. Den gyldne middelvej. Drinkability. Det er i stigende grad termer for vinnydelse. Den pseudo-videnskabelieg sensoriske analyse vil hedde, at finanskrisen kradser, så man går et niveau eller fem ned i koncetraion. Men jeg tror ikke det er hele sandheden. Måske en del af den. Amarone vs. californisk zinfandel — vs. klassisk grenache fra den sydlige rhônedal. 10-20-30 flasker i åbne heats. Power og kraft.

Fra amarone til biodynamiske alkoholiske letvægtere
Sådan var tendensen for et par år tilbage, men nu går bevægelsen i fortsat stigende omfang i retning af balancerede, lette, subtile vine. En del af forklaringen er måske de globale klimaforandringer, som rykker ved, hvor kuldegrænserne for de klassiske druesorter går (Chablis, Champagne, pinot noir, Nordlig Rhône (syrah), osv.

Bordeaux-parceller lige så livløse som sandet i Sahara
For tiden er jeg i gang med den svenske vinbog Ett vin blir till, som nævner, at en geolog i start-halvfemserne foretog jordprøver fra en række klassiske marker i Bordeaux, analyserede dem, og fandt, at jorden var lige så viril og levende som en gennemsnitskvadratmeter ørkenjord i Sahara. Jorden var forpint af kunstgødning — rovdrift, om man vil, for at opnå det højeste høstudbytte. At sælge sand i sahara er en sælgerdisciplin af humoristisk toning.

Dagens vin — Beaujolais, cru, Morgon, Côte du Py

jean-marc-burgaud-gamay-beaujolais-cru-2
Smagenote på lillebror her: Beaujolais cru, Morgon, 2009.