Biodynamisk vin — case: Strohmeier-rosé fra Østrig

Den vin, der skabte mest samtale omkring vores bord til smagningen af østrigske vine, var biodynamisk. Man kan sige, at den biodynamiske dyrknings- og vinificeringsmetodologi er en radikalisering af økologien. Mange af vinmagerne er inspireret af Rudolf Steiners antroposofiske tankesæt, der sammensmelter indsigter fra økologiens og spiritualitetens verden i et nyt vinparadigme. Certificeringen overses af Demeter-sammenslutningen.

Nogle af verdens bedste vine er biodynamisk produceret — Peter Sissecks Pingus, Chapoutier i den nordlige rhônedal, Marcel Deiss i Alsace (Burlenberg på pinot noir er fantastisk!), Bourgognehuset Domaine Leroy og ja så altså østrigske Strohmeier med mottoet: Trauben, Liebe und Zeit.

biodynamisk-vinstrohmeier-rose

Rasmus Holmgård fortalte under smagningen, at han så godt som altid forsøgte at snige en biodynamisk vin ind, når han sammensatte smagesæt, og at folk som regel ikke brød sig om den.

Argumenterne lyder ofte, at dem, der ikke bryder sig om biodynamisk vin ikke har forstået vinen. Og det er da helt rigtigt, at vi som mennesker langt henadvejen smager og tænker igennem de kategorier, vi har lært at tænke og smage igennem.

Hvis ikke ville meget få nok nyde brut-champagne til kransekage eller drikke Medoc til andestegen med rødkål og brune kartofler Mortens aften eller juleaften.

Men der er altså også en del biodynamisk vin, som ikke smager synderligt godt, synes jeg.

Strohmeier-vinen var et godt eksempel. Næsten var lovende med kraftige toner af jordbær og lidt skovbund — som en champagne af høj klasse.

I munden faldt det helt sammen i min optik. Underligt ufokuseret og uden vinøs, saftig kerne. Som en slags ugæret druesaft med et fravær af sødme.

Jeg kunne godt se det spændende i vinen som diskussionsobjekt. Og det ville være spændende at forsøge at sammensætte Strohmeier-vinen med mad; man fornemmede ligesom, at der lå noget under overfladen og ventede på at blive forløst. Og det er naturligvis en positiv ting.

Druer, drømme og tid skal der i hvert fald til!

Hvis det skal være østrigsk og det skal være biodynamisk kan jeg til gengæld anbefale Nikolaihof, som laver forbilledligt gode, dybe og saftige vine.