Biodynamisk vin — case: Strohmeier-rosé fra Østrig

Den vin, der skabte mest samtale omkring vores bord til smagningen af østrigske vine, var biodynamisk. Man kan sige, at den biodynamiske dyrknings- og vinificeringsmetodologi er en radikalisering af økologien. Mange af vinmagerne er inspireret af Rudolf Steiners antroposofiske tankesæt, der sammensmelter indsigter fra økologiens og spiritualitetens verden i et nyt vinparadigme. Certificeringen overses af Demeter-sammenslutningen.

Nogle af verdens bedste vine er biodynamisk produceret — Peter Sissecks Pingus, Chapoutier i den nordlige rhônedal, Marcel Deiss i Alsace (Burlenberg på pinot noir er fantastisk!), Bourgognehuset Domaine Leroy og ja så altså østrigske Strohmeier med mottoet: Trauben, Liebe und Zeit.

biodynamisk-vinstrohmeier-rose

Rasmus Holmgård fortalte under smagningen, at han så godt som altid forsøgte at snige en biodynamisk vind ind, når han sammensatte smagesæt, og at folk som regel ikke brød sig om den.

Argumenterne lyder ofte, at dem, der ikke bryder sig om biodynamisk vin ikke har forstået vinen. Og det er da helt rigtigt, at vi som mennesker langt henadvejen smager og tænker igennem de kategorier, vi har lært at tænke og smage igennem. Hvis ikke ville meget få nok nyde brut-champagne til kransekage eller drikke Medoc til andestegen med rødkål og brune kartofler Mortens aften eller juleaften.

Men der er altså også en del biodynamisk vin, som ikke smager synderligt godt, synes jeg.

Strohmeier-vinen var et godt eksempel. Næsten var lovende med kraftige toner af jordbær og lidt skovbund — som en klasse champagne. I munden faldt det helt sammen i min optik. Underligt ufokuseret og uden vinøs, saftig kerne. Som en slags ugæret druesaft med et fravær af sødme.

Jeg kunne godt se det spændende i vinen som diskussionsobjekt. Og det ville være spændende at forsøge at sammensætte Strohmeier-vinen med mad; man fornemmede ligesom, at der lå noget under overfladen og ventede på at blive forløst. Og det er naturligvis en positiv ting. Druer, drømme og tid skal der i hvert fald til!

Hvis det skal være østrigsk og det skal være biodynamisk kan jeg til gengæld anbefale Nikolaihof, som laver forbilledligt gode, dybe og saftige vine.

2 thoughts on “Biodynamisk vin — case: Strohmeier-rosé fra Østrig”

  1. Enig enig min ven. Den var ikke i skabet.
    Noget bio-vin kan være lækkert, men min konklusion, efter lidt smagen i emnet, er at det i hvert fald er meget levende. Levende vin kan være ganske interessant og absolut med til at give os nogle interessante vinoplevelser. Producenterne går ofte til ekstremerne og det giver også ekstreme vine. At mange kokke der tænker ekstremt, vælger at arbejde med disse bio-vine giver nok mening, eller mening nok?

    Når jeg vil nyde en flaske og have herlighedsværdien i top, så satser jeg sjældent biodynamisk. Når jeg skal sælge vin til den brede befolkning, så vil jeg heller ikke satse på bio. Som Rasmus ganske rigtigt pointerede denne aften, så er der mange der ikke bryder sig rigtigt om disse vine.

    Er jeg for eller imod biodynamik? Absolut for bio landbrug, det er vejen frem for den jord vi gerne vil leve på.

    Hov, det udviklede sig lidt det svar, det kan være resultatet af lidt Graacher Himm fra Loosen (Super Best – Super Køb) og lidt Barbera…

    Mine egne noter fra den østrigske smagning begynder at nærme sig, nu hvor jeg lige fik rundet et par eksamener mere og fik lidt mere tid til rådighed.

    Hyg dig, vi ses

  2. Jeg syntes faktisk den var lidt spændende, men den var lidt kantet i munden. Af Østrisk bio-vin kan jeg varmt anbefale Geyerhof der putter ren granit og des lige på flaske. Det er lige mig.

    Håber vi ses snart igen.

Der er lukket for kommentarer.