Bo Bechs restaurant Geist åben & Bistro Nord i Ålsgårde fuldt booket

I går forsøgte vi at bestille bord på Bistro Nord. Restauraten findes i Jan Hurtigkarls tidligere madtempel på Nordre Strandvej i Ålsgårde med udsigt til Svenskerkysten. Første seating var desværre fuldt booket, og da min datter på tre skulle med, blev det ikke til noget. Første ledige bord var at få ved halv-otte tiden.

bistro-nord-aalsgaarde-marts-2011

Menuen på Bistro Nord, Ålsgårde
Menukortet ser ellers rigtigt godt og prisforfuftigt ud. Det er selvfølgelig svært at udlede noget på baggrund af det skrevne ord alene, men tonerne er gode, selvom man kan frygte for massiv noma-prægning i disse dage, hvor lidt for mange restaurationer i min optik forsøger at lægge sig i successens slipstrøm fra Rene Redzepis unikumrestaurant på Nordatlantens Brygge.

Bo Bech og restaurant Geist
Bo Bech kendes fra tv3-programmet kniven for struben, hvor den michelinbelønnede kok hjælper krisetruede restauranter på ret køl. En af manøvrerne hedder at skære ned på antallet af retter, der serveres. Den tendens går Bo Bech selv imod. Restaurant Geists menukort tæller et væld af retter, herunder klassikere som avocado serveret med mandelolie og kaviar. 160,- står den servering i. Kortets billigste ret er cremet øllebrød (65), og den dyreste er trækulsgrillet oksemørbrad med brunet smør (190,-). Kammuslinger med vilde løg og hvidløg står i 140,-; Kalvetatar med stenbiderrogn koster 135,-

Sener i kalvetataren
Ole Troelsøs servering var ikke knivskarp, som man ellers forventer det fra Bo Bechs hånd (og i dette prisleje). Grundkødet var ikke afpareret ordentligt for sener, og den færdige tatar indeholdt svært tyggelige senestykker. Det dur ikke.

Restaurant Geists prissætning
Ønsker man at spise tre retter lander man altså omkring 400-470 kroner — og det placerer restauranten i den højere ende prismæssigt.

Retterne er ud fra anmeldelsen i gårsdagens Børsen holdt i en minimalistisk, ikke-elaboreret stil. Fire retter til aften på Restaurant AOC står til sammenligning i små 600 kroner.

2 thoughts on “Bo Bechs restaurant Geist åben & Bistro Nord i Ålsgårde fuldt booket”

  1. Er det muligt at bestille et bord til 3 personer omkring kl. 18 torsdag d. 21. 07.2011, så vil jeg gerne gøre det.

    Venter at høre fra jer.

    m.v.h.
    Karen-Marie Nicolaisen
    mobil 60935151

  2. Kære Karen-Marie!

    Du skal have fat i Geist eller Bistro Nord direkte. Dette er en personlig blog, der ikke på nogen måde er associeret med de to restauranter.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.