Bloggerkodeks og gæsteskribenter

I går kunne Bergholts opskrifter byde på en ny gæsteprofil. Manden bag vil være den faste læser bekendt. Navnet er Kristian Brask Thomsen, faget den høje gastronomi: måltidet, og det, der foregår før, under og efter måltidet. Forventning, glæde, nydelse, samtale. Dialog og relation.

Jeg vil ikke foretage en yderligere præsentation, for jeg kan ikke gøre det bedre, end Kristian gjorde i går.

LÆS HER: Kristian Brask Thomsen – Levemanden.

Kristian og jeg deler en kærlighed til gastronomi og ord — og vi mødte hinanden første gang via det, man kalder, de sociale medier. Kristian tilbød på et tidspunkt at dele nogle af sine skriblerier, såkaldte levemandserindringer, med jer, mine læsere, og det sætter jeg stor pris på.

Bloggerkodeks, integreitet og gæsteskribenter
Når Kristian skriver hér, er ordene hans. I USA tales der i disse dage om transparens, skjult markedsføring og den slags. På dansk grund har modebloggere været beskyldt for at være “betalt” af diverse brands eller brandrepræsentanter. Visse har tørt bemærket, “Jamen så er alt jo ved det gamle; det har været name of the game inden for visse dele af journalistikken i en årrække. Initiativer, der sigtede mod at hyre bloggere til at blogge positivt om bestemte produkter, har været under juridisk behandling.

Så lad os ta’ habilitetsdiskussionen nu og hér. Der forelægger ikke noget alment anerkendt bloggerkodeks for danske bloggere, selv om det forlyder at kræfter under Dansk Industri arbejder på et dokument i disse dage, så jeg har valgt at basere mig på det, man kunne kalde sund fornuft.

Kristian Brask Thomsen har været en del af den danske og internationale restaurantscene igennem 15 år. Hans netværk er således vidt forgrenet, og Danmark er et lille land. Kristian har arbejdet tæt sammen med kokke som Philip Howard, Paul Cunningham, Henrik Boserup og Mads Refslund — så man må som læser forvente et vist element af inhabilitet. Eller insiderviden, hvis man vælger betragte sagsforholdet ud  fra en mere positiv vinkel.

Vi har foretaget en redaktionel vurdering og har valgt at vægte indsigt og passion højere end 100% transparens og objektivitet. Den slags er desuden vist også en umulighed, når det kommer til smag, mad og vin. Af samme grund skriver Kristian aldrig anmeldelser, men erindringer. Gastronomiske erindringer, eller levemandserindringer, som han plejer at kalde dem.

Denne blog skal altså anskues som et polyfonisk medie, hvor flere stemmer kan komme til orde. Min, Kristians og brugernes. Dialogen er hermed erklæret for åben!

Læs også: Hvilket webhotel til blog m. WordPress?

6 tanker om “Bloggerkodeks og gæsteskribenter”

  1. Ideen med et blogger kodeks tiltaler mig en del, og jeg må indrømme at jeg på det seneste selv har vendt tankerne omkring hvad god blogger etik er. Ting som “kan jeg købes?”, “kan min ord købes?” har været oppe at vende og jeg har endda forsøgt at skrible et par ord ned for at skrive et generelt kodeks. Måtte dog konstatere at det er sværere end som så.
    Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at få udviklet et kodeks for danske (mad)bloggere. De enkelte blogge skulle så kunne markere at de lever op til dette kodeks og derved vise at man har tænkt over de etiske aspekter.
    Dette skulle selvfølgelig gerne munde ud i at bloggere bliver mere anerkendte og respekterede for det de gør.

  2. Glimrende idé! – både at tone rent flag omkring Kristian og andre gæstebloggeres forbindelser og mulige forkærlighed for visse produkter eller producenter, men i høj grad også at lege med begrebet “bloggerkodeks”, når det kommer til gæsteskribenterne (og vel for så vidt også hovedskribenten?)

    Jeg har selv tidligere blogget, hvor jeg var partisk uden selv at lægge mærke til det. Men en skarp læser gjorde opmærksom på, at jeg havde revset én virksomheds bloganalyse, mens jeg havde hyldet en anden virksomheds lignende analyse. Det fik mig til at tænke over hvorfor.

    Den dag i dag mener jeg stadig, at den sidstnævnte analyse var bedre end den første på flere punkter, men episoden fik mig også til at tænke over, om en “disclaimer” der beskriver mit personlige forhold til den/det beskrevne burde være en fast afslutning på ethvert blogindlæg?

    Jeg har lagt mærke til, at TechCrunch nogle gange anfører, når en skribent har aktiver, bestyrelsesposter eller lignende i en af de teknologier eller virksomheder, som de omtaler. Det virker godt og oprigtigt over for læserne synes jeg. Og så er det vel bare en god måde også at imødegå kritik af ens blogs upartiskhed på?

    🙂 Jesper

  3. Jeg opfatter mine bloggerier fuldt ud på linje med mine leverancer til trykte medier, og som sådan mener jeg, at de samme etiske regler bør gælde for blogs som for alle andre medier, der i et eller andet omfang formidler journalistisk. Tag et kig på journalistforbundets behandling af emnet: http://www.journalistforbundet.dk/sw50532.asp#516_45619

    I øvrigt kommer der et tidspunkt, hvor vi må tage diskussionen om, i hvilken grad bloggen som medie bør “anerkendes og respekteres”, som du skriver det, Kim. Jeg har stor respekt for enkelte, specifikke bloggere. Men der er faretruende kort imellem indholdet af den personlige blog og brugerkommentarerne på fx politiken.dk, og at anerkende den formelle kvalitet af den slags er jeg vist ikke helt moden til endnu.

    NB. Ja tak til indsigt og passion over transparens og objektivitet. Objektivitet!? Hvornår var det nu lige, objektiv kulturformidling var sexet?

  4. Jeg har svært ved at forholde mig til et egentligt bloggerkodeks (måske blot fordi min viden og fantasi ikke rækker til at forestille sig den præcise ordlyd). På den anden side er jeg støt på en række indlæg på danske madblogs, hvor jeg tænkte en tanke eller to…

    I forbindelse med diskussionen omkring “de købte modebloggere” og deres ukritiske hype (halelujastemning kalder vi det vist i min virksomhed), fik jeg pløjet mig igennem en række artikler, hvoraf den ene (jeg kan desværre ikke finde den igen) ganske fornuftigt (og logisk) anbefaler, at den enkelte blogger nedfælder sin egen politik for området – en sådan politik kan naturligvis være af mere eller mindre formel karakter. Hvilken form vi vælger på http://GastroMand.dk diskuterer vi stadig. Til gengæld er vi enige om, at der ikke er hverken objektivitet, hype eller haleluja-stemning til salg hos os – ihvertfald ikke indtil videre:)!

  5. Kære alle!

    Mange tak for indspark. Jeg sidder og skriver på en artikel (om bloggens magt og hvad det ændrede mediebillede betyder for virkssomheder og pr-folk) sammen med en ven til Kommunikationsforum.dk — og jeg er glad for at have tænkt og skrevet mig igennem ovenstående. Mere følger…

    @Holmgård — tak for link og perspektivering til journalistikken. Du agerer jo som journalist i dit daglige virke, det gør langt de færreste bloggere.

    Jeg er enig med dig i, at der er en stor kvalitativ forskel på de danske madblogs, og blogs generelt. Vi er jo også pt. midt i en eller anden form for udskillelses- og konsolideringsfase — Trine Lai, der bli’r hyret af Politiken, er et godt eksempel på den bevægelse.

    Hvis markedsføringslovens §4 gælder for alt, der publiceres online, ja så er der rigtig mange modeblogs, der har et stort problem, skulle jeg mene.

    Visse meget positive vinsites, ingen nævnt ingen glemt, men du har vist skrevet en blogpost om ét af dem, anlægger, så vidt jeg kan bedømme, den linje, at det er kun er de vine, man bryder sig om, der anmeldes. Og så er den paragraf klaret, omend forbrugeren ikke står tilbage med et synderligt retvisende billed.

    Jeg skriver også selv om de vine, jeg kan li’, men jeg gi’r heller ikke stjerner eller opfordrer til indsending af prøver.

    @Lars Kiilerich — den er sgu ikke helt ueffen, den erklæring. Tak for link!

    Go’ onsdag til alle!

    Kasper Bergholt

Der er lukket for kommentarer.