Carlsberg BEO — pressemiddag på Carlsberg Musem

I morgen udrulles en ny drikkevarekampagne over det danske land. Anledningen er, at Carlsberg blue ocean-agtigt går ind i markedet for “bløde drikkevarer”, soft drinks: Altså drikkevarer med lidt eller så godt som ingen alkohol. Carlsbergs produktsatsning hedder BEO, en latinsk verbalform med betydningen at gøre glad, jf. fx danske bonus.

carlsberg-museum
Laboremus pro patria står der ved indgangen til Carlsberg, arbejd for Fædrelandet, og det har man gjort i innovationsgruppen. Resultatet fik jeg lejlighed til at smage i dag i selskab med et bredt udvalg af danske bloggere og en række andre formidlere.

At finde varemærker, der ikke allerede er lagt billet ind på, og som ikke har uheldige konnotationer på tværs af verdenssprogene, kan være noget af en udfordring. Kristina fra Fifth Floor Cooking tænkte BO, as in body odour, og jeg tænkte ‘bio’ som i biodynamisk, men også en lille smule Beowulf. Setting var Carlsberg Museums fine, stemningsfulde lokaler, der tidligere har huset en stor del af Glyptotekets samling.

carlsberg-museum-smagning-beo
Indledningsvist blev BEO-produktlinjen introduceret af Innovationsdirektør Lene Dyrby Andersen ud fra såvel en smagsmæssig som markedsføringsmæssig vinkel. Der sås en bevægelse, initieret af kvinder, mod en sundere livstil, hvor alkoholrige drikke fyldte mindre. Samtidig ønskede bryggerigiganten at trække på sin markedsposition inden for bryggerihåndværket. Resultat: En frugtig, let drik med appel til tilhængere af en semi-sund livsstil. Detailpris omkring 12-15 kroner.

beo-carlsberg-lys-roed

Bryggeriassociationerne flyder over i flaskedesignet og etiketteksten, og Carlsberg står som tydelig afsender nederst på etiketten. Smagsmæssigt lanceres to varianter. En lys udgave baseret på en blanding, som jeg forstod det, af en meget lavalkoholrig øl-base og juicesaft (æble). Brew no. 21. BEO’en, eller hvad man skal kalde den, var tilsmagt med grøn te.

BEO med æble og grøn te og BEO med blodappelsin og hibiscus
Serveredes af champagneglas af den tykbuttede type, der anvendes i forsamlingshus og på dårlige restauranter. BEO’erne havde hvilet ved høj temperatur i på et bord i salen, og vi begyndte omkring 30 minutter efter program, så drikken var vel omkring 15 grader, da den blev serveret. Jeg vil tro, den havde gjort sig bedre ved 4-7 grader, for eftersmagen blev meget fad — en kedelig smagskurve fra næsen klare frugtaromaprofil over en ok middelfyldig grundsmag — afsluttede i en vandet tone af gær.

Den røde udgave med blodappelsin og hibiscus perfomede langt bedre solo.

Småretter ved Carlsbergs “huskok”

laks-hummer-stenbiderrogn

Aftenens mest spændende småretter blev serveret som akkompagnement til en anden nylancering, en ny øltype stort set uden humlebitterhed og -bid, Velvel Ale. Bag kreationerne stod Carlsbergs “huskok” Marco Sgenzerla, som i min optik havde gjort en forbilledlig indsats for at præsentere fine, lette, sommerlige retter, der indeholdt en prægnant spændvidde af grundsmage, der spillede mod og med tonerne i de forskellige bryg, vi fik lejlighed til at smage.

Bl.a. en legesyg rå laks med en topping af gele på druesaft og peberrodssaft, toppet af med ramsløgpesto og blomster af ramsløg.

Rå jomfruhummer, jordbær, andefedt, karse og maltjord

jomfruhummer-jordbaer-karse-malt-jord
Derefter fulgte rå jomfruhummer, der lå i en meget fintbalanceret skalddyrsbouillon, frækt toppet af med andefedt, maltjord, karse og en tørret masse baseret på jordbærsaft.

Derefter fulgte en klassisk omgang med stenbiderrogn, blinis og finthakket rødløg. Der er en årsag til, at klassikere bli’r klassikere.

Slutteligt store, kødfylde, men stadig mineralske, rejer serveret i rabarbersaft tilsmagt med rød chili og toppet af med fintstrimlet friske bøgeblade.

Hele vejen igennem uhyre flot eksekveret i forhold til opdraget, at skabe feminine og friske retter, der ville stå sig godt til drikkevarerne. Respekt for det håndværk!

maleri-carlsberg-museum

Tak til Carlsberg — og særligt Marco Sganzerla — for smagsoplevelsen!