Østrigsk vin — smagning

I går var standen af danske madbloggere inviteret til smagning af østrigsk vin. Den udløsende årsag var Madbloggersymposium 2010, der blev afholdt i august, og som blandt andre sponseredes af Austria Wine Marketing Board; en organisation, der har til formål at positionere og fremme østrigsk vin internationalt.

smagning af østrigsk vin
I går fik jeg og andre forventningsfulde madbloggere og andet skrivergodtfolk således mulighed for at smage os igennem en række meget forskellige østrigske vine, for Austria Wine Marketing Board bød i tillæg til støtten til madbloggerarrangementet også til smagning i Rasmus Holmgård smagelokaler i Holsteinsgade, 27 — Østerbro. En adresse, der også huser vinkollektivet Weineri.


Fra klassisk, superstram, underspillet grüner veltliner fra F.X. Pichler over mere fyldige sager — fx Pragers riesling fra Ried Achleiten i smaragdudgave fra 2008. En vin, der generelt lod til at høste stor ros.

Ried Achleiten 2008, riesling, fra Prager

Der er bred enighed om, at Østrigs bedste hvide vine kommer fra Wachau, selv om Kremstal  og Kamptal også gør sig godt. Fx vandt en grüner veltliner fra Fred Loibner i Kamptal over 18 andre vine — herunder nogle af verdens største, og dyreste, bourgogner i 2002 i en blindsmagning arrangeret af vinkenderen Jan Paulson, der er bosiddende i Wien. Smagejuryen bestod af vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande, og vinene blev smagt .

Østrigsk vin kan noget helt særligt. Og det fik vi lejlighed til at opleve i går!

smagning af østrigsk vin
Smagenoter & -refleksioner — og information en vederstyggelighed af en rosévin — følger!

Rasmus Holmgård var aftenens vært, og han førte os elegant, ubesværet og varmt igennem smageteknik, østrigsk vin som fænomen, druesorter og interessante diskussioner om vinnomenklatur, fx hvad et begreb som intentisitet dækker over, sødmeniveauer — Wachauvinene klassificeres efter en skala, der minder om den tyske Oechsle-skala, og det betyder, at rangordnigen baserer sig på et mostvægtskriterium.

Den slags har jeg tidligere dækket i dybden i et forsøg på at formidle forskellen med restsødme — Vinavisen skrev, at Wachauvinene generelt var præget af en vis restsødme; noget, jeg var lodret uenig i.

Læs mere her: Østrigsk vine, mostvægt og fornemmelse af restsødme.

Derudover modtog jeg lidt konstruktiv kritik fra Frederik Kreutzer (fra bloggen Vinkreutzer), som jeg første gang mødte til Madbloggersymposiuet. Han fandt reklameblokkene, jeg havde indføjet midt i redaktionelle sektioner ganske vilkårligt for frastødende. Den slags skal man lytte til — særligt når det kommer fra én så sympatisk og humoristisk mand som Frederik. Så de er hermed dræbt!

Gratis smagning af verdens bedste vine — men kun for madbloggere

I min optik kommer nogle af verdens bedste vine, som det vil være den faste læser bekendt, fra Østrig. De syrerige, stramme, mineralske vine fra Wachau ved Donau står mit hjerte nært. Fx fra Weingut Knoll, hvis vine er sært underspillede og svære at greje. Nogle vinificeres med en vis mængde botrytiserede druer i blendet, og det betyder en smagsmæssig kompleksitet og grundlæggende atypicitet, som kræver tid og refleksion at forstå, tror jeg. For botrytiseret vin er noget, vi intuitivt forbinder med søde vintyper — særligt ikoniseret i sauternes-appellationen. Én af mine største vinoplevelser har faktisk været med en ældre grüner veltliner-vin (Ried Lamm fra Schloss Gobelsburg).

Er overskriften en journalistisk fiffighed? Ikke helt. Den svenske vinkender Jan Paulson, som er bosiddende i Wien, arrangerede i 2002 en blindsmagning af de bedste grüner veltliner-vine side om side med repræsentanter for de største bourgogne-vine (på chardonnay).

Læs om smagningen her: Østrigsk vin v. Rasmus Holmgård.

Juryen bestod af 39 vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande. Vinene blev smagt blindt i sæt af 6 og fik karakterer på en 100-points-skala. Vinderen blev 1999 Grüner Veltliner Spiegel Alte Reben fra Fred Loimer i Kamptal. 18 vine fra årgangene 1999-2000 blev smagt!

Læs også: Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

På lørdag er der mulighed for at smage vine fra to af klodens bedste vinproducenter — nemlig F.X. Pichler og Prager — og det er gratis. Men det er kun for madbloggere. Smagningen udspringer af Madbloggersymposiet 2010, og Rasmus Holmgård er manden bag smageaftenen, som ud over en perlerække af repræsentative vine (sprøde vide, saftige røde og dybe søde) vil byde på god, årtidsbestemt mad.

Det foreløbige smageprogram er, som følger:

  • Wieninger Nussbaum Alte Reben Gemischter Satz 2008, Wien
    • 130 kr., Philipson Wine
  • Prager Riesling Smaragd Achleiten 2008, Wachau
    • 229 kr., Bergman Vinimport
  • F.X. Pichler Grüner Veltliner Smaragd ”M” 2007, Wachau
    • 399 kr., Østrigsk Vinimport
  • Tement Zieregg Sauvignon Blanc 2007, Südsteiermark
    • 251 kr., Østrigsk Vinimport
  • Franz Strohmeier Schilcher ”Trauben, Liebe und Zeit” 2008, Weststeiermark
    • 127,50 kr., Østrigsk Vinimport
  • Moric Blaufränkisch 2007, Mittelburgenland
    • 260 kr., Österreich
  • Claus Preisinger Pannobile 2007, Neusiedlersee
    • 245 kr., Österreich
  • Alois Kracher No.2 Muscat TBA “Zwischen den Seen” 2001, Neusiedlersee
    • 229 kr., Bergman Vinimport

Er du madblogger og vil du gerne med, så læs mere her: Østrigsk vinsmagning for madbloggere.

Andebryst med rødbede, friteret persille, gratineret kartoffelmos & rødvinssauce

Om Meinklang & rødbeder — Sankt Laurent

meinklang_sankt_laurent_2006
Oftest vælges vinen efter maden, men det er sjovt ind i mellem at gå den anden vej. Jeg havde modtaget en smagekasse indeholdende tre forskellige østrigske rødvine fra den biodynamiske producent Weingut Michlitz, vinene bærer navnet Meinklang. Der er tale om enkeltdruevine på sorterne Zwegeilt, Blaufränkisch og Sankt Laurent.  De røde vine fra Burgenland er typisk mørke, fyldige uden at være opulente med høje mængder frugtsyre i deres ungdom.

Sankt Laurent & Pinot noir
Sankt Laurent-druen blev tidligere oftest forvekslet med pinot noir, og med god grund. Druerne deler en række karakteristika. Begge er sarte og svære druer at dyrke. Sorten knopskyder tidlig er kan derfor rammes hårdt af frost i majmåned. Druen kræver en del varme for at afbalancere frugtsyren med vinens andre elementer (tannin, frugt, sødme, alkohol). Typisk finder man noter af skovbær, viol, mørke kirsebær og evt. også lysere frugtsafter henad hyldebær, ofte også en anelse anis, fugtig muld & tjære i primærsmag og eftersmag. I Tyskland var Sankt Laurent-druen ved at uddø omkring 1950; der var blot 27 ha tilbage. Siden har druen fået en renæssance. Sankt Laurent dyrkes såvel i Tyskland, Østrig som Tjekkiet og Ungarn.
Læs mere Andebryst med rødbede, friteret persille, gratineret kartoffelmos & rødvinssauce