Læs mere her: Verdens bedste riesling?
Kategori: østrigsk riesling
Måske erdens bedste riesling? Pfaffenberg, Selection, Weingut Knoll
Forår og østrigsk riesling har siden jeg var i Wachau for en del år siden hængt uløseligt sammen. Denne sarte fornemmelse, natur og råvarer byder på. Duften af flint og mineralitet i luften, lige før forårsregnen falder. Weingut Knoll med base i Unterloiben og konservatisme par excellence, den ældste søn hedder til eksempel altid Emmerich, kan noget helt særligt.
Læs mere Måske erdens bedste riesling? Pfaffenberg, Selection, Weingut Knoll
Riesling Kögl, 2006, Salomon-Undhof, Kremstal, Østrig
oprindeligt bragt august 2008
Om producenten – Salomon-Undhof, Riesling, syre og østrigsk terroir
Salomon-Undhof har produceret vin siden 1792. Vinterraserne ligger i Kremstal langs med Donaufloden på sydvendte, soleksponerede terrasseanlæg. Rieslingvinene fremstilles på markerne Pfaffenberg & Kögl. Kögl-marken beskyttes mod den til tider kraftige vind af Kreuzberg.
Stringens, elegance og mineralitet
Vinene fra Salomon-Undhof er generelt elegante, stringente og præget af kraftig mineralitet. Det er altså ikke crowd-pleasere, men terroirprægede vine med høje syreniveauer, som østrigerne ofte foretrækker deres vin. Søren Frank har netop smagt sig igennem en række rieslingbaserede vine. Dels fra den gamle verden — Tyskland, Østrig, Alsace, dels den nye (primært New Zealand). Om de østrigske fremhæver han det tydlige terroirpræg:
“Terroir-smagningen fra den gamle verden forløber noget bedre, dels er vinene mere velsmagende, dels står terroirforskellene tydeligere frem, ikke mindst hos de to østrigere Hirsch fra Kamptal og bio-veteranen Nikolaihof fra Wachau.” ( Syrebad i Seattle, Berlingske Tidende, 2008)
Om vinmarken Kögl
Kögl kommer af latin cuculla, munkehætte. Kögl-marken giver klassisk stringente rieslingvine med høj grad af terroir og mineralitet. Weingut Stadt Krems, opnåede 93 points i den østigske vinguide Falstaff for deres Kögl Reserve i årgang 2007, Kögl-rieslingen var således den højest rangerende vin i deres sortiment, ét point foran Riesling Grillenparz og grüner veltliner fra Wachtberg
Smagenote på Riesling Kögl, 2007 fra Salomon-Undhof, Kremstal
Jeg har tidligere drukket rieslingvine fra Kögl-marken lokalt i Kremstal — i forbindelse med en vinrejse til Krems, så jeg var beredt på at møde en syrerig, mineralsk vin. 2006-årgangen var sublim i mange henseender og fremhæves af mange som en af de beste årgange i årtier. Det betyder, at vinene har en mere intensitet og dybde end traditionelt. En del af Wachau-vinene på Federspielniveau (det mellemste kvalitetstrin) er markant dybere i frugten, end de plejer — de minder om smaragdvinene (det højeste kvalitetstrin).
De gode klimatiske betingelser i 2006 ses tydeligt, når vinen hældes i glasset. Viskositeten er markant høj. Næsen byder på en umiddelbar meget sart, flygtig duft af klassisk koldklima-riesling. Smagen er pt. præget af et meget kraftigt syrebid, grapekarakter. Jeg forstår godt, at Søren Franks tandhalse smertede under og efter rieslingsmagningen i Seatle. Frugtnuancerne går i retning af æble, fersken og bitter abrikos. Lang, lang, lang mineralsk eftersmag. Klart en madvin. Smaragdtyngde. Fornem balance.
Den danske importør, Philipson, angiver drikkevinduet til 2007-2010; men jeg vil tro, at der er liv til mindst 10-15 års lagring. Syren vil så falde til ro, sekundære aromaer opstå (petroleum), og en mere forfinet vin ville findes i glasset.
FX Pichler, grüner veltliner, smaragd — ekstraktrigdom vs. subtilitet
Lørdagens smagning af østrigsk vin bød efter en mellemvin på blandede druesorter fra marker omkring Wien på grüner veltliner fra en af ikonproducenterne i Wachau: F.X. Pichler.
Weingut Wieninger, Nussberg, Alte Reben, Gemischter Satz, 2008
Importøren af Weingut Wienigers Gemischter Satz Nussberg beskriver den som bestående af 100% grüner veltliner, men det er en blandingsvin af hele ni forskellige druesorter, nemlig: Weißburgunder, Neuburger, Welschriesling, Grüner Veltliner, Sylvaner, Zierfandler, Rotgipfler, Traminer og Riesling). Den blev jeg aldrig helt gode venner med.
Måske for man har tilstræbt et burgundisk udtryk. Den slags er der i min bog rigeligt af i verden, herunder fra fx Bourgogne. I min mund savnedes Säurerückrat. Muligvis skyldes det, at vinen blev smagt lige efter Pragers riesling smaragd. Falstaff har til sammenligningvinen forholdsvist højt ratet med 93 point!
Læs mere FX Pichler, grüner veltliner, smaragd — ekstraktrigdom vs. subtilitet
Stemningsbilleder fra lørdagens smagning
Østerbro. Holsteinsgade nr. 27. Rasmus Holmgårds smagelokaler samt frontrum, der huser vinkollektiet Weinerei. En kælder, der oser af vinøs grundstemning. Vine på hylder, vine i rodekasser til fornuftige priser, og vine i kasser fra gulv til loft!
Rodekasse 1 — der lå bl.a. to rare flasker Lirac i årgang 2005 og hyggede sig. Jeg mener, to kunne fås for 100,-
Prager, Riesling, Ried Achleiten, Smaragd —
Weingut Prager drives af ægteparret Toni (Franz Pragers svigersøn) og Ilse Bodenstein. På de her kanter, i Wachau — som strækker sig fra Krems til Melk langs med Donauflodens stejle skrænter — flyder det mineralske (-stein) helt ind i efternavnene.
Weingut Prager har vinmarker omkring dels Weissenkirchen, en pittoresk by, der klart er et besøg værd, toget kører lige forbi, hvis man er på de kanter. Bl.a. på Ried Steinriegl, hvor Østrigs måske største hvidvine kommer fra; de kendteste og højest rankede internattionalt vinificeres dog af Hirtzberger; dels Dürnstein: Kaiserberg, Hollerin og Liebenberg.
Østrigs svar på de italienske vines Gambero Rosso hedder Falstaff, og Weingut Prager er blandt guidens firstjernede producenter — på linje med fx Knoll, hvis underspillede vine står mit hjerte nær. Den tidligere nævnte Hirtzberger hiver fem stjerner hjem; F.X. Pichler, som vi også havde lejlighed til at smage ligeså, som de eneste to wachauproducenter.
Østrigsk vin — smagning
I går var standen af danske madbloggere inviteret til smagning af østrigsk vin. Den udløsende årsag var Madbloggersymposium 2010, der blev afholdt i august, og som blandt andre sponseredes af Austria Wine Marketing Board; en organisation, der har til formål at positionere og fremme østrigsk vin internationalt.
I går fik jeg og andre forventningsfulde madbloggere og andet skrivergodtfolk således mulighed for at smage os igennem en række meget forskellige østrigske vine, for Austria Wine Marketing Board bød i tillæg til støtten til madbloggerarrangementet også til smagning i Rasmus Holmgård smagelokaler i Holsteinsgade, 27 — Østerbro. En adresse, der også huser vinkollektivet Weineri.
Fra klassisk, superstram, underspillet grüner veltliner fra F.X. Pichler over mere fyldige sager — fx Pragers riesling fra Ried Achleiten i smaragdudgave fra 2008. En vin, der generelt lod til at høste stor ros.
Der er bred enighed om, at Østrigs bedste hvide vine kommer fra Wachau, selv om Kremstal og Kamptal også gør sig godt. Fx vandt en grüner veltliner fra Fred Loibner i Kamptal over 18 andre vine — herunder nogle af verdens største, og dyreste, bourgogner i 2002 i en blindsmagning arrangeret af vinkenderen Jan Paulson, der er bosiddende i Wien. Smagejuryen bestod af vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande, og vinene blev smagt .
Østrigsk vin kan noget helt særligt. Og det fik vi lejlighed til at opleve i går!
Smagenoter & -refleksioner — og information en vederstyggelighed af en rosévin — følger!
Rasmus Holmgård var aftenens vært, og han førte os elegant, ubesværet og varmt igennem smageteknik, østrigsk vin som fænomen, druesorter og interessante diskussioner om vinnomenklatur, fx hvad et begreb som intentisitet dækker over, sødmeniveauer — Wachauvinene klassificeres efter en skala, der minder om den tyske Oechsle-skala, og det betyder, at rangordnigen baserer sig på et mostvægtskriterium.
Den slags har jeg tidligere dækket i dybden i et forsøg på at formidle forskellen med restsødme — Vinavisen skrev, at Wachauvinene generelt var præget af en vis restsødme; noget, jeg var lodret uenig i.
Læs mere her: Østrigsk vine, mostvægt og fornemmelse af restsødme.
Derudover modtog jeg lidt konstruktiv kritik fra Frederik Kreutzer (fra bloggen Vinkreutzer), som jeg første gang mødte til Madbloggersymposiuet. Han fandt reklameblokkene, jeg havde indføjet midt i redaktionelle sektioner ganske vilkårligt for frastødende. Den slags skal man lytte til — særligt når det kommer fra én så sympatisk og humoristisk mand som Frederik. Så de er hermed dræbt!