Læserspørgsmål: Hvor meget salt til anderillettes

Kære Kasper

Efter flere års pause prøver jeg nu igen at laver en portion anderilletter. Jeg har brugt Kringelbachs opskrift fra 70’erne tidligere, men har fået blød på tanden af at læse din opskrift.

Især, synes jeg lyder spændende, at variere kogningen mellem fedtet og fonden. Min and – en billig en, men som, som det hedder er “udtaget med indmad”, uundgåelig til saucen – var på 3000 g gav efter soigneringen ca. 1200 rent kød. Nu skal jeg til at smelte fedt af alt det skin og flommefed. Flommefedtet smelter jeg bare – næsten rent – men skindet bliver vel til nogle graver, som du forelsår kan spises på et stykke confitteret kartoffel. Hvad er det?

Andetfedtet er Guds gave til folket. Jeg bruger det til at stege kartofler, under stærk ost og smelter sammen med tilsmagning af merian til krydderfedt, som jeg synes klæder andesmagen i det hele taget.

Mine rilletter står i øjeblikket og trækker i en lage af vand, salt, sukker og krydderier (laur, allehånde, enebær, nelliker). Jeg er meget spændt på, om jeg ikke har overdrevet saltmængden.

Sidst jeg har lavet rilletter efter gamle Georgs opskrift blev det til en “ødelagt and” i stedet for en “skamkogt and”. Den blev alt for salt.

Kringelbach (RIP) siger 2l vand/200 g salt. Hav siger du? Har læst at 8-9% er nødvendig (osmose) og tilstrækkelig opløsning.

Jeg har brugt 2 l vand/150 g salt. Er I tvivl, men på den anden side er det vel for sent?

Bedste hilsener

Jerzy Szpilman

Côtes-du-Rhône-Villages, 2005 fra Domaine Sainte Anne

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg generelt foretrækker vinene fra den nordlige rhônedal frem for vinene fra den sydlige rhônedal. Der er dog undtagelser. Fx var jeg meget venlig stemt over for Domaine du Pégaus Châteauneuf-du-Pape i kanonårgangen 2000. Châteaueneuf-du-pape står de danske hjerter nær, og der sælges både skidt og kanel. Fra de gode, solide producenters terrori-drevne vine over solmættede grænsende til de overekstraherede top-cuvéer, der synes særligt minded på at hjemtage en flot Parker-rating til direkte masseproduceret tynd vin, der nok kan sælges til omkring 100,-, men smager væsentligt dårligere end en god genereiske côtes-du-rhône eller côtes-du-rhône-villages. Jeg talte med Steen Rasmussen for nyligt om The Wine Company porteføljeprioritering af nordlig vs. sydlig rhône.

Danske ganer foretrækker sydlig rhône
For 5-6 år siden udgjortes rhône-sortimentet af ca. 50/50, nu er der 16 domæner fra den sydlige del af rhônedalen repræsenteret — og blot 5 fra den nordlige rhônedal. Den generelle danske smag er til de sydlige umiddelbart mere lettilgængelige vine — der byder på begrænset tannin (i hvert fald i forehold til de garvesyreholdige børster fra nord) og en mere læskende frugt som unge, hvor de nordlige vine på syrah fremstår langt mere stålsatte og stringente — af og til som rene granitbomber.

Jeg har tidligeret været glad for de køligere côtes-du-rhône-vine — som jeg har fundet en del eksempler på i Cairanne. Også vine med en druesammensætning med vægt på syrah og mourvédre er generelt faldet i min smag. Domaine Sainte-Anne er blevet kaldt en af de bedst gemte hemmeligheder i den sydlige rhônedal — så det var med en vis forventningens glæde, at jeg proppede en flaske op i den roste 2005-årgang.

Côtes-du-rhone 2005 fra Domaine Sainte Anne -- baseret på mourvédre snarere end grenache
Côtes-du-rhone 2005 fra Domaine Sainte Anne -- baseret på mourvédre snarere end grenache

Om Domaine Sainte Anne & den mourvédre-baserede cuvée “Saint Gervais”

Domaine Sainte Anne ligger i Les Celettes, godt tre km nord fra Saint Gervais, derigen ligger nord for Bagnols. Vi befinder os i den centrale del af den oprindelige Côte-du-rhône-appellation — fra dengang kun vinene omkring Bagnols og Uzès måtte bære betegnelsen. Senere blev appellationen udvidet til også at dække områder på den vestlige flod — og pluralisformen Côtes-du-rhône introduceredes.

Domaine Sainte Anne har siden oprettelsen været i Steinamier-familiens hænder. Oprindeligt fra Wien, men emigrerede i 30’erne til Bourgogne, hvor de etablerede vinmarker i Chalon-sur-Saône. I 1965 tilkøbtes 13 hektar vinmarker på bakkerne over Saint Gervais. Ydligere 10 hektar blev tilkøbt i 1973. Igennem ejerskab og familiebrug igennem generationer er sikret dels know-how, dels vinstokke med en høj alder. Cuvée Saint Gervais udgøres af 50-60% Mouvédre afhængig af årgang og en blanding af syrah og grenache for resten.

Domænets vine er generelt længelevede – bl.a. pg.a. druesammensætningen. Grenachebaserede vine modner generelt tidligere og hurtigere end vine på syrah og mourvédre. Mouvédre kendes også fra Bandol, hvor den producerer blæksorte vine, der kræver lang tid for at blive drikkeklare, men til gengæld holder en menneskealder (eller mere) for de bedste producenter. Den kendteste rhônevin med et højt indhold af mouvédre er nok Beaucastels top-cuvée Hommage à Jacques Perrin, hvis druemateriale stammer fra 70-95 år gamle stokke – og 70% af druemosten udgøres af mourvédre.

Der produceres en række forskellige cuvéer – Cuvée Notre Dame des Celettes produceres fra de ældste vinstokke. Cuvée Saint Gervais er som sagt baseret på store mængder mourvédre og endelig er der en cuvée på 100% syrah, Saint-Gervais les Mourillons. Generelt holder vinene moderate alkoholniveauer, hvilket i mine øjne er berfiende i disse dage, hvor selv små supermarkeds rhône-vine snildt sniger sig op på 13-14,5% procent. Ofte går balancen og elegancen fløjten, når vi når disse niveauer, med mindre vinen har en meget kraftig rygrad, og det har den sjældent i de prisintervaller.

Der vinificeres traditionelt, og samtlige cuvéer undtagen den syrah-baserede lagres i cementtanke . Der arbejdes med macerationsperioder på 8-15 dage. Flere smagenoter nævner vaniljearomaer — ud over provencalske urter (garrigue), men de kommer så ikke fra egefadene, som man traditionelt ser, men er naturligt udviklede smagsnuancer fra druesaft, skal og evt. stilke.

Smagenote på Domaine Sainte Anne “Saint Gervais” 2005
Allerede proppen lover godt — toner af mørk, tæt frugt.  Vinen fremstår funklende klar-mørk i glasset. Overraskende blød i næsen – meget velafbalancerede toner. Klassisk sydlig rhônekarakter med garrique (provencekrydderi og en anelse varm jord), lakrids, krydderi. Smagt uden dekantering i første omgang og syre- og garvesyreniveauerne føltes i begyndelsen ganske moderate. God koncentration, uden at kmme over – de 14% alkohol fornemmes ikke pg.a. en fin balance mellem syre, frugt & tannin – præg af viol.

Efter 20 minutters iltning træder syre og tannin tydligere frem, og en vin de garde (gemmevin) åbenbarer sig. Fremragende balance mellem dybde, mineralitet og florale & herbale elementer, dybde og intensitet og så en underspillet up-front frugt. Efter længeret tids dekantering bliver de florale og herbale elementer endnu kraftigere, og der dukker juletoner frem (måske fordi julestemningen er der, måske fordi de naturligt er til stede) af allehånde og en anelse (tahiti)vanilje.

Læs mere Côtes-du-Rhône-Villages, 2005 fra Domaine Sainte Anne

Sprødstegt andebryst — andebryst stegt på pande i eget fedt

Et par skiver sprødstegt andebryst er svært at stå for. Hvis det skal være pandestegt, kan andebryst af berberiand klart anbefales.

Fedtlagtet er godt tykt, kan ridses og danne en fin sprød stegeskorpe. Derudover er selve brystpartiet ganske kødfyldt, så det er muligt at opnå rødt til rosa kød.

Andebryst på pande under intervalstegning.
Andebryst på pande under intervalstegning.


Vejledning til at få rosastegt andebryst med sprødt skind

Forsalt gerne andebrystet med ca. 4 gram salt per kilo kød i 2-3 timer, inden det skal tilberedes.

Temperér til køkkentemperatur inden stegning og snit fedtlaget i fine harlekintern. Steg først skindsiden på en godt varm pande, men ikke for fuld drøn. Ca. 6-8 minutter.

Luk derefter kødsiden af ved go’ varme i 3 minutter. Lidt friske timian kviste og et par hele fed hvidløg er godt til at skubbe til aromaerne. Lad hvile 20-30 minutter og gi’ samme tur på panden. Det burde resultere i et fint rosastegt andebryst.

Et par omgange i ovn ved 50-60 i længere tid kan også bruges, hvis andebrystet ønsket rødt helt til kanten. Så køres der med kortere tidsintervaller på panden.

Pander, komfurer og smag og behag er forskellige, så prøv dig frem. Det kan aldrig gå værere, end at man efter en prøveskive beslutter sig for at gi’ andebrystet lidt mere.

Se også: And med sprøde kantareller, sellerimos, radicchio i pancetta og rødvinssauce.