Årets Gericke 2011 — finalisterne

Opdatering — 11. september — kl. 23.02

Årets Gerricke for bedste forret: Thomas Herman, Restaurant Herman
Årets Gericke for bedste hovedret: Jacob Christensen,  Restaurant 1.th
Årets Gericke for bedste dessert: René Redzepi, noma

Årets Gericke for bedste betjening: Rudolf Mathis
Årets Gericke for bedste udskænkning: Martin Bek, Formel B
Årets Gericke for bedste bistro: Paustian

—-

Årets Gericke udspringer af Foreningen Danske Madanmeldere, der i 2000 satte sig for at udråbe årets forret, hovedret og dessert baseret. Udvælgelsen af finalister sker i løbet af året, og nu er vi klar til 11. heat. Udover selve kokkekonkurrencen i Tivoli, er der også dækket op til festmiddag med Bornholmertema samt en imponerende tilhørende mangeflasket vinmenu. Indgang til Årets Gericke samt festmiddagen om aftenen (på Hotel og Restaurantskolen i Valby) koster 1.500. En pris, der forekommer mig ganske rimelig for ikke at sige decideret lav.

Cremen af cremen til Årets Gericke 2011
Stærke kombattanter, må man sige. Køkkenchefen fra verdens bedste restaurant (ifølge Pellegrino-listen), Réne Redzepi fra noma, verdens bedste kok ifølge Bocuse d’Or-panelet, Rasmus Kofoed, grøntsagslegebarnet Rasmus Grønbech, som stiller op med en sød dessert baseret på pastinak, upcoming-talenter som Ronny Emborg (for hvem det lykkedes at opnå den eftertragtede michelinstjerne til sit arbejdssted AOC) og konkurrencekokke som Jacob Mielcke (Mielcke og Hurtigkarl, kokketeamet der efter at have testet smagskompositioner sammen med geografisk årligt tema i Ålsgårde nu er tilbage i København).

Jeg ved godt, at det ikke lader sig gøre logistisk, men det ville da være fantastisk at kunne smage sig igennem samtlige retter, som dommerpanelet gør, i et stræk af gastronomisk grænsesøgning og smagsmæssig diversitet.

Retterne bedømmes ud fra tre grundkriterier: Idé, udseende og smag (herunder tekstur), hvor idé og smag hver vægter med maximalt 20 point og udseendet med 10 point.  I tillæg til de tre hovedkategorier, forret, hovedret og dessert, uddeles priser til årets bistro, årets udskænkning og årets betjening.

Nominerede til Årets Gericke 2011
Årets Gericke — forretter

Årets Gericke for bedste forret: Thomas Herman, Herman: Skandinaviske skaldyr & bisque af tørrede kamille med muslinger & kamille kaviar

Allan Poulsen, Henne Kirkeby Kro
Østers, kartoffel, salturt og urter

Rasmus Kofoed, Geranium
Kartofler. Pulver på andefedt og letrøgede ærter

Jacob Mielcke, Mielcke og Hurtigkarl
Makrel i olie med syltede grønne hyldebær

Ronny Emborg, Restaurant AOC

Let frossen kalveinderlår med æggeblomme creme, brødkrumme og løjrom

Årets Gericke 2011 — hovedretter

Årets Gericke for bedste hovedret: Jonas Christensen, 1. Th: Sprængt kalvebryst med ærter og gulerødder

Torsten Schmidt, Malling & Schmidt
Langtidsstegt vildsvinenakke med urter, skud og bær fra skoven

Rasmus Kofoed, Geranium
Frilandsgris. Rå, sprøde og bløde jordskokker

Bo Bech, Geist
Vesterhavspighvar med fennikelravioli på ost

Rainer Gassner , Ti Trin Ned
Lammefilet i fars, forkullede kartofler

Årets Gericke — Desserter:

Årets Gericke for bedste dessert: René Redzepi, noma: Gammel Dansk og vilde urter

Michael Pedersen, Villa Vest
Grønt fra Knuds Have

Søren Selin, Alberto K
Karameliseret blomme – rålakrids – ristet brød og mandelmælk

Rasmus Grønbech, Grønbech og Churchill
Syltet pastinak med kakao-oblat

Tommy Friis, Molskroen
Lagrede oste, syltede løg, græskar, cremet roquefort og lune krydderier