Continental Airlines & Delmonico’s — part deux

Men i dag skal der ikke gå meta i den: For det kommer til at handle om de fire retter, der blev serveret og indtaget: Hummerbisque med smørvædet brioche, pocheret hummerhale og hummersalat; hjemmerøget laks med boghvedeblinis, sprøde salater, en let creme på cremefraiche og vodka; Tørmodnet New York strip med kryddersmør, onion rings, kartoffelmos rørt med trøfler og toppet med grøn og hvid asparges; Delmonico signaturretten Baked Alaska skabt i 1857 — hvor dét at lave is var noget sværere, end det er i dag.

Jeg var så heldig at sidde diagonalt placeret over for Danmarks største kapacitet på det vinområde, der står mit hjerte nærmest, nordlig rhône — Niels Lillelund. Om alt går vel, så kommer der et selvstændigt indlæg om det møde.

Delmonico-middag på The Marriotts Midtown Grill -- 2010 -- med James Canora
Baggrund — Continental Airlines bød på frokost
Settingen var The Marriott, København. Den nyrestaurede Midtown Grill. PR-bureauet Prospect havde inviteret på vegne af Continental Airlines. Jeg deltog som blogger — inviteret af Kristian Brask Thomsen. Betragt ikke dette som en anmeldelse, men snarere som en slags gastronomisk erindring.

Fra skueretter af Delmonico-klassikere til varme udgaver
Et hurtigt vue over skueretversionerne af retterne beskrevet ovenfor var min oprindelige intention, men sproget er værens hus, og sproget tog over. Derfor blev det kun til halvdelen af retterne. Resten må vente til i morgen. Billeder præget af optimal kontrastniveauer og lyssætning er taget af den udsendte professionelle fotograf Bjarke Ørsted. Billederne af de serverede versioner af retterne er fotograferet ved bordet af mig.

Røget laks med blinis, caviar og vodkacremefraiche

røget laks med cremefraicheskum tilsmagt med vodka, sprøde salater og blinis på boghvede

Røget laks med blinis på boghvede, fnuglet cremefraichecreme tilsmagt med vodka toppet med caivar. Sprøde salater og røræg i tændstikform. Slutteligt var der et sprød-syrligt element, måske i form af en slags peberfrugt, måske kombineret med en tomatconcasse?

Læs mere Continental Airlines & Delmonico’s — part deux

Fra Delminoco til Midtown Grill — sensorik #1

Friends call me Jimmy…

I morges kunne jeg berette, at jeg var inviteret til frokost i aviationens tegn på The Marriotts nyrestaurerede restaurant Midtown Grill. Årsagen var, at flyselskabet Continental Airlines ønskede at sætte fokus på deres samarbejde med det, de kalder “celebrity chefs”, altså stjerne- eller kendiskokke. Dagens kok i skysovs var James Canora, som dels har sin egen konsulentvirksomhed, dels fungerer som Corporate Chef for Delmonico.

Delmonico, USA, Manhattan

Delmonico — eller Delmonico’s (restaurant) — er efter eget udsang USA’s første rigtige restaurant. Lobster a la Newburg (op: Wenberg), Steak Delmonico og desserten Baked Alaska er signaturretter.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde hørt om restauranten før. Og så alligevel. Da jeg var ung og studentios læste jeg Peirce. Peirces far var dels matematikprofessor, dels optaget af sensorik; altså læren om, hvordan mennesket sanser Fra opfattelsen af farver til, hvordan lagring påvirker bordeauxvine. Det smittede af på Peirce, heldigvis. Og jeg troede, at jeg havde etableret en genial forbindelse. Men desværre nej. Ikke sådan direkte i hvert fald.

Læs mere Fra Delminoco til Midtown Grill — sensorik #1

Højde og smag — gourmetoplevelser i 10.000 fods højde

For nogle år siden arbejdede jeg for et firma, der havde en stab af unge og håbefulde programmører i New Delhi. Dem kom jeg i løbet af halvandet års tid mere og mere i kontakt med, og det betød også, at jeg var i Delhi nogle gange for at mødes ansigt til ansigt.

Læs mere Højde og smag — gourmetoplevelser i 10.000 fods højde