Én af de bedste vine, jeg nogensinde har smagt, var Chapoutiers ‘Saint-Joseph’, ‘Les Granits’, 1999 smagt on location i Tain, epicentret for nordlig rhône syrah.
Forventningerne var derfor oppe i et vist leje, da Chapoutiers flagskibs Crozes-Hermitage (Les meysonniers) blev åbnet.
Indledningsvist fine toner i duften. Klart præg af fad i form af brændte, sødlige toner. Ikke helt min kop te, må jeg indrømme. Men kan måske forsvares med, at vinen er meget ung.
En anelse skuffende vandet fremtoning i glasset efterfulgt af jordbær, hindbær og et touch af solbær kombineret med et element af brændt gummi, noget, jeg normalt forbinder med sydafrikansk vin (som jeg ikke bryder mig synderligt om).
Tur på karaffel en times tid. Stort set samme indtryk på duft- og smagsfronten. 87-89 hos Tanzer. ‘La Revue du Vin de France’ gi’r begrænsede 13 ud af 20 stjerner. Den gallej er jeg nok på.
To sum up: En markant skuffelse til prisen (180,-).
I går var jeg inviteret til madbloggermiddag på Vesterbro Vinstue. Navnet vakte umiddelbart associationer om en de hersens vinstuer i indre by, hvor der vist bliver høvlet flere store glas fadøl inden for vesten, end der bliver drukket vin. Den fordom holdt ikke.
Udstyret med et glas spansk mousserende brut nature i hånden studerede jeg vinskabet, hvor jeg så kendinge som Crozes-Hermitage fra Domaine Lises; et domæne, der drives af reference-Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot. Derudover spottede jeg Peter Sissecks Quinta Sardonia, som jeg tidligere har drukket med stort velbehag.
Efterfølgende faldt jeg i snak med Vesterbros Vinstues sommelier, Mads, som i øjenhøjde, men samtidig med sans for detaljen, forklarede om stedets vinfilosofi. Man satser på altid at have omkring 20 vine, der kan købes på glas. Sortimentet bliver sammensat ud fra, hvad gode danske importører kan levere og egen import fra en række producenter. Derudover opkøbes ældre vine på auktion. Det giver i sagens natur et bredt sortiment at vælge ud fra, hvade nten man kører glas for glas eller køber en flaske.
Èn af de vine jeg trofast har købt årgang efter årgang er Alain Graillots Crozes-Hermitage. Saftig, ekspressiv, typicitet — klassisk syrah fra den nordlige rhônedal med toner af flint, røget flæsk og dyb, dyb, mørk frugt. Pt. er årgang 2008 på tilbud hos Bichel. 119,- for en flaske mod normalt 169,-
Alain Graillot 2007 -- Crozes Hermitage
Tidligere blev Graillots prestigecuvée udsolgt lynhurtigt, og man indførte et forudbestillingsprincip for kunder, der år efter år købte Graillots vine. Standardcuvéerne røg efter en måned eller to, men finanskrisen trykker tilsyneladende også vinmarkedets priser. Eller også producerer Graillot mere i årgang 2008 end tidligere; jeg skal ikke kunne sige det; men tilbudet er fornuftigt og et godt sted at begynde, hvis man ønsker at blive klogere på de syrahbaserede vine fra den nordlige rhônedal, druens arnested.
I løbet af den seneste måneds tid er jo to gange blevet spurgt til råds om gode steder at købe vine fra den nordlige rhônedal. Seneste henvendelse var i går, hvor Jens efter at have slået fast, at kvalitetsspændvidden i Crozes-Hermitage– og Saint-Joseph-vinene var nærmest abnorm — hvilket jeg er helt enig i, appellationsforvrængende, kunne man med en vis ret hævde — spurgte til gode flasker, der kunne købes i Danmak.
Syrah-druens epicentrum, den nordlige Rhônedal
I forbindelse med mine svar har jeg lidt reflekteret lidt over dels mit eget førstemøde med vinene fra Rhônedalens kølige zoner (Cornas, Saint-Joseph, Côte-Rôtie, Crozes-Hermitage & Hermitage), dels over udviklingen vinene har gennemgået i løbet af de seneste 10-15 år efterhånden som de har vundet større popularitet. Det har ledt til mere ekstaktrige, saftmodne udgaver på det generelle plan. Højst sandsynligt på grund af en vis parkerficiering — den slags vine performer bedre i Pakers mund, og de performer generelt bedre til smagning –, men også på grund af en anderledes mere moderne smag og bedre kontrol med vinifikationsprincipper.
Crozes-Hermitage, 1999, Bernard Chave
Referencepunktet, Bernard Chave, Crozes-Hermatiage, 1999
Én af de vine, jeg bli’r ved med at vende tilbage til som referencepunkt, er Bernard Chaves Crozes-Hermitage i årgang 1999. Cremen af cremen, det bedste af det bedste, syrah så ren, så ren — så syrerig, så syrerig. Heftige overtoner af kattepis i dens ungdom, men en fløjsblød sag med 10 år på bagen, og det er ikke alle vine, faktisk langt fra alle, fra denne appellation, der bli’r bedre med alderen.
De er forlængst udsolgt, jeg opkøbte nogle af de sidste magnumflasker for 3 års tid siden, og det var en skøn mulighed for nærmest at skrue tiden tilbage (vin modner langsommere på store flasker).
Og så slog Biblioteksenglen til, for i dag da jeg var ude og hente lidt Beaujolais og Cornas hos The Wine Company stod der en række flasker i rodekassen med rester — andre vil sige rariteter. Hermitage 1996, 1998 og 1999 fra Bernard Chave. Og jeg kan afsløre, at der fortsat er et par flasker tilbage; jeg købte ikke dem alle.
Så vidt jeg husker, var Hermitage 1998 og 1999 sat ned fra 399 til 275. Men hæng mig ikke op på det.
Der var dog kun én flaske fuldmoden Saint-Joseph ‘Vieilles Vignes’ fra Tardieu-Laurent i topårgangen 1999. Den er ikke længere at finde i restkassen…
Dard et Ribo, to unge franskmænd — opvokset på hver side af Rhônefloden, i henholdsvis Tain l’Hermitage og Tournon — møder hinanden på vinskole og sød vinøs musik opstår: I flasken, i vinlitteraturen, i Danmark, efter Péttilant / Skål er begyndt at importere vinene.
Dard og Ribos druemateriale og geografiske forankring
De senest par årgang har makkerparet René-Jean Dard & François Ribo rådet over 5 hektar vinmarker på forskellige parceller i Crozes-Hermitage-appellationen, bl.a. Le Pe de Loup tæt ved Crozes-Hermitage-by / Larnage — med vinstokke mellem 70 og 80 år. Én af områdets bedre producenter Albert Belle har også parceller hér, i den køligt producerende zone. Albert Belles prestigecuvée ‘Louis Belle’ er skabt på druemateriale fra dette område.
Derudover produceres der fra en mikro-parcel på 0.2 hektar i Quartier des Chaux og Les Bâties, hvor man råder over 2 hektar.
De forskellige parceller vinifiereces separat, og der fremstilles af og til parcelvin fra les Bâties. Pétillant beskriver vinene som Crozes-Hermitage af forne tider: “Frugtige, intense, elegante. Syrah med et køligt udtryk, et saftigt bællepotentiale og et til tider aristokratisk overskud. Det er Nordrhône før Parkerficeringen satte ind med sine tunge alkoholbomber.”
Pigéage
Hvad angår det frugtige, intense og lav på alkohol er jeg enig. Men jeg synes på ingen måde, der er tale om traditionel Crozes-Hermitage. Der arbejdes med høj ekstraktion — pigéage to gange dagligt under gæringen, så vidt jeg kan læse mig til. Pigéage minder om remontage, altså at man presser toplaget af drueskind og -kvas ned for at opnå et højere udtræk af tannin og saft- og farvestoffer i forbindelse med gæringen i åbne kar, et approach Yann Chave også anvender.
Smagenote på Dard og Ribos Crozes-Hermitage 2009
Varme toner af solbær og viol i næsen, som følger trop i munden. Fast kerne af frugt- og garvesyre. Langt varmere i smagspaletten, end jeg havde forventet (og håbet på). Mørk, mørk og koncentreret i glasset — purpur toner. Tegn på kraftig ekstraktion. Nogenlunde fornuftige for parcellerne repræsentative lag af mineralitet — men i underkanten til min smag.
Karamelunder- og overtoner — a la dem de klassiske tivoliæbler, der er rullet i sprød, rød sukkerlage og efterfølgende kokos. Noget, jeg helst ser i en solid Châteauneuf-du-Pape.
Vinen er vinificeret med henblik på at blive drukket ung, så vidt jeg kan bedømme, og den præsenterer sig derefter. Saftig, imødekommende, læskende. Men det er på ingen måde traditionel Crozes-Hermitage i min bog.
Ugens spørgsmål tikkede ind på falderebet, sent søndag aften. Men det er er dæleme et godt spørgsmål. Det handler om min yndlingsdrue, syrah; den drue, der for alvor tændte min passion for vin.
Syrah, on location
Det skete on location i den nordlige rhônedal. Det var før euroen blev indført, og vi sad på et lille auberge, der serverede fantastisk mad til meget favorable priser. Vinkortet indeholdt mange, mange vine — og et helt batteri af forskellige picheter (altså små kander med 0,5 liter vin) tappet fra lokale vinsælgere. Valget faldt på en pichet med syrah, og det var dæleme godt.
Mørk, lidt tilbageholdende, saftig, men på en flygtig facon. Ikke verdens største vin, den syrah, vi fik i glassene den dag, men måske deklassificeret Saint-Joseph eller Crozes-Hermitage-most. Kærligheden var født, og siden da har jeg i små øjeblikke genfundet den samme glæde i et glas syrah sammen med passende mad.
Vinmarker i den nordlige rhônedal
Nå, vi må lade søndagsnostalgien være for nu og blive konkrete:
—
Kære Kasper
Som trofast læser af din blog, hvor jeg ugentlig får inspiration til retter og retninger, har du rumsteret rundt i hovedet i forhold til NORDRHONE. Jeg anser mig selv som en god googler, men synes NordRhone er svær at gennemskue i forhold til ordenlige valide anbefalinger (måske fordi det er et lille område), og her synes jeg nettet ikke rigtig hjælper.
Det er svært at få et samstemmende billede af hot or not 🙂 Mine lokale vinpushere (Erik Sørensen, Wine.dk bl.a. ) er hellere ikke vildt udstyret i Nordrhone og ærlig talt ved jeg ikke om de enkelte flasker de har, egentlig er så gode som de så påstår. Da jeg ved at du sværger til Nordrhone, tænkte jeg at du måske havde nogle anbefalinger.
Jeg er med i en vinklub, som har halvårige smagninger, og da vi denne gang skal til Norge om 1 1/2 uge og have norsk lam, tænkte jeg Syrah. Jeg vil gerne købe australsk, som jeg har et rimelig stort kendskab til nu (Det bliver Glaetzers Amon-Ra og Dead Arm Shiraz fra D’arenberg) og vil gerne have Syrah fra Nordrhone også. Vi er der et par dage så vi behøves ikke blande australsk og Nordrhone samme aften (men det kunne måske også være meget sjovt). Budget er “næsten” underordnet.
Jeg ved at du sikkert får mange henvendelser, og det er fair, hvis du ikke har tid til at svare, men umiddelbart er du mit bedste bud på en ekspert, hvis anbefalinger jeg ville anse som de mest valide 🙂
Med venlige hilsner
Mads
—-
Kære Mads!
Nordlig rhône får af mange vinkæder en stemoderlig behandling i forhold til de mere varme, indbydende vine fra dn sydlige rhônedal. En del af årsagen er prisen. Stejle skråninger, der kræver manuel pleje, dyrkning og plukning giver vine i en anden prisklasse. En anden årsag er nok smagsprofilen. De danske ganer foretrækker ofte de mere runde, bløde, søde, alkoholrige vine fra syd.
Slutteligt skal der en del volumen til for at vinen kan findes på hylderne i kædernes mange filialer rundt omkring. De producenter, der formår at sælge ensartet, højvolumen og som har gode shipping-faciliteter tæt ved A7-motorvejen har det med at løbe af med salget, ser det ud til.
De vine, der føres, er i min bog ofte ikke prisen værd.
Her er en række bud inden for middelprisklassen, som jeg finder 1) repræsentative for syrah-druens udtryk på de kanter; 2) til at betale; 3) til at købe inden for den ovenfor skitserede tidshorisont. Jeg har smagt dem alle; dog ikke nødvendigvis i seneste årgang.
Redaktørens forord: I slutningen af januar bragte Kristian Brask Thomsen i dette regi en fin skildring af den 29-årige danske vinsmager og vinkender Marie Ahm. Skildringen var præget af indlevende forståelse og respekt for en fagfælle (Brask Thomsen er uddannet sommelier). Marie og jeg korresponderede lidt efterfølgende — om vin, gastronomi og smagspræferencer — og nåede hurtigt frem til, at vi begge havde en svaghed for de den nordlige rhônedals vine.
I slutningnen af januar afholdes områdets vigtigste vinmesse, Foire aux vins d’Ampuis, hvor producenter fra alle lag af områdets appellationer tropper op og byder på smagsprøver og årgangskommentarer — og Marie var selvfølgelig på pletten. Årsagen: personlig og professionel interesse og engagement. Jeg overtalte Marie til at videreformidle lidt personlige oplevelser af de seneste årgange her.
Marie Ahms årgangsskildring — nordlig rhône
For nylig besøgte jeg igen den smukke nordlige Rhônedal og var også denne gang så heldig at kunne lade mig fornøje med at smage en større flok vine fra de seneste årgange. Jeg deler her min ucensurerede mening i en kondenseret udgave.
