Dard og Ribo — Crozes-Hermitage — 2009

Dard et Ribo, to unge franskmænd — opvokset på hver side af Rhônefloden, i henholdsvis Tain l’Hermitage og Tournon — møder hinanden på vinskole og sød vinøs musik opstår: I flasken, i vinlitteraturen, i Danmark, efter Péttilant / Skål er begyndt at importere vinene.

Dard og Ribos druemateriale og geografiske forankring
De senest par årgang har makkerparet René-Jean Dard &  François Ribo rådet over  5 hektar vinmarker på forskellige parceller i Crozes-Hermitage-appellationen, bl.a. Le Pe de Loup tæt ved Crozes-Hermitage-by / Larnage — med vinstokke mellem 70 og 80 år. Én af områdets bedre producenter Albert Belle har også parceller hér, i den køligt producerende zone. Albert Belles prestigecuvée ‘Louis Belle’ er skabt på druemateriale fra dette område.

Derudover produceres der fra en mikro-parcel på 0.2 hektar i Quartier des Chaux og Les Bâties, hvor man råder over 2 hektar.

De forskellige parceller vinifiereces separat, og der fremstilles af og til parcelvin fra les Bâties. Pétillant beskriver vinene som Crozes-Hermitage af forne tider: “Frugtige, intense, elegante. Syrah med et køligt udtryk, et saftigt bællepotentiale og et til tider aristokratisk overskud. Det er Nordrhône før Parkerficeringen satte ind med sine tunge alkoholbomber.

Pigéage
Hvad angår det frugtige, intense og lav på alkohol er jeg enig. Men jeg synes på ingen måde, der er tale om traditionel Crozes-Hermitage. Der arbejdes med høj ekstraktion — pigéage to gange dagligt under gæringen, så vidt jeg kan læse mig til. Pigéage minder om remontage, altså at man presser toplaget af drueskind og -kvas ned for at opnå et højere udtræk af tannin og saft- og farvestoffer i forbindelse med gæringen i åbne kar, et approach Yann Chave også anvender.

crozes-hermitage-dard-ribo-web

Smagenote på Dard og Ribos Crozes-Hermitage 2009

Varme toner af solbær og viol i næsen, som følger trop i munden. Fast kerne af frugt- og garvesyre. Langt varmere i smagspaletten, end jeg havde forventet (og håbet på). Mørk, mørk og koncentreret i glasset — purpur toner. Tegn på kraftig ekstraktion. Nogenlunde fornuftige for parcellerne repræsentative lag af mineralitet — men i underkanten til min smag.

Karamelunder- og overtoner — a la dem de klassiske tivoliæbler, der er rullet i sprød, rød sukkerlage og efterfølgende kokos. Noget, jeg helst ser i en solid Châteauneuf-du-Pape.

Vinen er vinificeret med henblik på at blive drukket ung, så vidt jeg kan bedømme, og den præsenterer sig derefter. Saftig, imødekommende, læskende. Men det er på ingen måde traditionel Crozes-Hermitage i min bog.

Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône

Ugens spørgsmål tikkede ind på falderebet, sent søndag aften. Men det er er dæleme et godt spørgsmål. Det handler om min yndlingsdrue, syrah; den drue, der for alvor tændte min passion for vin.

Syrah, on location
Det skete on location i den nordlige rhônedal. Det var før euroen blev indført, og vi sad på et lille auberge, der serverede fantastisk mad til meget favorable priser. Vinkortet indeholdt mange, mange vine — og et helt batteri af forskellige picheter (altså små kander med 0,5 liter vin) tappet fra lokale vinsælgere. Valget faldt på en pichet med syrah, og det var dæleme godt.

Mørk, lidt tilbageholdende, saftig, men på en flygtig facon. Ikke verdens største vin, den syrah, vi fik i glassene den dag, men måske deklassificeret Saint-Joseph eller Crozes-Hermitage-most. Kærligheden var født, og siden da har jeg i små øjeblikke genfundet den samme glæde i et glas syrah sammen med passende mad.

Vinmarker i den nordlige rhônedal
Vinmarker i den nordlige rhônedal

Nå, vi må lade søndagsnostalgien være for nu og blive konkrete:

Kære Kasper

Som trofast læser af din blog, hvor jeg ugentlig får inspiration til retter og retninger, har du rumsteret rundt i hovedet i forhold til NORDRHONE. Jeg anser mig selv som en god googler, men synes NordRhone er svær at gennemskue i forhold til ordenlige valide anbefalinger (måske fordi det er et lille område), og her synes jeg nettet ikke rigtig hjælper.

Det er svært at få et samstemmende billede af hot or not 🙂 Mine lokale vinpushere (Erik Sørensen, Wine.dk bl.a. ) er hellere ikke vildt udstyret i Nordrhone og ærlig talt ved jeg ikke om de enkelte flasker de har, egentlig er så gode som de så påstår. Da jeg ved at du sværger til Nordrhone, tænkte jeg at du måske havde nogle anbefalinger.

Jeg er med i en vinklub, som har halvårige smagninger, og da vi denne gang skal til Norge om 1 1/2 uge og have norsk lam, tænkte jeg Syrah. Jeg vil gerne købe australsk, som jeg har et rimelig stort kendskab til nu (Det bliver Glaetzers Amon-Ra og Dead Arm Shiraz fra D’arenberg) og vil gerne have Syrah fra Nordrhone også. Vi er der et par dage så vi behøves ikke blande australsk og Nordrhone samme aften (men det kunne måske også være meget sjovt). Budget er “næsten” underordnet.

Jeg ved at du sikkert får mange henvendelser, og det er fair, hvis du ikke har tid til at svare, men umiddelbart er du mit bedste bud på en ekspert, hvis anbefalinger jeg ville anse som de mest valide 🙂

Med venlige hilsner

Mads

—-

Kære Mads!

Nordlig rhône får af mange vinkæder en stemoderlig behandling i forhold til de mere varme, indbydende vine fra dn sydlige rhônedal. En del af årsagen er prisen. Stejle skråninger, der kræver manuel pleje, dyrkning og plukning giver vine i en anden prisklasse. En anden årsag er nok smagsprofilen. De danske ganer foretrækker ofte de mere runde, bløde, søde, alkoholrige vine fra syd.

Slutteligt skal der en del volumen til for at vinen kan findes på hylderne i kædernes mange filialer rundt omkring. De producenter, der formår at sælge ensartet, højvolumen og som har gode shipping-faciliteter tæt ved A7-motorvejen har det med at løbe af med salget, ser det ud til.

De vine, der føres, er i min bog ofte ikke prisen værd.

Her er en række bud inden for middelprisklassen, som jeg finder 1) repræsentative for syrah-druens udtryk på de kanter; 2) til at betale; 3) til at købe inden for den ovenfor skitserede tidshorisont. Jeg har smagt dem alle; dog ikke nødvendigvis i seneste årgang.

Læs mere Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône