Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Om grüner veltliner-druen, østrigsk vin & Wachau — oprindeligt bragt august 2008

Ried Axpoint i Wachau -- billede fra Franz Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra Hirtzbergers hjemmeside: Axpoint-markerne i Wachau.


Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og mark præcist, men jeg tror, det var ‘Rotes Tor’. Det var på restaurant Le Sommelier, og jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente sommelieren var for tungt (og burde gå hånd i hånd med fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke rigtigt lyst til.

Mødet med mit første glas grüner veltliner — som var fra Wachau
Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de østrigske hvidvine.

Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.
Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.

Wachau-vinene er generelt temmeligt stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér. Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks (og til dels også Weingut Pragers) vine. De er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler & Knolls.

To slags grüner veltliner-vine
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger).

Efter kølervæskeskandalen i 80’erne, hvor visse lidt for kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine, den slags er der jo også brug for, men de mange små producenter leverer år efter år vine, der er i verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget fint til mad, også mere vanskelige retter — fx asparges, asiatisk mad, osv – 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60 kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den slags minimum det ti-dobbelte.
Læs mere Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner