Det tidligere ugegrydeeksperiment resulterede i gode mængder fond og hjemmelavet rødkål. Målet med rødkålen, som blev lavet på rødvin og sød rasteau (en vin doux naturel, hvor gæringen stoppes ved at tilsætte finsprit (a la vintage port), var at lave en mere vinvenlig rødkål.
En gastronomisk katastrofe: rødkål og rødvin Den danske lagereddike kombineret med rødvin er en gastronomisk katastrofe. Heraf følger den paradoksale situation, der opstår omkring julebordet, når den gode bordeaux, som vinhandlerne stiller frem i vinduerne, og folk får i firmagaver i decembermåned skal drikkes.
Garvesyren i Medoc’en el. Saint-Emilionen konflikter fuldstændigt med eddikesyren og sukkerniveauerne i såvel rødkål som de klassiske brune kartofler. Man kan komme langt ved at vælge en vin med mere sødme, mange drikker Amarone. Det er jeg ikke til. Andre ta’r en god, halvsød tysk hvidvin. Det er ikke helt juleagtigt nok for mig.
Henover weekenden kastede jeg mig ud i endnu et rødkålsforsøg — i forbindelse med en mini-julefrokost. Idéen var at servere en god, velkrydret rødkål til røget medister. Jeg ønskede lidt kraftigere kryddertoner end sidst og brugte derfor en god sjat appelsinsaft, allehånde og godt med nelliker plus en anelse kommen. Kålet fungerede rigtig fint til den salte, røgede medister, der blev stegt sprød på pande, efterfølgende hyggede sig i halvanden times tid i ovn ved omkring 90 grader og så en tur på panden igen for at få skindet sprødt.
Al din syre, al din sødme, al din bitterhed, åh!, du danske rødkål!
Rødkål er et vanskeligt bekendtskab, hvis man er glad for vin. Kålen indeholder et naturligt bittert element, der fremhæver bitre og stramme toner i selv den bedste rødvin — jo bedre, jo værre, kunne man næsten sige.
Det er mit indtryk, at mange familier smækker en solid bordeaux-vin på bordet juleaften, og denne vins kraftige tannin og noget tilbagelænede frugt clasher fuldstændigt med en klassisk dansk rødkål kogt på lagereddike og ribssaft.
Mange vinhandlere råder i stedet til at forsøge sig mød sydlig rhône, og det spænder da ofte også bedre af.
Fintsnittet rødkål klar til kogning i rødvin med diverse rare jullekrydderier
Rødkål og amarone? De mere rabiate vælger en sød tysker med solid frugtsyre, rygrad i form af mineralitet — et læskende bekendtskab, men nok ikke det, de fleste forbinder med en typisk dansk jul.
Et år forsøgte min far og jeg — nærmest for sjov — en vin doux naturel, hvilket egentlig betyder naturligt sød vin fra Banyuls. Det var ikke så tosset. Men til en hel julemiddag blev det også lidt for tungt. Andre igen går amaronevejen, og det er forståeligt, men ikke lige min kop te.
I stedet for desparat at forsøge at få vinen til at passe, kunne man også vælge at tune rødkålen en anelse, og det vil jeg slå et slag for. Hvis man holder lidt igen med de brune kartofler og evt. koger julesaucen med en god kerne af andefond og rødvin, så kan det faktisk gå hen og blive et helt hæderligt julemåltid. Sidste år forsøgte jeg mig med et kontrasternes valg,hvad angår vinen. En ung meget syrerig Cornas fra Domaine du Tunnel. Det smagte mig.
Her et konkret bud på en hjemmelavet rødkål, der vil spille med en solid rødvin med en go’ balance mellem frugt- og garvesyre, værende det sig sydlig rhône, amarone eller australsk shiraz.
Ingredienser
Rødkålshovedet inden der gås til makronerne…
2 små økologiske rødkålshoveder 4 spiseskefulde andefedt (til stegning) ½ flaske vin (fx en solid shiraz .) 2 store skalotteløg Saften af 1 middelstor appelsin og 1 mandarin 3 små madæbler (Belle de Boskoop) ca. 0,3 deciliter balsamisk eddike (jo mere alder den har på bange, desto bedre) 3 små stænger kanel Et par kviste timian Allehånde efter smag Sort peber (jeg brugte keralapeber) En smule kommen Muscovadosukker Lidt honning
Fremgangsmåde Kålhovederne kløves og stokkene fjernes . Skæres derefter i tynde skiver. Steges for god varme i andefedt. Efter 5-10 minutter tilsættes løg og æbler (i skiver). Steges igennem, hvorefter krydderierne tilsættes (evt. kun halvdelen, resten kan bruges senere – det er nemmere at tilsætte end fjerne).
Sukker og honning steger med kortvarigt, hvorefter først balsamicoeddiken hældes ved og koges af – og dernæst vinen. Der koges til ønsket konsistens er opnået (fra 1-4 timer), og syre- og sødmebalancen justeres løbende. Kan holde sig fint i atamon- eller cognacskyllede glas. Læs mere Hjemmelavet rødkål og and
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg generelt foretrækker vinene fra den nordlige rhônedal frem for vinene fra den sydlige rhônedal. Der er dog undtagelser. Fx var jeg meget venlig stemt over for Domaine du Pégaus Châteauneuf-du-Pape i kanonårgangen 2000. Châteaueneuf-du-pape står de danske hjerter nær, og der sælges både skidt og kanel. Fra de gode, solide producenters terrori-drevne vine over solmættede grænsende til de overekstraherede top-cuvéer, der synes særligt minded på at hjemtage en flot Parker-rating til direkte masseproduceret tynd vin, der nok kan sælges til omkring 100,-, men smager væsentligt dårligere end en god genereiske côtes-du-rhône eller côtes-du-rhône-villages. Jeg talte med Steen Rasmussen for nyligt om The Wine Company porteføljeprioritering af nordlig vs. sydlig rhône.
Danske ganer foretrækker sydlig rhône For 5-6 år siden udgjortes rhône-sortimentet af ca. 50/50, nu er der 16 domæner fra den sydlige del af rhônedalen repræsenteret — og blot 5 fra den nordlige rhônedal. Den generelle danske smag er til de sydlige umiddelbart mere lettilgængelige vine — der byder på begrænset tannin (i hvert fald i forehold til de garvesyreholdige børster fra nord) og en mere læskende frugt som unge, hvor de nordlige vine på syrah fremstår langt mere stålsatte og stringente — af og til som rene granitbomber.
Jeg har tidligeret været glad for de køligere côtes-du-rhône-vine — som jeg har fundet en del eksempler på i Cairanne. Også vine med en druesammensætning med vægt på syrah og mourvédre er generelt faldet i min smag. Domaine Sainte-Anne er blevet kaldt en af de bedst gemte hemmeligheder i den sydlige rhônedal — så det var med en vis forventningens glæde, at jeg proppede en flaske op i den roste 2005-årgang.
Côtes-du-rhone 2005 fra Domaine Sainte Anne -- baseret på mourvédre snarere end grenache
Om Domaine Sainte Anne & den mourvédre-baserede cuvée “Saint Gervais”
Domaine Sainte Anne ligger i Les Celettes, godt tre km nord fra Saint Gervais, derigen ligger nord for Bagnols. Vi befinder os i den centrale del af den oprindelige Côte-du-rhône-appellation — fra dengang kun vinene omkring Bagnols og Uzès måtte bære betegnelsen. Senere blev appellationen udvidet til også at dække områder på den vestlige flod — og pluralisformen Côtes-du-rhône introduceredes.
Domaine Sainte Anne har siden oprettelsen været i Steinamier-familiens hænder. Oprindeligt fra Wien, men emigrerede i 30’erne til Bourgogne, hvor de etablerede vinmarker i Chalon-sur-Saône. I 1965 tilkøbtes 13 hektar vinmarker på bakkerne over Saint Gervais. Ydligere 10 hektar blev tilkøbt i 1973. Igennem ejerskab og familiebrug igennem generationer er sikret dels know-how, dels vinstokke med en høj alder. Cuvée Saint Gervais udgøres af 50-60% Mouvédre afhængig af årgang og en blanding af syrah og grenache for resten.
Domænets vine er generelt længelevede – bl.a. pg.a. druesammensætningen. Grenachebaserede vine modner generelt tidligere og hurtigere end vine på syrah og mourvédre. Mouvédre kendes også fra Bandol, hvor den producerer blæksorte vine, der kræver lang tid for at blive drikkeklare, men til gengæld holder en menneskealder (eller mere) for de bedste producenter. Den kendteste rhônevin med et højt indhold af mouvédre er nok Beaucastels top-cuvée Hommage à Jacques Perrin, hvis druemateriale stammer fra 70-95 år gamle stokke – og 70% af druemosten udgøres af mourvédre.
Der produceres en række forskellige cuvéer – Cuvée Notre Dame des Celettes produceres fra de ældste vinstokke. Cuvée Saint Gervais er som sagt baseret på store mængder mourvédre og endelig er der en cuvée på 100% syrah, Saint-Gervais les Mourillons. Generelt holder vinene moderate alkoholniveauer, hvilket i mine øjne er berfiende i disse dage, hvor selv små supermarkeds rhône-vine snildt sniger sig op på 13-14,5% procent. Ofte går balancen og elegancen fløjten, når vi når disse niveauer, med mindre vinen har en meget kraftig rygrad, og det har den sjældent i de prisintervaller.
Der vinificeres traditionelt, og samtlige cuvéer undtagen den syrah-baserede lagres i cementtanke . Der arbejdes med macerationsperioder på 8-15 dage. Flere smagenoter nævner vaniljearomaer — ud over provencalske urter (garrigue), men de kommer så ikke fra egefadene, som man traditionelt ser, men er naturligt udviklede smagsnuancer fra druesaft, skal og evt. stilke.
Smagenote på Domaine Sainte Anne “Saint Gervais” 2005 Allerede proppen lover godt — toner af mørk, tæt frugt. Vinen fremstår funklende klar-mørk i glasset. Overraskende blød i næsen – meget velafbalancerede toner. Klassisk sydlig rhônekarakter med garrique (provencekrydderi og en anelse varm jord), lakrids, krydderi. Smagt uden dekantering i første omgang og syre- og garvesyreniveauerne føltes i begyndelsen ganske moderate. God koncentration, uden at kmme over – de 14% alkohol fornemmes ikke pg.a. en fin balance mellem syre, frugt & tannin – præg af viol.
Efter 20 minutters iltning træder syre og tannin tydligere frem, og en vin de garde (gemmevin) åbenbarer sig. Fremragende balance mellem dybde, mineralitet og florale & herbale elementer, dybde og intensitet og så en underspillet up-front frugt. Efter længeret tids dekantering bliver de florale og herbale elementer endnu kraftigere, og der dukker juletoner frem (måske fordi julestemningen er der, måske fordi de naturligt er til stede) af allehånde og en anelse (tahiti)vanilje.
