Årets hummersuppe

To hummere klar til det hårde, men nødvendige arbejde med at adskille kød fra skaller.

Hummere klar til tilberedning af hummerbisque
Hummere klar til tilberedning af hummerbisque

Dagens spanske flamberingscognac.

Spansk cognac til flambering
Spansk cognac til flambering

Opskrift på hummersuppe
Hummerkødet fjernes fra haler og klør og skalrester knuses let med en tung kniv. En lille klat smør i gryden og så helt op med varmen. Skallerne i, når smøret begyner at brunges. Når hummerskallerne er godt gennemvarme, tilsættes et godt skud cognac, og der sættes ild til sagerne — husk for al i verden at slukke for emhætten, da den ellers trækker flammerne op i sig, hvor der kan gå ild alt fra nettet til fedt, den har samlet sammen.

Når skallerne er flamberede tilsættes urter, denne gang blev det gulerod, skalotteløg, lidt fenikkkel og lidt porretop i tillæg til 15 telicherry-peberkorn. Hummersuppen koges godt op, og evt. urenheder kan sies fra. Efterfølgende simrer det videre i en times tid, hvorefter skallerne fjernes, og hummersupper sies — ofte kandet være en god idé at køre igennnem et rent bomuldsklæde. Til slut reduceres hummerbisquen til ønskelig styrke og der spædes til med fløde af bedste kvalitet.

Hummerkødet, der tidligere blev fjerner, lunes let og serveres i den varme hummersuppe eller serveres i en brioche som på billedet her:

Læs også: Hummerbisque med kammuslinger, som indeholder en tråd med 42 spørgsmål, svar og kommentarer.

Fiskemanden i Hornbæk og fatttigmands-hummerbisque

Min opskrift på hummerbisque er en af de mest kommenterede her på bloggen med sine 40 kommentarer indtil videre. Der plejer at dukke et par spørgsmål op omkring nytår.

Opmærksomhed er den knappeste ressource i universet
Og det er mig selvsagt mig en glæde, at et så, ja hvad skal man kalde det, perifert måske, fænomen kan tiltrække sig så meget opmærksomhed i en tid, hvor opmærksomhed måske er den knappeste ressource i verden.

Tur til fiskemanden i Hornbæk
Der lå de og lokkede. Omkring 500,- kiloet for de danske; og omkring 350,- for de canadiske. Det er mange penge. Men så så jeg skalrejerne. Og de blev en del af aftenens ret, der bestod af to elementer. Et godt stort stykke torsk, passende til tre personer, dampet sammen med rejefond, fennikel, porre og tynde tern af persillerod.

Fattigmandsalternativ til hummerbisque
Skalrejerne blev pillet og efterfølgende brunet i en tykbundet gryde med smør, efterfølgende flamberet i brændevin, og så på med lidt gulerod og porretop og en halv flaske hvid Graves (‘Dourthe’, der var på tilbud i Superbrugsen). Smagsforskellen var der, men rejebisquen er bestemt ikke ueffen, og jeg vil skyde på, at mange ikke vil kunne kende eller smage forskel. Så hermed er sparetippet i velsmagens tjeneste givet videre.