Hvid bordeaux — Graves — crowdsourcing af et optimalt madmatch

Fornyligt var jeg inviteret til en Bordeauxsmagning på Le Sommelier. PR-bureauet Hill & Knowlton inviterede, og målet var at sætte fokus på, at bordeauxvinene generelt var gode madledsagere. Det gik sådan nogenlunde, synes jeg.

Sauternes til foie gras-terrine var en no-brainer, og smagskombinationen sad lige i skabet. Haut-Medoc og Margaux gik fornuftigt til efterårs-/vinterretter med tyngde og fonddybde.

Noget, der i min mund, gik helt galt var skaldyrsravioli serveret i en klassisk, stringent, skalbitter hummerbisque. Matchet var en hvid Graves-vin, Château Tour — Leognan Pessac — 2007. Bisque, skaldyrsfuld og den grundlæggende sødme i raviolien fungerede ikke i min optik med vinens skarpe syre, stringens og stålsathed.

chateau-tour-leognan-pessac-leognan-2007-hvid-graves
Jeg må indrømme, at jeg ikke er synderligt velbevandret ud i hvid bordeaux. Hvad ville I være et godt match?

Jeg fornemmer en vis grad af herbalitet — på en underspillet facon — kombineret med en frugtig floralitet — og så masser af syre. Meget lav sødmeniveau — så jeg forstår egentlig slet ikke skalddyr, raviologi og bisque som matchidé.

Noget hvid fisk med en letkrydret meget sprød panering serveret med en simpel grøn sauce fx på pureret løvstikke og en smule citron ?

Eller rå fisk med sprøde grøntsager af en art for at matche den syrerige, sprøde fornemmelse?

Gode forslag er meget velkomne!

Alt godt & go’ weekend til alle

Kasper

Hvid bordeaux, propfejl — Château Tour — Leognan Pessac — 2007

Forrige uge var jeg til bordeauxsmagning på Le Sommelier, og med i hånden, da jeg gik, fulgte en goodiebag. Noget, der åbenbart er name of the game for skribenter af forskellige art og tilknytning. Fire flasker var at finde i posen, og i dag stod den første flaske for skud. En klassisk tør hvid Graves-bordeaux fra  Château Carbonnieux — unge stokke, sauvignong blanc og semillon. Syrerig, fast, mineralsk, som jeg huskede den fra smagningen på Le Sommelier.

Chateau Tour Leognan -- Pessac Leognan
Folien —


Og så indtraf sørgeligheden:


En spøjs propfejl, der resulterede i markant oxydering og kedelig harpiksagtig bismag til vinen. Æv!