Artikel fra Visitor om madblogs

I denne måneds udgave af Horestas brancheblad er der en kort artikel om madblogs — og jeg kloger mig lidt på det nuværende mediebillede.

artikel-om-madblogs-i-danmark-sociale-medier-bergholt
En ny hjemmeside har samlet de danske madbloggere i samme gryde og dermed gjort det helt klart, hvor vilde danskerne er med at læse om mad. Hjemmesiden ’madblogs.dk’ rummer 102 blogs om mad, hvor bloggeren fortæller om deres gastronomiske tanker og anmelder alt lige fra egne pandekager til michelinrestauranter.

Hvor mange læsere, der kigger forbi en blog, kan kun bloggeren se. Men ved at sammenligne med kendte tal fra andre brancher er det formentligt et par hundrede tusinde danskere, der hver måned klikker sig ind på ’gastronauternes’ madblogs, vurderer Kasper Bergholt, der selv blogger om mad og vin og idémand bag madblogs.dk. Og da bloggerne linker flittigt til hinanden og er meget aktive i de sociale netværk, kan de hurtigt skabe en masse ’hype’ omkring kokke og spisesteder. Bloggernes søde ord og sure opstød spredes lynhurtigt.

Holdninger
Tre-fire gange om ugen opdaterer Kasper Bergholt sin madblog med tanker, oplevelser og erindringer om vin og gastronomi, og mellem 20.000 og 30.000 unikke følger med hver måned, oplyser han.

Kasper Bergholts attitude er positivt, og han blogger fotrinsvis om gode oplevelser og kun om spisesteder, han vil anbefale til adnre. Dog ville han som restauratør være en smule nervøs ved tanken om madbloggere, der kommer forbi med kamera og notesblok.

”Alle og enhver kan starte en blog på fem minutter og skrive løs. Og der er i princippet fri bane for alle holdninger, også de meget negative. Men det er mit indtryk, at madbloggere har et stort ønske om at gøre det godt. De blogger, fordi har kærlighed til mad. Og hvis indholdet på en blog er uden kvalitet, hopper læserne fra med det samme. Folk gider ikke bruge tid på det useriøse, siger Kasper Bergholt, der arbejder positionering og marketing på de scoiale medier i firmaet Battle & Bounce.
Continue reading Artikel fra Visitor om madblogs

Bergholts opskrifter på Cisions top 10

Trafik begyndte at strømme stille ind i går fra det amerikanske PR-bureau Cisions website. Den slags er jo altid spændende. Grunden er, at Bergholts opskrifter nu figurerer i deres ressourcesektion for sociale medier i Norden, i underkategorien madblogs fra Danmark. Det er jo ikke så tosset!

Continue reading Bergholts opskrifter på Cisions top 10

Diverse gastronomiske odd men out

Jeg må medgive, at jeg ikke er den store bager. Så jeg er glad for, at Irma nu begynder at føre Bo Bechs, jep ham den hårde dommer i Kokkekampen, meget omtalte surdejsbrød. Til min datters fødselsdag, begik min kæreste denne fine kagekone. Det kunne jeg ikke have gjort bedre!

kagekone-med-fine-farver
Vinteren er på vej. Nedenfor ses stykker af selleri bagt i fasanfedt & langtidsbagte skalotteløg; halverede på langs og duppet med lagret balsamico. En del af tilbehøret til smørstegt fasanbryst.

selleri-stegt-i-fasanfedt-bagte-skalotteloeg

Vintertid er også tid til kraftige vine. Peter Sisseck har været i medierne for nylig. Bl.a. i forbindelse med TV3’s kokkekamp, hvor deltagerne skulle begå en ret, der matchede vinens elementer. I weekenden smagte jeg Flor de Pingus i årgang 1999, og den slog mig som ganske moden på nuværende tidspunkt. Faktisk overraskende moden for det, der kaldes en rigtig stor vin og koster i 500-kroners klassen. Flasken har måske undergået en hurtigere modning på grund af for varme opbevaringsforhold, jeg skal ikke kunne sige det; men efter min smag tror jeg ikke vinen vil blive bedre med flere år på langs.

flor-de-pingus-1999

Braiseret fasanlår med bagt skalotteløg, jf. ovenfor.

braiseret-fasanlaar

Et lag svampelasagne med diverse tørrede svampe, reduceret crémant fra limoux, skalotteløg og masser af fløde.

svampelasagne-med-forskellige-toerrede-svampe
Og slutteligt en skive kold farserveret svinekam klar til brug i en god omgang choucroute.

farserevet-svinekam

Continue reading Diverse gastronomiske odd men out

Ugens top tre: Andebryst, boeuf bourguignon og kalvefilet

Man kan godt mærke, at det er ved at være tid til de tungere retter. Andekødet er kommet i supermarkedernes diske — hele ænder, frosne andelår på tilbud (som egner sig fint til fx confit de canard efter en nænsom optøning, saltning og krydring), ferske stykker andebryst (stort set altid af berberiracen, som er mere kødfuld end den traditionelle danske landand). Efter sigende er boeuf bourguignon mange franske børns yndlingsret; opskrift på den klassiske udgave kan findes mange steder — her er min fortolkning af retten — boeuf bourguignon.


Hvad angår andekødet er der mange tilberedningsmuligheder. Andetbrystet kan ridses, saltes og steges sprødt på pande. Opskrift her — sprødstegt andebryst. Pochering er også en mulighed, fx med tilbehør a la provence — reduceret braiseringslage med tomat og grønne linser fra puy. Opskrift her — pocheret andebryst. En tredje mulighed er at kombinere forskellige udskæringer og tilberninger. En god salat med roseskiver andebryst, evt. røget andebryst, confiteret lår og lidt efterårssvampe og nødder vil stå sig godt til årstiden. Inspiration her: Efterårssalat med andebryst og andelår.

Tredjepladsen, trafikmæssigt og interessemæssigt, står i kalvefiletens tegn. Mit bud er en klassisk servering med sauce bordelaise og tilbehør i form af persillerod, pastinak og rulerod, portobello og rødløg.

Saint-Joseph til andelår og andebryst med sprøde salater og kantareller

saint-joseph-domaine-de-bonarieux-2006
Miniserie om smagskombinationer – 1, Saint-Joseph og and
Jeg sad og kiggede lidt billeder igennem. Egentlige opskrifter — el. kvasiopskrifter, for måleskeen er jo sjældent fremme — bli’r det ikke til i denne omgang. Bare smagskombinationer, som jeg synes holder. En slags miniserie.

Læs også: Opskrifter Mortens aften 2011. 

Vi lægger for med Saint-Joseph, som typisk betegnes som den mest feminine og tilgængelige af appellationerne i den nordlige rhônedal. I dag laves der dog også temmeligt ekstraherede, dybe & mørke sager i området. Hér bli’r det jo også varmere.

Et eksempel herpå kunne være Cuillerons vieilles vignes-cuvée Saint-Joseph, L’Amarybelle. Vinene fra kooperativerne ligger i den billige ende, og selv om det måske ikke er her, de største Saint-Joseph-vine kan findes, er der ofte en rigtig fornem balance mellem pris og kvalitet. Cave de Sarras havde en simpel portefølje af vine, der var prismæssigt rigtigt fine.

Jeg mener, at standardcuvéen kostede omkring 6-7 euro for en fem, seks år siden — prestigecuvéen Domaine de Bonarieux købte jeg et par flasker med hjem af i sin tid i årgang 1999, mener jeg. De er for længst væk. Cave de Sarras blev i 2005 opslugt af det noget større foretagende Cave Saint Desirat (etableret i 1960),  som stadig fører Domaine de Bonarieux. Prøv den til en omgang sensommersalat med andelår, andebryst, kantareller og sprøde salater. Saint Desirat vinificerer i nu for knap halvdelen af producenterne i området.
Continue reading Saint-Joseph til andelår og andebryst med sprøde salater og kantareller