Middag på Knipps Kaj

Gårsdagens madbloggersymposium afsluttedes på Knipps Kaj. Ideen bar Knipps Kaj er god: Rustik mad, gode, biodynamiske vine, der præsenteres af de vinbønder, der har frembragt sagerne kombineret med en alternativ beliggenhed. Med solen skarpt ind fra venstre føler man nærmest, at man sidder på vandet, en lille yacht i St. Tropez. Duften af røg for grillen blander sig med duften fra kogte krabber og andre skaldyr. Jeg var der; jeg var glad; og jeg var forhåbningsfuld.


Efter et par identifikationskiksere, hvor nogle fik masser af vin mousseux, mens andre blev henvist til baren for at afregne initielt, kom der styr på sagerne, og ristet rugbrød med makrelmousse blev budt rundt. En let — både i tilgængelighed og dybde — mousserende vin blev efterskænket. Den var ok, men havde en spøjs lakrisal tone, som jeg må indrømme, jeg aldrig helt blev god venner med.


Dagens mange indlæg blev fordøjet, mens der blev skuet til de bugnede fade med krabbe og krondild, der stod og ventede. Var det mon til os?


Og det var det heldigvis. Serveret as is med hvidløgscremefraiche og ok små hjemmebagte brød til. Solidt bænket blev vi, og jeg havde, som på Ebisu fornøjelsen af at få Mira Arkin til bords.


Biodynamiske vine fra Rosforth & Rosforth, der har efterladt mig med et lettere hoved i dag, end jeg havde frygtet. Efter at have smagt de danske Lilleø-vine, var det godt at se, at de klassiske franske vinområder stadig kan, hvad de skal. Den cabernetbaserede hovedretsvin, fra Saumur, der blev servert i magnum, syntes jeg manglede balance mellem garvesyre og frugtsyre og havde et skævt fadpræget fokus. Med mad blev det bedre.

Betjeningen svingede fra humoristisk overskudsagtig til selviscenesættende småprovokerende, måske i et forsøg på at ramme noget fransk bistro-style. Den slags kan være sjovt og oplevelsesrigt, men det fængede aldrig rigtigt.


Andebryst fra heltstegt fugl — en smule tør i det, men med solid grundsmag. Vingestykket fra en unghane eller fuldfed kylling, der akkompagnerede, var gennemsnitligt. Gode kartofler i bunden sammen med et syrerigt, godt æble og salte oliven. Fornuftigt, men på ingen måde prangende (slet ikke, hvis man opholder mod menuens pris; men det er selvfølgelig en subjektiv betragtning).

Ostene var gode — og vinen til ligeså. Jeg foretrækker personlit selv hvid til os; men den syrefaste og frugtrige sag, der kom på bordet i flasker, hvis hals vækkede mindelser om ciderflasker, fungerede faktisk glimrende. Megaung, monsterfrisk og med massive mængder af primærfrugt up-front. Intet tilsat svovl, og en smulle prikkende bobler i de første slurke.


Desserten var en creme catalane, der i sin konsistens var fejlslagen. Ujævn med små uplanlagte jævningsgnistr i munden. Makroner til og en bærcoulis på toppen. Ordinært, kedeligt og dårligt håndværk.

Læs mere Middag på Knipps Kaj

Madbloggersymposium — fire nedslag

Den danske stand af madbloggere samledes i dag på Nordatlantens Brygge, lige oven på Noma, i de selv samme lokaler, der for få år tilbage lagde hus til taler og tanker fra folk — som fx gastroiværksætteren Claus Meyer — der ville rekontekstualisere Noma-succesen i et projekt, der kunne tjene almensundheden i det danske rige og norden. Det hedder Opus — som vist på latin betyder noget henad værk.

Titlen var Madbloggersymposium 2010 — og skaren var sammensat. Et godt symposium byder på mennesker med indsigt, stof, der kan sanses og reflekteres over, kombineret med større eller mindre muligheder for beruselse. Platons Symposium indfanger begivenhederne ovenpå digterens Agathons førsteplads i en digterkonkurrence. Det primære emne, der hér var til debat, var kærligheden. Symposium har i folkemunde nok mere karaktér af et uformelt møde eller et decideret drikkelag.

Læs også: Middag på Knipps Kaj.

Læs mere Madbloggersymposium — fire nedslag

Madbloggersymposium 2010 —

I USA har madblogs været en genre i vækst siden i hvert fald 2004. Julie Powll lancerede sin Julie / Julia Project-blog, hvor målet var at tilberede samtlige 514 retter i Julia Child-klassikeren Mastering The Art of French Cooking.

På dansk grund sker der også en del, og det seneste initiativ indvarsler måske en tærskeloverskridelse. I agust løber Danmarks første madbloggersymposium af stablen. Målet er at samle og fejre ” et sydende vækstlag af effektive meningsdannere, dygtige netværkere og utrættelige madkommunikatører”.

Jeg gik tidligere på dagen i gang med en kort introduktion til arrangementet, som dog blev noget længere end planlagt, måske fordi emnet interesserer mig en smule. Kan læses her: Madbloggere bider sig fast. Madbloggersymposium 2010.

Læs også: Madblogs i Danmark — en mediestatus.

Artikel fra Visitor om madblogs

I denne måneds udgave af Horestas brancheblad er der en kort artikel om madblogs — og jeg kloger mig lidt på det nuværende mediebillede.

artikel-om-madblogs-i-danmark-sociale-medier-bergholt
En ny hjemmeside har samlet de danske madbloggere i samme gryde og dermed gjort det helt klart, hvor vilde danskerne er med at læse om mad. Hjemmesiden ’madblogs.dk’ rummer 102 blogs om mad, hvor bloggeren fortæller om deres gastronomiske tanker og anmelder alt lige fra egne pandekager til michelinrestauranter.

Hvor mange læsere, der kigger forbi en blog, kan kun bloggeren se. Men ved at sammenligne med kendte tal fra andre brancher er det formentligt et par hundrede tusinde danskere, der hver måned klikker sig ind på ’gastronauternes’ madblogs, vurderer Kasper Bergholt, der selv blogger om mad og vin og idémand bag madblogs.dk. Og da bloggerne linker flittigt til hinanden og er meget aktive i de sociale netværk, kan de hurtigt skabe en masse ’hype’ omkring kokke og spisesteder. Bloggernes søde ord og sure opstød spredes lynhurtigt.

Holdninger
Tre-fire gange om ugen opdaterer Kasper Bergholt sin madblog med tanker, oplevelser og erindringer om vin og gastronomi, og mellem 20.000 og 30.000 unikke følger med hver måned, oplyser han.

Kasper Bergholts attitude er positivt, og han blogger fotrinsvis om gode oplevelser og kun om spisesteder, han vil anbefale til adnre. Dog ville han som restauratør være en smule nervøs ved tanken om madbloggere, der kommer forbi med kamera og notesblok.

”Alle og enhver kan starte en blog på fem minutter og skrive løs. Og der er i princippet fri bane for alle holdninger, også de meget negative. Men det er mit indtryk, at madbloggere har et stort ønske om at gøre det godt. De blogger, fordi har kærlighed til mad. Og hvis indholdet på en blog er uden kvalitet, hopper læserne fra med det samme. Folk gider ikke bruge tid på det useriøse, siger Kasper Bergholt, der arbejder positionering og marketing på de scoiale medier i firmaet Battle & Bounce.
Læs mere Artikel fra Visitor om madblogs

Madblogs i Danmark — en mediestatus

Fra madblogs i Børsen til Stein Bagger og tilbage igen til blogs om mad
boersen-weekend-bergholts-blogs.jpg

I denne ombæring kommer det til at handle mere om sociale medier end mad. I weekenden slog jeg Børsens weekendtillæg op på morgenbordet og fandt en artikel om madblogs. Interessant, tænkte jeg. Titlen var fra “Bord til blog”. I min bog er blogging ikke et verbum eller en selvstændig disciplin. Det er et ældgammelt håndværk. Det handler om at skrive. Om noget for nogen for noget.

Læs også: Madblogs og troværdighed.

“Lavede i går aftes boeuf bourgignon efter din anvisning – det er det bedste opskrift/anvisning jeg nogensinde har prøvet. Vores gæster var meget begejstrede – så fremover vil jeg konsultere dit site og få inspiration – også på vin-delen. Vi drak Rhone-vine fra Domaine Boisson – L’Exergence og Domaine de Fontavin – Chateauneuf-du-Pape 2006 – det passede meget fint sammen.” (Lene Groth, oktober, 2009 — feedback på opskrift på boeuf bourguignon).


Når det er sagt, så skal jeg ikke være bleg for at indrømme, at der er en væsensforskel på de traditionelle, industrielle mediers måde at gå til makronerne på og bloggernes. Et godt eksempel på blogmediets disruptive natur er Stein Bagger-sagen, hvor den erhvervsjournalistiske blogger Dorte Toft længe før de industrielle medier satte spørgsmålstegn ved IT-Factory’s forretningsfundament, Stein Baggers akademiske meritter og den generelle investorkultur op til IT-boblen 2.0.

Er bloggen filterløs, subjektiv kommunikation?

Traditionelt lyder forklaringen på, hvorfor blogs er blevet et populært medie, at de tilhører det, der er kommet til at hedde sociale medier. Blogs og bloggerne bag kædes sammen af linksrolls og deltagende læsning, hvor der ofte kommenteres på interessefællers indlæg på tværs af bloguniverset. Det er nok en del af forklaringen. Men det er ikke en forklaring på, hvorfor jeg skriver, eller blogger, om man vil. Eller hvorfor folk læser min blog, vil jeg skyde på.

Dialogen er ikke et bærende element, ser man hurtigt, hvis man skanner de sidste 10-20 opskrifter og smagenoter igennem. Det er heller ikke filterløs, ren subjektiv kommunikation, det handler om. Den slags bli’r hurtigt trivielt. Jf. 70’ernes dårlige knækprosa, fx af Lola Baidel.

Bloggen som pejlemærke — Case: Falsled Kro

En af Danmarks førende kulinariske institutioner hedder Falsled Kro. Et sted mellem 50 og 80% af alle internetoplevelser begynder i en søgemaskine. Mange mennesker undersøger markedet online før køb el. bestilling — og typisk også efter. På det danske marked er Google den dominerede spiller med et sted mellem 95 og 99% af samtlige søgninger. Blogs med nyhedsværdi og et substantielt bagkatalog af artikler ranker som regel pænt:

falsled-kro-screen-dump-ranking-sociale-medier-soegemaskienoptimering

Medielandskabet i opbrud — differentia specifica = differentiering efter mit behov hér og nu?

liste-over-danske-madblogs-fra-boersen-bergholts-blog-nummer-1

Mediebilledet i dag kendetegnes af en bevægelse fra et begrænset antal mediekanaler til stadig mere differentierede og specialiserede udbud. De industrielle medier, som eksempelvis aviser, radio & tv, har traditionelt været kendetegnet af redaktionel kontrol af indhold koblet med en passiv modtagerrolle.

Læs også: Webhotel til blogs.

Blogmediet, er som de fleste sociale medier, kendetegnet ved personlig kontrol og aktivitet — på såvel modtager- som afsenderside, og det er radikalt nyt! Eksperternes beviser og eksperternes intelligens kendetegnede formidlingen af viden i de industrielle medier, mens de sociale medier kendetegnes ved social, aggregeret viden og kollektiv intelligens.

Jeg kan skrive, hvad jeg vil, når jeg vil. Og du kan læse, høre, se, hvad du vil, når du vil. Før Googles kloge algoritmer kunne de to behovssfærer svært matches. Det kan de nu, og det sker hvert eneste sekund. Det er nyt. Allerede nu kan bloggen (teknisk set) tilpasse sig sine læseres interesser via og ved hjælp af  adfærdsbestemte visninger baseret på tidligere besøg, klikfrekvenser og ATOS (average time spent on (sub)site).

Jeg tror, vi vil se et darwinistisk udskillelsesløb. De rent selvekspressionistiske blogs tid er forbi. Eller rettere, ingen gider læse dem, og så er det nemmere at migrere til FaceBooks eller Twitters statusopdateringer.

At skrive handler om viden, passion, integritet, disciplin og vedholdenhed. Bloggen, og madbloggen, er bare en kanal, der kan bære den slags…