Det er lang tid siden, jeg har smagt en Cornas fra Tardieu-Laurent. Senest vist i 2009, hvor det var årgang 2001, det gik ud over. Historien om Tardieu-Laurent står her.
Alle — i hvert fald mere end én — siger, Cornas endelig ikke må drikkes ung. Det er jeg uenig i. Jo, nogle af vinene kan være brutale og barske målt på tanninniveau. Men der er en god sjat producenter, hvis vine sagtens kan drikkes unge i min optik. Tardieu-Laurent er en af dem.
Læs mere Cornas Coteaux, 2011, Tardieu-Laurent
Gårsdagens tema: Stenbiderrogn, krogmodnet højreb & nordlig rhône i glassene.
Fiskerens stenbiderrogn
Min far havde på kontoret besøg af en fisker. Han havde to kilo stenbiderrogn med, fire friske stenbidere og en sort hummer. Et ganske fint udvalg, må man sige. Valget faldt på 500 gram fersk stenbiderrogn, altså med hinder og usaltet.
Hinderne fjernes nemmest ved at røre i rognen med et piskeris, lige så forsigtigt. Hinderne samler sig om piskeriset. Efterfølgende dryppes sagerne tørre i et dørslag.
Stenbiderrognen blev nydt i selskab med finthakket rødløg og fuldfed cremefraiche til. Ikke så mange dikkedarer.
Læs mere Stenbiderrogn, krogmodnet rib-eye og Saint-Joseph fra Yves Cuilleron
Der er nogle vine, der ikke skal tænkes så meget over. De er der bare. Til stede. Velduftende og velsmagende. Med en medfødt saftighed, der læsker uden at at please. Der tydeligt (re)præsenterer deres terroir, deres druesort og deres årgang. Sådan en vin er Domaine Barou i min bog. Og i et år, hvor jeg har haft glæden af at smage appellationens største vine, herunder Gripa og Gonon, var Barou nok den største overraskelse.
Faldt ved en søgning på Domaine Lionnet, som jeg har besøgt to gange, over Vinhusets Cépages sortiment af vine fra den nordlige rhônedal. Det er noget tid siden, jeg sidst forsøgte at finde en dansk importør, men det er der altså nu rådet bod på.
Alain Graillot fremhæves ofte som referencedomæne for Crozes-Hermitage, men domænets Saint-Joseph-vine er også blandt markedets bedst. Der er to typer af mennesker:
Den ene foretrækker, at drikke deres nordlig rhône pivung; den anden type foretrækker at lade flaskerne ligge længere tid (5-10 år), så vinen udvikles og byder på sekundære aromaer, der ikke optræder i ung nordlig rhône. Jeg læste for tid tilbage, at vinanmelderen Søren Frank tilhørte den første type. Argumentationen var, at nordlig rhône med en god sjat år på bagen mindede om andre store vine, mens den i sin ungdom unikt repræsenterede sit ophav.
Læs mere To typer af mennesker og Saint-Joseph 2011 fra Alain Graillot
Det var en østrigsk vinproducent, der introducerede mig for analogien. Jeg tror ikke helt, jeg fangede pointen sensorisk, men jeg fangede metaforikken og et princip, der lugtede lidt af Derridas différance-tænkning. En fejlstavning, der ikke kan høres, kun ses på skrift. Og som skaber et produktivt fortolkningsrum.
Et kategorigreb. En forståelse. Af vin. Af vin produktion. Filosofi uden metafysik. Torsdagens Pingus 2003 var om noget en jordens vin for mig. Mørk, dyb, robust, længelevet. Dunkel, ekstraktrig, toner af cedertræ, blyantsspids, kaffe. Kombineret med en nedtonet profil for primærfrugt og frugtsyre. Kontrasten? Solens vin?
Côte-Rôtie, La Turque, 2001 fra Guigal. Én af de tre LaLaLa’er, der — a la Pingus — roses højst af Robert Parker. En kildrende frugtsyre fornemmes på spidsen af tungen. Et helt andet balanceret udtryk mellem tanning og frugtsyre. Helt andre ekstraktionsniveauer. En langt mere feminin, subtil vin, i min optik. Men stadig med jordforbindelse. Dyb, dyb, dyb mørk frugt. Sten, granit, mineralitet par excellence. Underspillet, i kernen, i rygraden.
Påskeferiens hidtil bedst rødvin — i skarp konkurrence med Domaine Gonons Saint-Joseph i årgang 2005. Cornas 2001 fra Domaine du Tunnel. Vinmageren er Stéphane Robert, som etablerede domænet i 1996. Meget er sket siden, flaskerne er blevet tungere og dyrere, propperne længere og lækrere, og etiketterne har i den grad fået en opstramning (jf. etiketten på Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel).
Men kvaliteten er så sandelig i orden i de tidlige årgang også. 2001 var en klassisk, balanceret årgang, og det smagtes. Flot syrahkaraktér, mineralitet, og en vibrerende, nærmest æterisk flot kombination af frugt- og garvesyre.