Oste fra julebordet — bl.a. Vesterhavsost fra Thise Mejeri

En eller flere gode oste danner i det traditionelle franske køkken bro mellem det salte og det søde køkken; altså mellem forretter, hovedretter på den ene hånd og så desserterne på den anden. At spise et par gode oste kan nærmest være som at nyde et helt måltid — et måltid i måltidet.

I den anledning vil jeg slå et ligge slag for to danskproducerede ote. Den første er Vesterhavsost — den anden Blå Klostkrone, økologisk, fra Thise Mejeri. Lav en en god julekompot på appelsin, pære, reduceret hvidvin og krydderier efter smag: fx lidt nelliker, lidt allehånde, stjerneanis og en smule honning. Følg linket og læs mere om Vesterhavsosten, der er økologisk produceret og lagrer så langt mod vest, man næsten kan komme i Danmark, Lemvigegnen, ved Bovbjerg Fyr.

Læs mere Oste fra julebordet — bl.a. Vesterhavsost fra Thise Mejeri

Italiensk biksemad


Kød, Hamilton & skandinavisk samvittighed
Alle siger, at min far og jeg, senior og junior, ligner hinanden. Der er noget om det. Men det er også en fejlagtig opfattelse til tider! Jo, vi er gået hen og blevet lidt hooked på Guillous Hamilton-serie — særligt efter at det er kommet frem, at den israelske sikkerhedstjeneste i 70’erne tilbød den svenske regering at sende et strike-team med det formål at likvidere den venstreorienterede forfatter. Svaret fra Broderfolket blev nej, og det er nok meget godt. Både for litteraturen, den demokratiske selvforståelse og, ja, hvad skal man sige, den skandinaviske samvittighed.

Illustration til opskrift på italiensk biksemad -- udsigt til til Kullen

Klassisk biksemad vs. italienskinspireret biksemad

Og vi er sådan lidt semi-langhårede. Men der er også forskelle. Fx hvad angår tilberedningstemperatur på hele kødstykker. Hvis vi taler om bøffer, så foretrækker jeg rød — sådan helt rød. Han foretrækker klassisk medium. Og så er der biksemaden! Hvis der er en substantiel klump kød tilbage af oksesteg — værende det sig oksehøjreb, oksetyksteg el. oksefilet — så skal den skæres i tern og på panden sammen med løg, kartofler og hvad der ellers hører sig til. HP-sauce til. Frikadeller har jeg lært at vende mig til. Da jeg var ung, yngre og lille var det noget af det værste, jeg vidste. Jeg var kræsen faktisk. Kolde frikadeller var ok; varme, ja — det gik bare ikke. Biksemad var det næstværste, jeg vidste — og er det måske nok stadig. Hindbærsnitter fra en gennemsnitsbager det tredjeværste.
Læs mere Italiensk biksemad