Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 20023
Pingus 20023

På det danske marked har Peter Sissecks Pingus og Flor de Pingus slået dørene ind for den spanske tempranillo-drue. Og jeg har endnu til gode at finde et menneske, der ikke har kunnet li’ Flor de Pingus. Med den øgede efterspørgsel følger selvfølgelig højere priser + en række af mindre vine fra Sisseck, Quinta Sardonia, QS2 og seneste skud på stammen Psy. Kernen i vinene er den spanske druesort tempranillo, som en lang række vinhuse også baserer deres vine på, fx Bodegas Muga, som blev etableret i 1932.

Læs mere Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 2003 —

Ingen kender morgendagen, før solen står op, hedder det sig. Men en lille del af morgendagen kender jeg. Jeg skal nemlig mødes med Kristian Brask Thomsen og en fælles ven og nyde en flaske Pingus 2003. Det glæder jeg mig i sagens natur en del til.

Læs også: Smagenote på Pingus 2003 — mytisk most.

Fra Flor de Pingus til Pingus 2003
Jeg har smagt stort set samtlige årgang af Flor de Pingus, og det er én af af meget få vine, jeg aldrig har hørt nogen ytre sig dårligt om. Ikke forstået sådan at Flor de Pingus er en crowdpleaser af natur, snarere, at den bare “drikker godt”, som man siger. En balance mellem syre og sødme, primære lag og sekundære smagslag. Nå. I morgen er det storebroderen Pingus, der skal smages.

2003-pingus-ribera-del-duero
2003-pingus-ribera-del-duero

Hidtil har jeg kun stiftet bekendtskab med 1996-årgangen, og med en Parker-rating på 96-100 points og en lovende smagenote, glæder jeg mig en smule til at smage Pingus 2003

Odd men out — Pingus 1995-2005 & Saint-Joseph fra Alain Paret

To hurtige odd men out. NIMBs hylde med Pingus i årgang 1995 til og 2005.

Pingus i årgangene 1995 til 2005

Fotograferet i forbindelse med smagning af champagner fra Laurent-Perrier.

Og i helt anden & mere bondsk boldgade Saint-Joseph 2006 ‘420 Nuits’, som betegner hvor længe vinen har ligget på gamle fade, fra Alain Paret. Efter sigende fandt Paret et gammelt dokument i familiegemmerne, som beskrev en særlig fremgangsmåde med lang tids lagring af syrahmosten — noget som Guigal også er kendt for.

Saint Joseph 2006 fra Alain Paret

Drukket til andebryst med to slags svamp i nød. Opskrift her: Andebryst og andelår med svampe og nødder.

Smagenote: Flor de Pingus 1999

oprindeligt bragt august 2008


13,5% alkohol. Lettere udtørret prop. Markant modent præg i farven — generelt brunligt skær og vandet kant. Fremstår visuelt mere moden, end jeg ville have forventet. Svag oxidation måske? Det modne går igen i næsen, hvor jeg primært finder overmordne brombær. Vækker mindeler om meget moden Hermitage — fx Gambert de Loche i årgang 1992. Balanceret udtryk, ok frugt i forhold til garvesyre, men meget, meget smæk på de sekundære aromaer, læder & ædeltræ. Lettere oxideret vin, desværre. Med tid i glasset er det som om, at noget af det overmodne dufter af. Vinen fungerede fint til en Côte-de-boeuf af højmarmoreret oksefilet.
Læs mere Smagenote: Flor de Pingus 1999

Diverse gastronomiske odd men out

Jeg må medgive, at jeg ikke er den store bager. Så jeg er glad for, at Irma nu begynder at føre Bo Bechs, jep ham den hårde dommer i Kokkekampen, meget omtalte surdejsbrød. Til min datters fødselsdag, begik min kæreste denne fine kagekone. Det kunne jeg ikke have gjort bedre!

kagekone-med-fine-farver
Vinteren er på vej. Nedenfor ses stykker af selleri bagt i fasanfedt & langtidsbagte skalotteløg; halverede på langs og duppet med lagret balsamico. En del af tilbehøret til smørstegt fasanbryst.

selleri-stegt-i-fasanfedt-bagte-skalotteloeg

Vintertid er også tid til kraftige vine. Peter Sisseck har været i medierne for nylig. Bl.a. i forbindelse med TV3’s kokkekamp, hvor deltagerne skulle begå en ret, der matchede vinens elementer. I weekenden smagte jeg Flor de Pingus i årgang 1999, og den slog mig som ganske moden på nuværende tidspunkt. Faktisk overraskende moden for det, der kaldes en rigtig stor vin og koster i 500-kroners klassen. Flasken har måske undergået en hurtigere modning på grund af for varme opbevaringsforhold, jeg skal ikke kunne sige det; men efter min smag tror jeg ikke vinen vil blive bedre med flere år på langs.

flor-de-pingus-1999

Braiseret fasanlår med bagt skalotteløg, jf. ovenfor.

braiseret-fasanlaar

Et lag svampelasagne med diverse tørrede svampe, reduceret crémant fra limoux, skalotteløg og masser af fløde.

svampelasagne-med-forskellige-toerrede-svampe
Og slutteligt en skive kold farserveret svinekam klar til brug i en god omgang choucroute.

farserevet-svinekam

Læs mere Diverse gastronomiske odd men out

Flor de Pingus 2003 — smagenote og producentinfo

Vi fortsætter i Pingus-sporet. Her en smagenote oprindeligt publicert februar 2008, så vinen kan have udviklet sig i mellemtiden.

Om Peter Sisseck & Flor de Pingus

I vinkredse er Peter Sisseck Danmarks svar på Laudrup. Han står bag en fænomenal vin produceret i Ribera del Duero i Nordspanien på druesorten tempranillo, som lokalt også kaldes tinto fino eller tinto del pais. Flor de Pingus er domænets andenvin, førstevinen hedder blot Pingus (der produceres i omegnen af 6000 flasker årligt, for Flor de Pingus er tallet i omegnen af 50.000) – og prisen er en helt anden. 1995 var første årgang og siden er det gået stærkt med berømmelsen. Der er rift om pladserne til de udsøgte vertikale smagninger (på tværs af årgange) der afholdes af og til. Sisseck valgte en lidt utraditionel strategi, da han begyndte – han fyrede alle dem, der vidste noget om vin – og beholdt kun dem, der ikke vidste noget. Normalt holder man jo på folk med know-how, men Peter Sisseck ville selv bestemme og undgå diskussioner om, hvordan vinen skulle frembringes. Udover lokale druer (tempranillo) arbejdes der med lave udbytter, hård udvælgelse af druer, håndplukning og -afstilkning, gæring ved forholdsvis lave temperaturer og nye egetræsfade. Jeg tror, en del af benovelsen for vinene ligger i arbejdet med fadlagringen (ligeom man ser hos fx Tardieu-Laurent).

Om Flor de Pingus, 2003

Vinen fremstår meget meget mørk i glasset. 2003 var i de fleste af Europas vinområder et meget varmt år – nogen mener for varmt. Jeg har smagt en del atypiske rhonevine, som virker overmodne, kogte og ubalancerede i stilen. Dette gælder såvel sydlig Rhône (fx Chateauneuf-du-pape, Gigondas, Cairanne, osv.) som nordlig Rhône (Cornas, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage, Côte-Rôtie). Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2003 og fundet den spændende – mørk, dyb vin med markant stoflighed og tyngde – og for årgangen en pæn balance mellem elemeneterne. Mit smagsindtryk sidst jeg smagte vinen (og det er vel et års tid siden) stemmer godt overens med følgende fra vinklubben ‘Lafite’:

“En flot, mørk oversøisk kulør med lilla kant. Kraftfuld og elegant næse med mørke bær, mørk chokolade og et strejf af kanel. En meget komplet og sammensat smag. – Virkelig kraftfuld og samtidig sexet. Sødlige afrundede taniner i eftersmagen. – Herlig vin…”

Smagenote: Mørk og kraftig smag – solbær, blåbær – lakrids, kød, mokka og tydeligt fadpræg – der er købmandsbutik over det. Lettere ubalanceret forhold pt. mellem garvesyre og frugtsyre – men der er gode chancen for, at vinen finder sig selv igen på et tidspunkt. Fornem dybde & mineralitet. Meget koncentreret, men samtidigt besidder vinen, paradoksalt nok taget det varme år i betragtning, en art svært beskrivelig kølighed.

Robert Parker er generelt glad for 2003-årgangen – i hvert fald i Rhône. Pingus indkasserede 96-100 points, og Flor de Pingus landede på flotte 93-96 points. Jeg er personligt lidt mere lunken ved den. En del af vinene virker, som tidligere skrevet, lidt overmodne og dovne i det. Det er på ingen måde sagen ved Flor de Pingus, men jeg foretrækker nok en årgang som 2001.

Sammenlignende smagning af Flor de Pingus 2002, 2003, 2004 fra august 2008.

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004 — sammenlignende smaning af Flor de Pingus

Ansporet af at der er Pingustema i Kokkekampen på TV3 om en times tid, har jeg fået taget mig sammen til at få overflyttet smagenoter fra en sammenlignende smagning foretage i august 2008. Vinen var Peter Sissecks andenvin, Flor de Pingus. I aften forlyder det, at Mette Helbæk vil forsøge sig med den “rigtige” Pingus til en fiskeret, og der går også rygter om et match med suppe. Ingen af delene ligger umiddelbart lige for, vil jeg mene.

Læs også: Pingus 2003 — mytisk most.

Om Pingus & Flor de Pingus — Myter, most & materiale 

flor-de-pingus-smagning

Pingus & Flor de Pingus har et eller andet, som de fleste andre vine ikke har. Præcist hvad er svært at indkredse, men lad mig gøre et forsøg. Jeg har hidtil ikke mødt et menneske, der har smagt Pingus eller andenvinen Flor de Pingus, som ikke brød sig om den. Det siges, at stor bordeaux kan ramme et menneske i brystet på en ubeskrivelig facon, der balancerer mellem åndenød og let ekstase. Jeg tror, den dunkle frugt i Peter Sissecks vine rammer noget af det samme. Der er i alle vine på tværs af årgang saftighed, dybde, mineralitet, sødme, syre og balance. Hver mundfuld nærmest inviterer til en tår mere — for at forsøge at afdække, hvad det er vinen indeholder.

Udbud og efterspørgsel er en del af forklaringen. I 2005 produceredes 4.800 flasker Pingus og 45.000 flasker Flor de Pingus. Mængderne er små, og det er en del af forklaringen på, hvorfor vinen har opnået kulstatus. 2002-årgangen var vanskelig. Sisseck deklassificerede sin Pingusvin og blandede den i andenvinen. På den ene side en demokratisering af primærmosten — nu kunne de mytiske dråber erhverves til en langt mere tilgængelig pris. Men samtidig også en måde at holde liv i myten om Pingus’ storhed. Hullet i årgangene skaber interesse. Lige så historierne om, hvordan druematerialet sorteres på – ja – drueniveau i stedet for klaseniveau. Det ta’r tid og koster penge.

Eksklusivitet er en strategi, der kræver enten emiment skuespil eller sand kvalitet. Hvad angår Pingus & Flor de Pingus hælder jeg til det sidste. Der er noget vinøst på spil som er unikt. Årgang 2005 har opnået 97 Parker-point. Det er meget. Pingus fik 98. Dermed topper den 2003-årgangen, hvor Parker gav 93-95 til Flor de Pingus og 96-100 til Pingus.

Om producenten – Peter, “Pingus”, Sisseck

Gammel tempranilloestok med drueklasse, ikke fra Peter Sissecks ejendom. Stokken er italiens. Creative Commons: Vinofamily
Gammel tempranilloestok med drueklaser; ikke fra Peter Sissecks ejendom. Stokken er italiensk. Creative Commons: Vinofamily

Peter Sisseck er uddannet cand.agro. fra Landbohøjskolen i København. Valget stod mellem at læse ønologi i Frankrig, men uddannelsen i Danmark vandt. Kimen blev lagt ved arbejde på forskellige vingårde i, bl.a. hos onklen Vinding Diers i Bordeaux i af 80’erne. Vinding Diers er internationalt anerkendt for sit arbejde med terrorir og gær & gæring. Han beviste tidligt, at alle vinerier har deres eget gærmiljø. De lokale gærstammer, naturligt forekommende på druernes skind, har en stærk indflydelse på gæringens forløb og den færdige vins duft og smag. Vinding Diers fungerer i dag som konsulent for en række vinhuse. Se fx Rolfs anmeldelse af Angelo Rocca & Figli, Salneto, 2003. Sisseck har senere udtalt, at er glad for, at ikke valgte at læse ønologi — den biokemiske viden er vigtigere. I 1995 tog Sisseck skridtet og blev selv vinmager. Klassisk naturvidenskabelig uddannelse, familiemæssig indføring & kærlighed til vin viste sig at være en slagkraftig kombination. Metoden hed hård udvælgelse af marker, druer og fade — og så ellers minimal indblanding. Naturen gør det bedst. Man mindes om Marcel Deiss.

Smagenoter — Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004

Vinene var åbnede, da vi fik dem. Efter sigende var samtlige flasker åbnet samme dag — dog med et par timers mellemrum. Vi lagde ud med at tjekke proppernes tilstand og efterfølgende dufte til de tre vine for at afgøre smagsrækkefølgen. Kutyme er unge før gamle, raffinerede før kraftige — alkoholsvage før alkoholkraftige. Vi endte med en rækkefølge der hed 2004, 2002 og 2003 baseret på et kompromis. Alkohomæssigt stiger vinene en halv procent per årgang — fra 13,5 i årgang 2002 til 14,5 i årgang 2004. Årgang 2003 virkede tungest og kraftigst i glasset, så den blev serveret sidst. 2002 virkede underligt svag i selskabet — den var desværre ved smagning præget af prop. På førstedagen viste det sig ved, at der ligesom var et hul i midten af vinen – frugten var underlig tynd. På andendagen var der kraftige spor i duften, vinen var udrikkelig. En skam! Pingus-most eller ej.

Flor de Pingus 2004
Klart mest lovende næse af de tre årgange. Klassisk Pingus-duft – købmandsbutik, urter, mint, saftighed. Smagsmæssigt byder Flor de Pingus 2004 på et markant tanninbid — vinen går lige i gummerne — men bidet følges til dørs af en fin, dyb saftighed og balance. Brændte toner, sødme, lidt rosin, fadpræg, lidt kanel, kaffearomaer, meget, meget ekstraktrig vin.

Parker om Flor de Pingus, 2004
“In the wonderful 2004 vintage, owner/winemaker Peter Sisseck has outdone himself. If I were just starting to build a wine collection and had limited income, I can think of no better foundation than a dozen bottles of 2004 Flor de Pingus. In the context of the world’s great wines, it is a stupendous value, a steal. It is 100% Tempranillo from very low yields and is aged 14 months in 100% new French barriques. Opaque purple in colour, it emits already complex aromas of smoke, toast, coffee, blueberry, blackberry, and liquorice. Lush on the palate, super ripe and sweet, as well as multi-dimensional, this great effort can be drunk now, but I’d opt for cellaring it for 6-8 years to allow further evolution.”

The Wine Advocate 2004
“It comes from 100% estate vineyards, biodynamically farmed. It, too, is 100% Tempranillo and is aged 18 months in new French oak. It offers more of everything from its splendid nose of cedar, smoke, charcaoal, blackberry, and blueberry to its thick, superconcentrated, and layered mid-palate. The tannins are totally concealed and the pure finish is remarkable long. The wine deserves at least a decase of cellaring and should drink beautifully for 25 years thereafter.”

Flor de Pingus 2002
Markant mere flygtig næse. Let præg af noget urent. Alder? Prop? Lettere udtryk, tynd frugt — alder fornemmes tydeligt. Fremstår vandigere end 2004 i glasset. Advarselslamperne blinker. Syrlig tangerende det spinkle. Langt mindre ekstrakt end 03+04, skarp, syrlig, underlig. Syg. Desværre!

Stephen Tanzer om årgang 2002
ST – Bright medium ruby. Black raspberry, tar, violet and roasted oak on the nose. Thick, velvety and wonderfully sweet, with compelling inner-mouth perfume and sap. Large-scaled, broad wine with superb palate coverage. Finishes with big, chocolatey tannins and excellent length. Peter Sisseck will not offer his grand vin Pingus in 2002; that juice forms the backbone of Flor de Pingus, making this a wine to buy.

Flor de Pingus 2003
Mørkere end 02+04. Mindre mint & urter end 04. Klare paraleller til 04 ellers. Lakrids, varmere toner i frugten end 04. Fornemmelse af mindre garvesyre. Herbale toner, mindre saftig end 04. Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2003 — i februar. Smagenoten dengang lød:

“Mørk og kraftig smag – solbær, blåbær – lakrids, kød, mokka og tydeligt fadpræg – der er købmandsbutik over det. Lettere ubalanceret forhold pt. mellem garvesyre og frugtsyre – men der er gode chancen for, at vinen finder sig selv igen på et tidspunkt. Fornem dybde & mineralitet. Meget koncentreret, men samtidigt besidder vinen, paradoksalt nok taget det varme år i betragtning, en art svært beskrivelig kølighed.”

Parker om årgang 2002
“The 2003 Flor de Pingus exhibits an exuberant, expressive nose of crème de cassis, graphite, liquorice, smoke, espresso roast, and aged beef-like characteristics. A superb texture, sweet tannin, and an opulent, voluptuous mid-palate and finish. “

Konklusion – komparativ smagning 2002, 2003 & 2004

Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2002 og 2003. Da 02 var helt ung, var det en fabelagtig vin. Det svage skinner dog mere og mere igennem. 03 er en anelse for varm i frugt og tone. Jeg foretrækker klart 04. Smuk vin. Hvis der skulle sættes en finger på noget, så er det balancen pt. — vinen forekommer lige ekstraheret nok. Jeg glæder mig til at smage 2005.