The Marriott, København — fra triphop til The Oberoi og tilbaws igen —

Torsdag sidste uge var jeg inviteret til reception på hotellet The Marriott. Jeg må indrømme, at jeg har et eller andet med hoteller. Særligt, når vi kommer over de 3-4 stjerner.

Ikke på grund af snobfaktoren — det er mere noget med stemningen, tror jeg. Ligesom gode lufthavne kan byde på en eller anden helt specielt sitrende atmosfære, kan gode hoteller det også. Jeg ville egentlig have skrevet om en foie gras-brûlée på Oberoi i New Delhi, men det må blive en anden gang.

Oberoi-hotellet, New Delhi. Creative Commons: Le.

Flashback — om lufthavne, Massive Attack og internationalitet
En meget kort periode arbejdede jeg som bartender i lufthavnen i Kastrup. Det polyfoniske tiltrak. Mange stemmer, der talte forskellige sprog. Jeg var meget ung og min personlighed var under dannelse, kan jeg se nu.

Der var ingen løbehjul til bartenderne, men vi måtte selv vælge vores musik. Den slags fiflede jeg lidt med i fritiden. Portishead og Massive Attack var lige brudt igennem, og den cinematisk-symfonisk oplevelse formidlet i lyd, der kendetegnede bristolscenen, var noget, der satte sig spor. Skramlet, elegant, velkendt og afsøgende på én og samme tid.

Et vanvittigt dyrt lydkort blev indkøbt, og jeg gik i gang med at skabe trommespor bestående af organisk og elektronisk samkant. Det tog tid. Mediet for musikken var kasettebånd, og alt blev mikset og overspillet; indtil vi fik råd til at købe en rasende dyr cd-brænder.

Og så stod han dér. På den anden side af disken. Det, vi dengang kaldte en neger. 65-70 år. Det må man vist ikke sige mere; altså ikke det med alderen, men det med neger. Han var mørk. Hans hovede nikkede — i takt med snare-slaget — rasta-off-beat-style. Og han sagde: “Cool music!” — med den blødeste RP-accent, man kan forestille sig. Han bestilte en dobbelt espresso — og lagde omkring 600 kroner på disken med ordene “For you!.

Fra The Marriott til Hell’s Kitchen og tilbage igen…

Elmar Derkitsch til bBreakdown party på The Marriott. København, 2010. Fotogaf: Signe B.

Belært af tråden om Helvedes køkken må jeg hellere skynde mig at sige, at jeg ikke modtog nogen særinvitation, der blev ikke leflet for mig, og jeg modtog ej heller penge eller værdifulde goodiebags. Østers, jo. Og et par fornuftige glas vin mosseux (ikke champagne eller crémant) & hvidvin blev det dog til.

Læs mere The Marriott, København — fra triphop til The Oberoi og tilbaws igen —