Rødvinsbraiseret okseskank

Lad os fortsætte med efterårsmaden. Sidst var det oksesklump, eller som en ven, der er lidt mere stringent i sin kødterminologi påpegede forleden, oksebovskank solgt som okseklump — denne gang står den på okseskank (osso buco) braiseret i Crozes-Hermitage. Opskriften blev oprindeligt bragt i 2007, men den skulle stadig kunne bruges.

Fra osso buco til rødvinsbraiseret okseskank
Herhjemme optræder okseskanken oftest som hovedingrediens i retten osso buco (ossobuco alla milanese), med klassisk tilbehør som gremolata (persille, citronskræl og hvidløg) og risotto alla milanese. Traditionelt tilberedt med hvidvin og uden tomater, men med kanel, allehånde og lauerbærblade – og ofte af kalveskank i stedet for okse. Hvis du er interesseret i en hvidvinsbraiseret udgave, kan jeg anbefale opskriften Okseskank braiseret i hvidvin m. ris, gulerod & forårsløg. Retten her har jeg senere videreudviklet til en efterårs-ossobuco med sprøde kantareller og en god mos. Se mere her — osso buco a la efterår med kantareller og rodfrugter.

okseskank-brunet
Crozes-Hermitage fra Cave de Tain
I Føtex havde jeg købt nogle smagekasser fra Cave de Tain i Hermitage. Jeg har besøgt kooperativet to-tre gange. De gør det godt. I løbet af sommeren var der en skandale — rod i appelationerne resulterede i anklager om decideret fusk. Ærgerligt. Klart den største jordbesidder på Hermitagebjerget (Topcuvéen er opkaldt efter Gambert de Loche, som donerede alle sine besiddelser til kooperativet ved sin død). Ikke topvine, men ofte solide vine til en fornuftig pris. Jeg mindes at blive nægtet Saint-Joseph på en lille restaurant i Valence — nej, crozes var det eneste rigtige til maden og fra kooperativet (var patronen mon medejer?). Da jeg var til smagning første gang, fandtes kun to udgaver af rød Crozes, nu er de ifølge hjemmesiden oppe på fire: Fine Fleur de Crozes, Sélection Première, Nobles Rives & Les Hauts de Fiefs. Derudover findes La Triboulette, som jeg antager er den samme som den generiske, altså Noble Rives.
Læs mere Rødvinsbraiseret okseskank

Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah

Min far er lige vendt hjem fra en rejse til Rhônedalen. Som altid var der lidt koldklimasyrah med i bilen hjem. Crozes-Hermitage, Hermitage, Cornas & Saint-Joseph. Min interesse for mad og vin blev radikaliseret på et lille auberge i St. Vallier. Smagsintensiteten og mødet mellem vin var formiddabelt. Vinen var en Saint-Joseph. Fra Cave de Sarras.

Læs mere her om syrah fra rhône.

Nordlig rhône og utrænede danskerganer
Ikke noget spetakulært i og for sig selv, men dæleme en flot vin for en på daværende tidspunkt noget utrænet danskergane — præcision, elegance og balance, frugt og syre og en solid rygrad, der kunne matche velhængt oksekød, i meget små udskæringer, såvel som salaten, vi begyndte med — gedeost, kastanjer, nødder og en kraftigt reduceret balsamicoglace. Simpelt, men ufatteligt velsmagende.

Hvilken vin til gedeost?
Traditionen foreskriver tør, hvid, syrerig vin til gedeost — fx Sancerre; men gør forsøget med en ung Saint-Joseph. Vagtelpaté (caillettes) fik jeg på broen mellem Tain og Tournon. Tilbudet lød på et glad crozes-hermitage, brød, vand og caillettes til 7 euro. Jeg fik Saint-Joseph fra Domaine du Tunnel mod en euro ekstra. Fantastisk!

saint-joseph-domaine-du-tunnel-2005
Læs mere Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah