E. Craber — Riesling ‘Terroirs’, 2008, Les Vieux Caveaux

Vin d'Alsace Riesling Terroirs Caveaux 2008
Klassisk petrolium-element i næsen. Veludviklet, men stadig særdeles i live med gummerensende frugtsyre ved første tør. Kraftige sager. Solid eftersmag med toner af viol, lidt tobak og en fin fin primærfrugt. Middel viskositet. Eftersmag på 15+ sekunder. Alt i alt psykomeget vin for 50,-

Det er Alsace. Det er négociant-vin. Det er en masse forskellige sæt druemost, der er smækket sammen. Hvilket kan være noget værre biks.

Læs mere E. Craber — Riesling ‘Terroirs’, 2008, Les Vieux Caveaux

Østrigsk vin — smagning

I går var standen af danske madbloggere inviteret til smagning af østrigsk vin. Den udløsende årsag var Madbloggersymposium 2010, der blev afholdt i august, og som blandt andre sponseredes af Austria Wine Marketing Board; en organisation, der har til formål at positionere og fremme østrigsk vin internationalt.

smagning af østrigsk vin
I går fik jeg og andre forventningsfulde madbloggere og andet skrivergodtfolk således mulighed for at smage os igennem en række meget forskellige østrigske vine, for Austria Wine Marketing Board bød i tillæg til støtten til madbloggerarrangementet også til smagning i Rasmus Holmgård smagelokaler i Holsteinsgade, 27 — Østerbro. En adresse, der også huser vinkollektivet Weineri.


Fra klassisk, superstram, underspillet grüner veltliner fra F.X. Pichler over mere fyldige sager — fx Pragers riesling fra Ried Achleiten i smaragdudgave fra 2008. En vin, der generelt lod til at høste stor ros.

Ried Achleiten 2008, riesling, fra Prager

Der er bred enighed om, at Østrigs bedste hvide vine kommer fra Wachau, selv om Kremstal  og Kamptal også gør sig godt. Fx vandt en grüner veltliner fra Fred Loibner i Kamptal over 18 andre vine — herunder nogle af verdens største, og dyreste, bourgogner i 2002 i en blindsmagning arrangeret af vinkenderen Jan Paulson, der er bosiddende i Wien. Smagejuryen bestod af vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande, og vinene blev smagt .

Østrigsk vin kan noget helt særligt. Og det fik vi lejlighed til at opleve i går!

smagning af østrigsk vin
Smagenoter & -refleksioner — og information en vederstyggelighed af en rosévin — følger!

Rasmus Holmgård var aftenens vært, og han førte os elegant, ubesværet og varmt igennem smageteknik, østrigsk vin som fænomen, druesorter og interessante diskussioner om vinnomenklatur, fx hvad et begreb som intentisitet dækker over, sødmeniveauer — Wachauvinene klassificeres efter en skala, der minder om den tyske Oechsle-skala, og det betyder, at rangordnigen baserer sig på et mostvægtskriterium.

Den slags har jeg tidligere dækket i dybden i et forsøg på at formidle forskellen med restsødme — Vinavisen skrev, at Wachauvinene generelt var præget af en vis restsødme; noget, jeg var lodret uenig i.

Læs mere her: Østrigsk vine, mostvægt og fornemmelse af restsødme.

Derudover modtog jeg lidt konstruktiv kritik fra Frederik Kreutzer (fra bloggen Vinkreutzer), som jeg første gang mødte til Madbloggersymposiuet. Han fandt reklameblokkene, jeg havde indføjet midt i redaktionelle sektioner ganske vilkårligt for frastødende. Den slags skal man lytte til — særligt når det kommer fra én så sympatisk og humoristisk mand som Frederik. Så de er hermed dræbt!

F.X. Pichler — Loibner Oberhauser, Riesling, Smaragd

Som nævnt blev det til et par glas grüner veltliner fra F.X. Pichler  i forbindelse med sidste torsdags Laurent-Perrier-smagning. Wachau! Jamen altså.

Læs også: Introduktion til østrigsk vin.

Disse mineralske vine med benhård syre er fantastiske! Faldt over et par billeder af Pichlers Riesling Smaragd Loibner Oberhauser, da jeg sad og sorterede i gamle billeder.

riesling smaragd fra FX Pichler

f.x. pichler loibner oberhauser smaragd riesling

Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Den sitrende intensitet kort før forårsregnen falder, mineraliteten. Denne subtile fornemmelse i duft og smag. Findes fx i god nordlig rhône, fortrinsvist i de mere afbalancerede, kølige vine — herunder på syrahdruens kuldegrænse på de svært dyrkbare terrasser i Côte-Rôtie; men også hos solide producenter i den klassiske del af Saint-Joseph-appellationen, fx hos Gonon. To cuvéer — en rød, en hvid. Ikke noget parkerbait her.

Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah
Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah

Nedslag 1 — Saint-Joseph
Saint-Joseph-appellationen er langstrakt, og dækker faktisk to departemener, Loire & Ardèche. Der produceres årligt i omegnen af 20.000 hektoliter vin, der kvalitetsmæssigt svinger utroligt meget. Vinene kendtes tidligere under betegnelsen vins de mauves, og litterære referencer kan fx findes i Victor Hugos Les Misérables. Vinlitteraturen betegner ofte vinene fra Saint-Joseph som de mest feminine vine fra den nordlige rhônedal, og det holder også i de fleste tilfælde; men der findes undtagelser. Temperaturen stiger her som over resten af vernde, og visse producenter sigter mod at skabe tungere, mere ekstraherede vine. Et eksempel kunne være Saint-Joseph L’Amarybelle fra Yves Cuilleron.

Det anføres ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinen (marsanne & rousanne), men det er også tilladt i henhold til appellationsloven for Saint-Joseph, men det sker sjældent. Saint-Joseph er et godt sted at begynde sin opdagelse i vinene fra den nordlige rhônedal, da de ofte fremtræder mere tilgængelige som ung og halvgamle end mere dystre fætre og kusiner fra Hermitage, Cornas & Crozes-Hermitage.

Nedslag 2: Wachau
schmelz-smaragd-riesling-durnsteiner-freiheit-2000
Mens mit hjerte i den grad banker for rødvinene fra den nordlige rhônedal, så har jeg altid haft det noget vanskeligt med de hvide udgaver. Hvor de røde er dybe og syrerige, er de hvide flade og urtede. Slet ikke min smag. Men så er det godt, at der kan produceret fornemme mineralske vine i Østrig. Topområdet er Wachau syd for Wien — og topvinene er fornuftigt prissat i forhold til vine fra andre topområder, fx Bordeaux & Bourgogne. Læs mere her om vinene fra Wachau.
Læs mere Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône

Nyt og gammelt — biksemad, ballade, riesling & syrah

Ja, migreringen af gammelt, hmm, ældre indhold fortsætter lige så stille. Nyt kommer naturligvis også til løbende — senest fx biksemad på italiensk og en lille gastronomisk erindring fra Berntsens-brødrenes Berntsens Ballade. I dag er turen så kommet til et par vine, jeg smagte i november 2007, så de falder nok for aktualitetskriteriet, på den anden side er der tale om tre af mine absolutfavoritvin.

Klassisk, syrefast riesling fra Weingut Knoll, hvor de førstefødte sønner igennem generationer har heddet Emmerich til fornavn. Weingut Knoll hører, som tidligere nævnt, blandt de bedste producenter i Wachau, men ‘Ried Pfaffenberg’-vinen må ikke bære Vinea Wachau-mærke el. klassificeres som Federspiel, Steinfeder el. Smaragd udfra mostvægten, fordi vinstokkene teknisk set befinder sig i Kremstal, ikke Wachau.

krems_donau_vinterrasser_bag_creative_commons_nigels-europejpg
Krems i Wachau -- vinterrasser. Creative Commons: Nigels-Europe.

Weingut Knoll, Riesling ‘Ried Pfaffenberg’, 2004
Koldklimariesling, der vil noget fra den traditionelle topproducent Weingut Knoll! ‘Pfaffenberg’ 2004 byder på en fremragende mineralitet, vibrerende syre og forrygende præcis rieslingkarakter. Pfaffenbergmarken (‘Ried Pfaffenberg) ligger ikke i Wachau, hvorfor vinen ikke kan tildeles smaragdstatus.

Læs mere her om østrigsk vin.

Abrikoskernekarakter, grape og et skud citrus. Heftige sager. 3 år gammel, men syngende ung. Under overfladen fornemmen man, at de sekundære aromaer er under udvikling. Komleks vin med lang eftersmag. På ingen måde en crowd-pleaser, alt for højt syreniveau, men fornem madvin. Smagt af Riedel Vinum Extreme, Riesling. På andendagen har en del af den heftige syre lagt sig lidt — og vinen fremstår en anelse mere sød og dyb, men også lidt mindre spændstig — overordnet set tyder det på fint udviklingspotentiale (hvilket ikke undrer). På tredjedagen stadig vital, vinen er på ingen måde faldet sammen. Flot!

knoll-pfaffenberg-2004-riesling-wachau-2
Mindes at være fanget på bjerget i en ordentlig omgang Donnerwetter. I 2006 produceredes en Beerenauslese, som jeg meget gerne vil smage (se fx Wein & Co her). Falstaffvurderinger lyder på 94-96 point. Har et par flasker af luksusudgaven ‘Selektion’ under sengen, men de skal lige finde sig selv, før jeg finder proptrækkeren (frem).

Dansk importør er Bichel vine, som skriver følgende om Weingut Knoll:

“Ældgammel og meget traditionel ejendom drevet af familien Knoll (sønnerne hedder altid Emmerich), den diamentrale modsætning af Kollwentz, ingen moderne teknik, ingen nye fade, kun naturen og den ældgamle kælder. Meget komplekse, mineralske og elegante vine, som for de bedre vines vedkommende først er fuldt udviklede efter 4–8 års lagring, og Knolls Grüner Veltlinere holder altså sagtens i 20–30 år. Høster ekstremt sent, langt ind i november og har usædvanligt en hel del botrytiserede druer i de tørre vine. Regnes blandt Østrigs 3 bedste hvidvinsproducenter – topvinene kan måle sig med de allestørste franske vine.”

Fra syrefast riesling til garvesyreholdig Crozes-Hermitage

crozes-hermitage-yann-chave-2001-nordlig-rhone-rhonedalen
Chaves Crozes-Hermitage — én af mine favoritvine! Første årgang, jeg smagte, var 1999 – et fremragende år i det nordlige rhône, og vinen var derefter. Jeg tror, det var tilbage i 2000 eller 2001 – det var en syrerig rå børste – men nøj, hvor den duftede og smagte arketypisk af syrah.

Jeg bestilte stort ind, og lageret holdt indtil i år. Det var min vurdering ved sidste flaske, at der var masser af liv, frugt og syre tilbage – og det er flot for en vin i denne appellation (og til den pris). Dengang stod faderens navn (Bernard Chave) på etiketten, mens Yann har vist stået for selve vinficeringen siden 1996, hvor han forlod bankverdenen og Paris. Ingen familierelationer til Hermitageproducenten Jean-Louis Chave. Tidligere hus-crozes på Bocuses bistroer (Le Nord, Le Sud, l’Est, l’Ouest – hvor får han det dog fra – i Lyon?), men ikke på vinkortet, da jeg var forbi Le Nord i 2006.

Jeg har oplevet stor flaskevariation i årgang 2000 – og også en del syge flasker – prop eller oxiderede. Det gjaldt særligt for topcuvéen “Tête de Cuvée”. Den er nu omddøbt til “Le Rouvre” (fra og med 2004), som oplevedes som en crowd pleaser med en vis terroirkaraktér ved en smagning hos The Wine Company, som er den danske importør. Topcuvéen laves på 50 år gamle vinstokkei “Les Chassis”.

Personligt sporer jeg en vis tendens fra meget tunge, traditionelle vine mod mere frugtdrevne, internationale vine – og det er lidt en skam, synes jeg. I 2004- og 2005-årgangene er der kun hjemtaget “Le Rouvre”, forklaringen er, at standardcuvéen ligger for tæt på prismæssigt.

Specifikt om Crozes-Hermitage, Traditionelle, 2001

Det purpurrøde skær, vinen havde som ungt er væk – men farven er flot og signalerer ikke en 6 år gammel vin. Vinen fremstår lettere uklar i glasset, ikke på grund af en defekt, men på grund af manglende filtrering begrænset klaring, tror jeg. Duften er pikant – krydrede jordbærtoner primært. Minder ikke umidellebart om crozes, der er noget nærmest burgundisk feminint over vinens bouquet. Meget fin balance i smagsindtrykket og en flot mineralitet i det samlede udtryk. Ca. 50.000 flasker per år. Den rå, bidende gavesyre, som opfattedes decideret besk i vinens ungdom er væk og fint integreret – men der er stadig kant og terroir og fin, fin syrahkarakter tilbage. TOP!

Det burgundiske element i 2001-årgangen bekræftes af vinmageren: “Die 2004er hier sind in etwa in der Linie der 2001er, nach unserem Gefühl mit einer Portion mehr Eleganz und Harmonie („mein burgundischstes Jahr bis jetzt“, so Yann). Unwiderstehlich.”
Læs mere Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône

Schackenborg Slotskro — gastronomisk erindring

Introduktion til Schackenborg Slotskro
Fra prinsedåb til klassiske, præcise retter og sublim betjening


Jeg havde satset på at nå at få færdiggjort min gastronomiske erindring fra Schackenborg Slotskro indenfor en måned. To dage over tid følger den så. I Møgeltønder kirke fik prins Joachim og prinsesse Maries søn sin dåb — to dage efter jeg var forbi — d. 26. juli 2009. Jeg skrev en kort anbefaling af slotskroen dagen efter, fordi jeg sjældent er blevet så positivt overrasket over en restaurant.

Schackenborg Slotskro — Executive Summary


Betjeningen var sublim — afslappet, præcis & imødekommende på én og samme tid, maden klassisk og præget af lokalt terroir, dyb i smagsnuancerne og menuen ekstremt flot sammensat. Vinmenuen var rimeligt prissat og udbudet på helflasker var ikke verdens største, men fornemt skruet sammen med lidt kræs for kendere af diverse områder.


Jeg snublede hurtigt over Knolls “Ried Loibenberg” Riesling Smaragd med 7 år på bagen. En god alder for en riesling fra Wachau. Tout se tient sagde poststrukturalisterne — alt hænger sammen — og pudsigt nok skrev jeg lidt om Weingut Knolls aristokratisk tilbageholdende  stil i forbindelse med afstemingen om ændringen af tronfølgeloven.
Læs mere Schackenborg Slotskro — gastronomisk erindring