Østrigsk vin — smagning

I går var standen af danske madbloggere inviteret til smagning af østrigsk vin. Den udløsende årsag var Madbloggersymposium 2010, der blev afholdt i august, og som blandt andre sponseredes af Austria Wine Marketing Board; en organisation, der har til formål at positionere og fremme østrigsk vin internationalt.

smagning af østrigsk vin
I går fik jeg og andre forventningsfulde madbloggere og andet skrivergodtfolk således mulighed for at smage os igennem en række meget forskellige østrigske vine, for Austria Wine Marketing Board bød i tillæg til støtten til madbloggerarrangementet også til smagning i Rasmus Holmgård smagelokaler i Holsteinsgade, 27 — Østerbro. En adresse, der også huser vinkollektivet Weineri.


Fra klassisk, superstram, underspillet grüner veltliner fra F.X. Pichler over mere fyldige sager — fx Pragers riesling fra Ried Achleiten i smaragdudgave fra 2008. En vin, der generelt lod til at høste stor ros.

Ried Achleiten 2008, riesling, fra Prager

Der er bred enighed om, at Østrigs bedste hvide vine kommer fra Wachau, selv om Kremstal  og Kamptal også gør sig godt. Fx vandt en grüner veltliner fra Fred Loibner i Kamptal over 18 andre vine — herunder nogle af verdens største, og dyreste, bourgogner i 2002 i en blindsmagning arrangeret af vinkenderen Jan Paulson, der er bosiddende i Wien. Smagejuryen bestod af vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande, og vinene blev smagt .

Østrigsk vin kan noget helt særligt. Og det fik vi lejlighed til at opleve i går!

smagning af østrigsk vin
Smagenoter & -refleksioner — og information en vederstyggelighed af en rosévin — følger!

Rasmus Holmgård var aftenens vært, og han førte os elegant, ubesværet og varmt igennem smageteknik, østrigsk vin som fænomen, druesorter og interessante diskussioner om vinnomenklatur, fx hvad et begreb som intentisitet dækker over, sødmeniveauer — Wachauvinene klassificeres efter en skala, der minder om den tyske Oechsle-skala, og det betyder, at rangordnigen baserer sig på et mostvægtskriterium.

Den slags har jeg tidligere dækket i dybden i et forsøg på at formidle forskellen med restsødme — Vinavisen skrev, at Wachauvinene generelt var præget af en vis restsødme; noget, jeg var lodret uenig i.

Læs mere her: Østrigsk vine, mostvægt og fornemmelse af restsødme.

Derudover modtog jeg lidt konstruktiv kritik fra Frederik Kreutzer (fra bloggen Vinkreutzer), som jeg første gang mødte til Madbloggersymposiuet. Han fandt reklameblokkene, jeg havde indføjet midt i redaktionelle sektioner ganske vilkårligt for frastødende. Den slags skal man lytte til — særligt når det kommer fra én så sympatisk og humoristisk mand som Frederik. Så de er hermed dræbt!

F.X. Pichler — Loibner Oberhauser, Riesling, Smaragd

Som nævnt blev det til et par glas grüner veltliner fra F.X. Pichler  i forbindelse med sidste torsdags Laurent-Perrier-smagning. Wachau! Jamen altså.

Læs også: Introduktion til østrigsk vin.

Disse mineralske vine med benhård syre er fantastiske! Faldt over et par billeder af Pichlers Riesling Smaragd Loibner Oberhauser, da jeg sad og sorterede i gamle billeder.

riesling smaragd fra FX Pichler

f.x. pichler loibner oberhauser smaragd riesling

F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Flaske åbnet før tid — for proppen viste svage tegn på udsivning. Hvis vinen kun flyder ud af flasken, er det ikke noget problem. Men hvis ilt trænger ind, så risikerer man at stå med en oxideret, ødelagt vin inden for alt fra et par dage til få måneder. Så af med proppen.

Smagenote på F.X Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007
Voldsomt tilgængelig for så ung en wachauvin. Forventningerne gik i retning mod en raspende syre, men i stedet blev jeg mødt af en tyktflydende væske med toner af resin og lak — på den positive facon. Kernen af stenfrugt er på alle måder i orden, og efter et par små slurke træder syrenuancerne også klarere frem.

I næsen er der grønne toner, men også den for Loibenberg så klassiske mineralitet,  der er dødsenssvær at definere og fange, men som er umådeligt svær at glemme, når man først har fanget nuancerne. Ikke så stilrent klar i udtrykket som stor chablis, der har toner af flint og forårsregn — her er tonerne mere underspillede og ligger nærmest og summer under det samlede udtryk.

Efter 20 minutter i glasset noget sværere at indfange på grund af svage oxiderede toner, der lægger sig over vinen — og ligesom dæmper det samlede udtryk. Måske den åbner sig senere…

Læs mere F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote