Domaine Durand: Saint-Joseph, “Les Côteaux”, 2007

prop-domaine-durand-saint-joseph-2007

Kort introduktion til Domaine Durand
Eric og Jöel Duran etablerede i 1996 Domaine Durand. Domænet har til huse i Châteaubourg i Ardèche på grænsen mellen Cornas- og Saint-Joseph-appellationerne. Vinmarkerne står i den sydlige del af appellationen, hvor de bedste vine generelt betragtet produceres. Det er også appellationens oprindelige centrum (vinene blev tidligere produceret under betegnelsen Vins de mauves).
Læs mere Domaine Durand: Saint-Joseph, “Les Côteaux”, 2007

Én by, én drue, én appellation, Cornas!

Cornas fra Domaine Lionnet. Klassisk, mineralsk syrah med toner af peber, lidt krudtrøg og en intens kerne af mørke frugter.
Cornas fra Domaine Lionnet. Klassisk, mineralsk syrah med toner af peber, lidt krudtrøg og en intens kerne af mørke frugter.

Faldt ved en søgning på Domaine Lionnet, som jeg har besøgt to gange, over Vinhusets Cépages sortiment af vine fra den nordlige rhônedal. Det er noget tid siden, jeg sidst forsøgte at finde en dansk importør, men det er der altså nu rådet bod på.

Læs mere Én by, én drue, én appellation, Cornas!

To typer af mennesker og Saint-Joseph 2011 fra Alain Graillot

saint-joseph-alain-graillot-2011

Alain Graillot fremhæves ofte som referencedomæne for Crozes-Hermitage, men domænets Saint-Joseph-vine er også blandt markedets bedst. Der er to typer af mennesker:
Den ene foretrækker, at drikke deres nordlig rhône pivung; den anden type foretrækker at lade flaskerne ligge længere tid (5-10 år), så vinen udvikles og byder på sekundære aromaer, der ikke optræder i ung nordlig rhône. Jeg læste for tid tilbage, at vinanmelderen Søren Frank tilhørte den første type. Argumentationen var, at nordlig rhône med en god sjat år på bagen mindede om andre store vine, mens den i sin ungdom unikt repræsenterede sit ophav.

Læs mere To typer af mennesker og Saint-Joseph 2011 fra Alain Graillot

Vinsmagning v. Vores Marked sammen med Frederik Kreutzer

Frederik Kretuzer er en af få danskere, der har aflagt eksamen ved WSET (Wine & Spirit Education Trust), og det er en fornøjelse at smage vin sammen med ham. Han går strukkturelt til værks, hvor jeg er langt mere intuitionsdreven. Fredag satte vi hinanden stævne i den stemningsmættede kælder på Frederiks arbejdsplads Otto Suenson, som er stiftet i 1880 og byder på flasker fra nogle af klodens bedste producenter.

Læs mere Vinsmagning v. Vores Marked sammen med Frederik Kreutzer

Domaine Coursodon, Saint-Joseph, Silice, 2009

Jeg ved godt, at mange sværger til at drikke vine af en vis størrelser (på den anden side af 100,- kroners klassen sådan ca.), når de har fået et par år på langs. Det er nogen dum idé, men syrah fra den nordlige rhônedal har som ung en unik karaktér. Toner af røget bacon, en mineralsk duft som to flintesten slået mod hinanden, dyb, mørk saftig frugt.

Saint-Joseph 'Silice' 2009 fra Domaine Coursodon
Saint-Joseph ‘Silice’ 2009 fra Domaine Coursodon

I min bog er Saint-Joseph lig med elegance og ofte et element af letbenet feminitet. Begge dele udeblev i smagningen af Domaine Coursodons Silice-cuvée baseret på druemateriale fra klassiske appellation-plots i Mauves, Glun, Tournon (over for Tain l’Hermitage, hvor vinen af samme navn produceres) & Saint Jean de Muzols.

I stedet blev jeg mødt af en meget, meget mørk vin i glasset; noget, der plejer at varsle om en høj ekstraktion (altså hvor meget man trækker ud af druerne). Duften støttede manglen på terroir (eller typicitet, om du vil). Måske for ung, men utilfredsstillende i forhold til prisen. Så godt som ingen nordlig rhône-karaktér. Ikke at smagen var dårlig, langt fra, men den høje ekstraktion og de høje niveauer af tannin (som jeg heller ikke forbinder med klassisk Saint-Joseph) gjorde, at jeg følte, at jeg lige så godt kunne have siddet med en vin fra et andet distrikt i glasset. Og det er sjældent en fornøjelse.

Hermitage-tip til de hurtige

I løbet af den seneste måneds tid er jo to gange blevet spurgt til råds om gode steder at købe vine fra den nordlige rhônedal. Seneste henvendelse var i går, hvor Jens efter at have slået fast, at kvalitetsspændvidden i Crozes-Hermitage– og Saint-Joseph-vinene var nærmest abnorm  — hvilket jeg er helt enig i, appellationsforvrængende, kunne man med en vis ret hævde — spurgte til gode flasker, der kunne købes i Danmak.

Syrah-druens epicentrum, den nordlige Rhônedal
I forbindelse med mine svar har jeg lidt reflekteret lidt over dels mit eget førstemøde med vinene fra Rhônedalens kølige zoner (Cornas, Saint-Joseph, Côte-Rôtie, Crozes-Hermitage & Hermitage), dels over udviklingen vinene har gennemgået i løbet af de seneste 10-15 år efterhånden som de har vundet større popularitet. Det har ledt til mere ekstaktrige, saftmodne udgaver på det generelle plan. Højst sandsynligt på grund af en vis parkerficiering — den slags vine performer bedre i Pakers mund, og de performer generelt bedre til smagning –, men også på grund af en anderledes mere moderne smag og bedre kontrol med vinifikationsprincipper.

crozes-hermitage-bernard-chave
Crozes-Hermitage, 1999, Bernard Chave

Referencepunktet, Bernard Chave, Crozes-Hermatiage, 1999
Én af de vine, jeg bli’r ved med at vende tilbage til som referencepunkt, er Bernard Chaves Crozes-Hermitage i årgang 1999. Cremen af cremen, det bedste af det bedste, syrah så ren, så ren — så syrerig, så syrerig. Heftige overtoner af kattepis i dens ungdom, men en fløjsblød sag med 10 år på bagen, og det er ikke alle vine, faktisk langt fra alle, fra denne appellation, der bli’r bedre med alderen.

De er forlængst udsolgt, jeg opkøbte nogle af de sidste magnumflasker for 3 års tid siden, og det var en skøn mulighed for nærmest at skrue tiden tilbage (vin modner langsommere på store flasker).

Og så slog Biblioteksenglen til, for i dag da jeg var ude og hente lidt Beaujolais og Cornas hos The Wine Company stod der en række flasker i rodekassen med rester — andre vil sige rariteter. Hermitage 1996, 1998 og 1999 fra Bernard Chave. Og jeg kan afsløre, at der fortsat er et par flasker tilbage; jeg købte ikke dem alle.

Så vidt jeg husker, var Hermitage 1998 og 1999 sat ned fra 399 til 275. Men hæng mig ikke op på det.

Der var dog kun én flaske fuldmoden Saint-Joseph ‘Vieilles Vignes’ fra Tardieu-Laurent i topårgangen 1999. Den er ikke længere at finde i restkassen…

Læs også:

Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône.
Ugens spørgsmål: Anbefalinger af Crozes-Hermitage & Saint-Joseph.

Saint-Joseph, 2008, Gilles Barge

For ikke så læneg siden skrev jeg om en Crozes-Hermitage fra det, der i vinkredse er ved at blive et kultdomæne,Dard et Ribo. En vin, jeg ikke var 100% begejstret for. Den var for moderne i sin produktions- og smageprofil til min smag. I hvert fald efter at have forventet et traditionelt smagende glas syrah efter at have læst den danske importørs beskrivelse af vinen.

Fra Dard & Ribo til Gilles Barge
Jeg tænkte, at det måske var mig, den var gal med. At smagsløgene trængte til at blive kalibreret. Det var ikke mig, og der findes fortsat traditionelle producenter, der laver mindre ekstraherede, mindre saftdrevne, mindre primærfrugtdrevene syrahvine.

Vine, der har en hård kerne af syre og mineralitet, solid garvesyre, der bider i gummerne, og overtoner af flint, krudtrøg. Sådans skal syrah fra disse kanter, særligt når der er lidt højde på, smage. Med årene kan de udvikle nærmest burgundiske elegante toner — både i mundfornemmelse og smagsnerve og subtilitet.

Redningen — Saint-Joseph 2008 fra Gilles Barges:

saint-joseph-gilles-barges-2008

Om Domaine Barge, Ampuis
Domænet producerede sine første vine i eget navn i 1929, hvor Gilles morfar Jules producerede 900 flasker. I midttresserne arbejdede man med 2 hektar i Côte-Rôtie-appellationen, meget efter den tids målestok, hvor de samlede arealer blot udgjorde 75ha.

Gilles Barge benævnes ofte som en af områdets traditionalister, men man står ikke fast på tradition for traditionens skyld, og gæring foregår i dag i temperaturkontrollerede ståltanke. Målet var at holde gæringstemperaturen under 32 grader samtidig med, at man høstede frugterne af et mere rent vinifikationsmiljø.

Vinifikationsprincipper
Gilles bryder sig ikke om remontage og pigéage. “I don’t like violoence, whethe it’s heating the vast too much or stressing the juice”, som han udtaler i Learmonths digre værk “The Wines of the Northern Rhône”. Lige præcis pigéage anvender Dard & Ribo på deres Crozes-Hermitage.

Primærproduktionen af Côte-Rôtie sker på en vinmark på 1,4 hektar på Côte Brune. Der produceres i omegnen af 5.000 flasker af denne vin årligt — ofte med 2-3% tilsætning af viognier. De ældste vinstokke er planet i 1952, men majoriteten stammer fra midthalvfjerdserne.

Anmeldelserne, man finder på nettet, er ofte middelmådige, men Learmonth gi’r 5 stjerner til årgang 2001,  en solid, rank, klassisk årgang, og spår om en drikkehorisont på 18 år.

Ordene for mig i pennen, og det skyldes, at jeg har en flaske af Côte-Rôtien ‘Côte Brune’, der venter på at blive drukket snart…