Andelår med kantareller, ovnbagte grøntsager & kraftig rødvinssauce

opskriften på braiserede andelår med kantareller og rødvinssauce blev oprindeligt bragt i august 2008

Af og til falder ting sammen. I går var det vejret og vinen, kunne man sige. Det er sommer, men regn, kulde skreg på lidt kraftigere kost. Jeg havde på den nye vinbar Tire Bouchon smagt Delobres fremragende biodynamiske Saint-Joseph-vin i den dybe, solrige, robuste årgang 2005– og den satte et eller andet i gang.

Andelår og nordlig rhône
And og feminin, saftig nordlig rhônevin, er bare et godt gastronomisk efterårsmatch. Jo kraftigere vin, desto kraftigere kød. Retten blev en fortolkning af sidste års juleeksperiment, hvor det primære mål var at lave en solid fond til julesaucen. I stedet for choucroute (fermenteret hvidkål, sauerkraut) lavede jeg store stykker kartoffel og pastinak bagt i andefedt skummet fra braiseringsgryden.

Kraftig rødvinssauce på en lille Crozes-Hermitage (fra Cave de Tain), løg og stærkt reduceret braiseringslage. Smørstegte kantareller og bredbladet persille på toppen. Gæsterne var glade & tilfredse. Hvis tilbehøret skal være lidt mere elegant/festligt, så overvej evt. følgende opskrift: Andebryst med sprøde kantareller, sellerimos & radicchio i pancetta.

Opskrift på braiserede andelår
Det er en god idé at mørne andelårene ved saltning eller marinering, en oplagt mulighed er i rødvin. Jeg lavede en marineringslage på Crozez-Hermitage (syrah-baseret rødvin), men anden vin kan naturligvis bruges. Lidt knus allehånde, enebær og godt sort peber (Keralapeber) og en sjat balsamicoeddike kom ved. Andelårene marinerede i 24 timer. Jeg udelod salt af frygt for, at den færdige sauce (kogt på marinaden, som bliver til braiseringslage, som bliver til sauce) skulle blive for salt. I stedet saltede jeg lårene i 3 timer på tilberedningsdagen. Jeg brugte ud over rødvin også en god del vand og ca. en liter fond kogt på bornholmerhane – fra den tidligere nævnte opskrift på braiserede hanelår med kantareller.

Læs også: Mortens aften 2011.

Efter saltningen og temperering til stuetemperatur brunes andelårene ved kraftig varme i ovn eller på pande i 10-12 minutter. Afkøles derefter i 30 minutter, og så i braiseringsgryden i 6-12 timer ved 75-90 grader. Sæt gryden i ovnen eller tænd af og til. Når gryden er varmet op, holder den varmen utrolig lang tid.

Andelårene kan med fordel hvile en nat eller to i andefedt, inden de serveres. Når de skal spises, krydres de med lidt mere salt, lidt mere peber og grilles for til kødet er gennemvarmt & skindet er sprødt. Glasér evt. med andefedt/braiseringslage + en anelse sukker eller honning for at trække en mere “braset” smag frem. Lår af unghane/bornholmerhane kan bruges i stedet for andelår. Idé til opskrift — Braiseret bornholmerhane med smørstegte kantareller. Lav gerne mange lår ad gangen og konservér med lidt salt og andefedt rundt om lårene, så det skærmer for ilt. I køleskab eller fryser efter temperament. En slags afart af confit de canard.

Smørstegte kantareller
Kantareller soigneres og steges i smør og evt. lidt andefedt. Salt, peber + lidt syrebalancerende citronsaft eller reduceret hvidvin. Syren trækker mere smag frem i svampene. En anelse mørk sukker (muscovado) kan også tilsættes.

Kartofler, pastinak & rødløg i andefedt
Store kartofler og pastinak skæres i passende stykker. Vendes med andefedt (skummet fra braiseringsgryden), salt, peber, evt. lidt citronsaft. Et par halve rødløg eller hele fed hvidløg kan tilsættes. Friske timiankviste eller anden krydderurt på toppen og så i ovnen i 3 timer ved 120 grader. Evt. mere i perioder for at få overfladen sprød og knasende.

Opskrift på rødvinssauce på braiseringslage fra andelårene
En halv liter rødvin koges ind til en fjerdel med finthakket rødløg eller skalotteløg. Evt et par hele fed hvidløg og timiankviste ved. ½ deciliter balsamico koges med og reduceres også. Braiseringslage fra braiseringen af andelårene reduceres til ønsket smagskoncentration. Kom på rødvinsbasen og reducér igen — smag til med salt, peber, sukker, syre (balsamico el. mere rødvin).

Forslag til vin, der matcher de braiserede andelår

Syrah, syrah syrah — helst nordlig rhône. Saint-Joseph el. Crozes-Hermitage. Relativ ung vin med en god præcis frugt. Vi drak Saint-Joseph fra Delobre (biodynamisk producent, der tidligere solgte sin most til kooperativet Saint-Desirat). Fremragende vin. En kraftig ribera del duero vil også gøre sig godt i selskab med de braiserede andelår. Hvis det skal være rigtig vildt, måske en Flor de Pingus (se smagenote her på Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004.

Saint-Joseph 2006 fra Domaine du Tunnel

Vinen til gårsdagens alternative flæskesteg blev en flaske Saint-Joseph årgang 2006 fra Domaine du Tunnel, som Stéphane Robert stiftede i 1996. De tidligere årgang har jeg været ret begejstret for, men jeg synes, de seneste har været for varme i frugten til min smag. Jeg ved ikke, om det skyldes et varmere mikroklima i den nordlige rhônedal, årgang 2006 roses jo generelt til skyerne af mange, eller om det skyldes, at man vinificerer med et mere moderne / populariseret smagsspektrum i tankerne. Mere sødme, mere ekstraktion, mere fad.

Læs også: Om Domaine du Tunnel & Saint-Joseph-appellationen. Og smagenote på Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel.

Til flæsket gik den nu godt, selvom der var tilbehør i form af æbler. Men deres sødme var tæmmet med kalvefond og crémant, så det spændte ganske fornuftigt af. Den kraftige timiankrydring af crumblen ga’ også godt mod- og medspil til Saint-Josepens mere herbale aromaer.

Crozes-Hermitage ville de fleste nok vælge til flæsk, men jeg synes, det var et habilt match, særligt fordi vinen var til den bløde, dybe, sødmefulde side i sit nuværende udviklingstrin.

Læs også: Sammenligning af Saint-Joseph-vine i årgang 2004 og 2005. (scroll lidt ned).

Odd men out — Pingus 1995-2005 & Saint-Joseph fra Alain Paret

To hurtige odd men out. NIMBs hylde med Pingus i årgang 1995 til og 2005.

Pingus i årgangene 1995 til 2005

Fotograferet i forbindelse med smagning af champagner fra Laurent-Perrier.

Og i helt anden & mere bondsk boldgade Saint-Joseph 2006 ‘420 Nuits’, som betegner hvor længe vinen har ligget på gamle fade, fra Alain Paret. Efter sigende fandt Paret et gammelt dokument i familiegemmerne, som beskrev en særlig fremgangsmåde med lang tids lagring af syrahmosten — noget som Guigal også er kendt for.

Saint Joseph 2006 fra Alain Paret

Drukket til andebryst med to slags svamp i nød. Opskrift her: Andebryst og andelår med svampe og nødder.

Saint-Joseph 1999 Gonon — har den toppet?

For en lille uges tid siden modtog jeg et spørgsmål, som jeg lovede at vente lidt med at bringe offentligt. Årsagen var, at Asger, som stillede spørgsmålet, var faldet over en spændende onlineauktion. Emnet var Saint-Joseph fra én af mine yndlingsproducenter Gonon. Jeg vurderede, at spørgsmålet havde almen interesse — og auktionen er nu slut, så det sker med spørgerens fulde accept.


Kære Kasper Bergholt

Tak for spændende skriverier om mad og vin.
Jeg kan se, at du holder af Saint Joseph fra Pierre Gonon. Har du smagt årgang 1999,
og tror du den stadigvæk holder, eller har den toppet?

Med venlig hilsen
Asger 

Svar til Asger om Saint-Joseph 1999 fra Gonon
Kære Asger!

Tak for de venlige ord, den slags varmer altid, når man skriver til en lettere ukendt læserskare!

Også tak for spørgsmål ang. Gonon 1999.

Det er et godt spørgsmål. Hvornår en vin topper er jo ret individuelt — eller i hvert fald intersubjektivt. Nogle har en nærmet nekrofil smag, jeg er generelt til yngre vine — hvor der stadig er en solid kerne af primærfrugt.

Når det er sagt, så er Gonon jo generelt kendt for traditionelle, robuste, længeleve(n)de vine.

Jeg har ikke selv smagt 1999-årgangen, desværre. Men jeg har smagt en Crozes-Hermitage, der kommer tæt på i koncentration, dybde og tyngde, nemlig Chaves (dengang det var faderen Bernard, der forestod vinificeringen, nu er det sønne, og han har trukket i en let mere moderne retning). 1999 er jo generelt betragtet en af de største årgange i nordlig rhône i mange år, så potentialet kunne ikke være bedre.

Så hvis flasken har været opbevaret nogenlunde fornuftigt, vil jeg skyde på, at du får en rigtig fin vin i glasset.

Hvis der er gæster involveret, så ha’ evt. en backupflaske klar, måske en 2001 eller 2004 fra samme producent — så kan I evt. køre sammenlignende smagning.

Må jeg tillade mig at bringe dit spørgsmål og mit svar på blogge, så andre også kan få glæde af det?

Der er jo også en chance for, at nogen har smagt 1999 for nyligt. Alternativt kunne du prøve at forhøre dig på snakvin.dk også. De gutter får smagt sig igennem partier af skønne vine!

Alt godt,

Kasper

Nordlig rhône — 2007, 2008, 2009 — årgangsnoter af Marie Ahm

Redaktørens forord: I slutningen af januar bragte Kristian Brask Thomsen i dette regi en fin skildring af den 29-årige danske vinsmager og vinkender Marie Ahm. Skildringen var præget af indlevende forståelse og respekt for en fagfælle (Brask Thomsen er uddannet sommelier). Marie og jeg korresponderede lidt efterfølgende — om vin, gastronomi og smagspræferencer — og nåede hurtigt frem til, at vi begge havde en svaghed for de den nordlige rhônedals vine.

I slutningnen af januar afholdes områdets vigtigste vinmesse,  Foire aux vins d’Ampuis, hvor producenter fra alle lag af områdets appellationer tropper op og byder på smagsprøver og årgangskommentarer — og Marie var selvfølgelig på pletten. Årsagen: personlig og professionel interesse og engagement. Jeg overtalte Marie til at videreformidle lidt personlige oplevelser af de seneste årgange her.

Marie Ahms årgangsskildring — nordlig rhône
For nylig besøgte jeg igen den smukke nordlige Rhônedal og var også denne gang så heldig at kunne lade mig fornøje med at smage en større flok vine fra de seneste årgange.  Jeg deler her min ucensurerede mening i en kondenseret udgave.

Læs mere Nordlig rhône — 2007, 2008, 2009 — årgangsnoter af Marie Ahm

Saint-Joseph, 2005 — Alain Graillot

Alain Graillot er primært kendt for sine Crozes-Hermitage-vine, særligt cuvéen La Guiraude. Crozes-Hermitage-appellationen og Graillots bevægelse væk fra det solide, vellønnede job inden for fødevareindustrien til den noget mere usikre fremtid som vinproducent har jeg tidligere dækket, så lad os springe direkte til vinen i denne ombæring: Rhône, nordlig rhône, vi er i syrah-land. Appellationen er Saint-Joseph.

LÆS OGSÅ: Alain Graillot & Crozes-Hermitage-appellationen.

Saint-Joseph, 2005 — fra Alain Graillot


Det begynder rigtig godt. I løbet af de sidste par år synes jeg, jeg har set en tendens til lidt for farvemættede Saint-Joseph-vine. Jeg forbinder appellationen med en feminin elegance, som ikke harmonerer med en sortdunkel vin.

Én af grundene til tung farvemætning kan være hård ekstraktion, altså at man trækker så meget som muligt ud af druerne — måske for meget. Et sammenligningsgrundlag kunne være at holde Yves Cuillerons L’Amarybelle-cuvée op mod en mere klassisk og stringent vin som Gonon.

En anden fortolkning kunne gå på, at der også på disse breddegrader, arnestedet for de store syrahbaserede vine, bliver varmere og varmere.
Læs mere Saint-Joseph, 2005 — Alain Graillot

Andebryst med sprøde kantareller, sellerimos, radicchio i pancetta og rødvinssauce

Andebryst, der er stegt sprødt på skindsiden, men stadig er rødt til rosa i midten kombineret med svampe og rødvinssauce er en klassiker. Ved et af mine første møder med rhônedalens gastronomi fik jeg netop den kombination på Château de Fontager.

Fra andebryst til Château de Fontager, Rhône
Dengang var det dansk ejet & drevet, det er det vist (desværre) ikke længere, men det udgør stadig en god base for udflugter i den nordlige Rhônedal. Der er kort til Tain, Tournon – Ampuis, Cornas og der er udsigt til den nordlige del af Saint-Joseph-appellationen, som er en af mine yndlings – på grund af vinenes ofte umiddelbare tilgængelighed, fornuftige prissætning og store udbud.

LÆS OGSÅ: Mineralitet, Rhône & Wachau.

Men, men – det er en blandt landhandel, og der er langt mellem de store producenters supermarkedudgaver og så tungere, mere terroirdrevne vine som fx Gonons. Tardieu-Laurents Saint-Joseph, 2000 står stadig klar i erindringen. Den blev smagt første gang til en Tardieu-Laurent-smagning arrangeret af The Wine Company, og jeg købte nogle flasker efterfølgende. Ærketypisk syrah. Den smagte mig bedre, end de dyrere storebrødre og storesøstre fra Cornas & Hermitage (OK, Cornas var også lækker!). Saint-Joseph er også et godt sted at begynde på syrah fra Rhônedalen, hvis man kommer fra mere frugtdrevne vine, som mange i dag gør. De er nemmere at gå til end fx Cornas, som opfattes lidt for streng & mineralsk, hvis ikke dyrisk frastødende af syrahutrænede ganer.

Nå tilbage til andebrystet på Château de Fontager. Det blev serveret med skønne sprøde kantareller. Det yderligere tilbehør fortoner sig desværre, så jeg måtte finde på noget selv. Det blev radicchio i pancetta. En selleri-kartoffel mos med kondenseret fløde. Mørkt og vinteragtigt. Ikke mange grønne & røde farver på tallerkenen, men smagen må komme først.

Tilberedning af andebryst

Bryststykkerne fjernes fra køleskabet en times tid inden tilberedning. Gourmetsalt evt. med 2-3 gram salt per kilo kød 3-4 timer inden tilberedning. Rids fedtsiden i firkanter. Krydr med god peber (Kerala/Penja fx & evt. med fintknust enebær (går godt til ung syrah fra nordlig rhône). Steg for kraftig varme på pande eller kortvarigt i ovn (ca. 2-5 minutter per side). Lad efterfølgende hvilke. Steg færdig i ovn ved 70 grader i 1 times tid, afhængig af hvor røde du ønsker andebrysterne. Når resten af rettens elemente rer klar, skæres brysterne i fine skiver. Eventuelt kan skindsiden grilles eller steges igen på en pande for at opnå en sprød stegeskorpe.

Læs mere Andebryst med sprøde kantareller, sellerimos, radicchio i pancetta og rødvinssauce