Italiensk dag — sugo, spaghetti og pellegrino

Udgaven af and a la orange bød på en god mængde restfond. Halvdelen af den blev brugt til en omgang and a la provencale næste dag — lavet på de saltede, braiserede lår. Grønne linser fra Puy til. Tomat, oliven, hvidløg og frisk estragon. Meget tæt i tilberedning på den her servering, hvor jeg dog brugte andebryst.


opskrift her: Pocheret andebryst med linser fra Puy

Den anden halvdel blev brugt til langsom braisering af et solidt stykke kalvebov med ben. Ud over andefond og kødemnet, røg der også godt med friske urter i gryden — bredbladet persille, frisk timian, godt med skalotteløg, hvidløg og et par dåser flåede tomater.


På førstedagen blev kødet serveret med aubergine og courgette stænket med hvidvin og lidt balsamico og efterfølgende gratineret med parmesanost, ovnkartofler stegt i resterende andefedt til. På anden dagen indkogt yderligere — som en klassisk, fyldig sugo. Pellegrino i glassene og godt med friskhøvlet parmesan på toppen.

Læs også: Sugo — Mammas sugogryde byder på mad til en lille uge.

Læs mere Italiensk dag — sugo, spaghetti og pellegrino